Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Danmark dejligt eller ???

Oprettet af IT d. 24-04-2015 04:05
#437

Danskerne er ikke længere verdens lykkeligste((114((

Danmark er i en ny rapport dumpet ned fra førstepladsen over verdens lykkeligste folk. Schweiz indtager førstepladsen.

Danskerne kan ikke længere bryste sig af at være verdens lykkeligste folkefærd.

Det fremgår af den seneste udgave af rapporten World Happiness Report, hvor danskerne er dumpet ned på en tredjeplads på lykkebarometret.

I stedet er det nu schweizerne, der kan kalde sig verdens lykkeligste. Men det er ikke blot indbyggerne i alpelandet, der har overhalet danskerne. Det samme gælder for det nordiske broderfolk på Island, der indtager andenpladsen i World Happiness Report, som FN står bag.

Nordmændene kommer ind på en fjerdeplads, mens canadierne indtager femtepladsen.

Derefter kommer Finland, Holland, Sverige, New Zealand og Australien på en tiendeplads.

Amerikanerne ligger på en 15.-plads, mens befolkningen i Europas økonomiske lokomotiv, Tyskland, hænger lidt med mundvigene på en 26.-plads.

Italienerne synes ifølge rapporten heller ikke, de har det for sjovt, og placerer sig helt nede på en 50.-plads.

Russerne synes ifølge rapporten bestemt ikke, livet er for morsomt i øjeblikket, og lægger sig på plads nummer 64.

Det samme må i udpræget grad også siges om grækerne, der i øjeblikket kæmper med en vaklende statsøkonomi. Her betyder befolkningens manglende lykkefølelse, at Grækenland havner på plads nummer 102. Tankevækkende nok overgået af indbyggerne i den autonome region Somaliland, der befinder sig på en 91.-plads.

Det kan næppe undre, at Syrien ligger tæt på bunden i World Happines Report. Helt nøjagtigt placerer den syriske befolknings absolut manglende lykkefølelse landet tre pladser fra bunden som nummer 156.

Bundlinjen som nummer 158 rammer indbyggerne i det fattige afrikanske land Togo.

http://www.b.dk/n...keligste-0