Familiefar: Drop alle religiøse regler i vuggestuer
Martin Skriver er areligiøs. Ifølge ham er religion en privatsag, ikke en sag for offentlige institutioner. Derfor kan han ikke forstå, hvorfor der blev taget særlige hensyn til muslimske skikke i alle de daginstitutioner, han besøgte, da han skulle finde vuggestueplads til sin søn.

Da Martin Skriver sidste år tog rundt til daginstitutionerne i nærområdet for at se på vuggestueplads til sin yngste søn, Ragn, blev han overrasket over, hvor meget religion fylder i institutionerne.

Som erklæret areligiøs er han overbevist om, at tro er en privatsag, ikke en sag for offentlige institutioner som vuggestuer. Men han kunne efter besøg på fire forskellige institutioner på Amager konstatere, at de alle i større eller mindre grad tager religiøse hensyn til muslimske børn og deres familier.

I den første vuggestue blev der ifølge den 40-årige fuldmægtige serveret såvel almindelig dansk mad med svinekød som mad tilberedt af halalslagtet kød. I den næste institution blev der kun serveret halalslagtet kød og slet ikke svinekød. Det samme gjaldt den tredje vuggestue. I den fjerde institution var tilbuddet det samme, ligesom der i denne også blev fejret en uges muslimsk eidfest hvert år.


»Jeg havde slet ikke forestillet mig, at det ville være sådan. Det var ikke noget, jeg havde tænkt over. Min ældste søn gik i dagpleje, ikke i vuggestue, og dér mærkede vi ikke noget til det. Men efterhånden, som jeg er rundt i de her institutioner, går det op for mig, at der er alle disse religiøse særregler,« siger Martin Skriver, der bor i Sundbyvester med sin kone og to børn.

»Da vi fjerde gang fik at vide, at der ud over maden også fulgte en uges eidfest med, blev det altså for meget. Det er simpelthen forkert, at vores børn skal udsættes for andres religiøse særregler. Eller religiøsitet i det hele taget, når de går i daginstitution.«

Indvandrere er velkomne

Martin Skriver anser sig selv som en helt almindelig dansk mand. Han har ikke noget særligt imod muslimer, og han har heller ikke noget særligt imod indvandrere. Hvis indvandrere vil hans Danmark, er de velkomne.

Men han har noget imod, at politikerne i Københavns Kommune »institutionaliserer religion«, og at den tillader, at »borgere må acceptere religiøse dogmer, når de sender deres børn i institution«.

»Derfor opfatter jeg det som en intellektuel hån at skulle indtage kød, hvor der er sagt okkulte bønner under slagtningen,« skriver han bl.a. i en kronik i dagens Berlingske.

Martin Skriver er uddannet historiker og ansat i Forsvarsministeriet. Han er den første til at anerkende, at »man sagtens kan sige herregud, det er kun en lille ting« til, at der ikke bliver serveret frikadeller i vuggestuerne. Men, som han siger, for ham »er det principielt«, og »religion hører slet ikke til i en offentlig institution«.

»Faktisk følte jeg mig diskrimineret. Tre af institutionerne, vi så på, ligger i Urbanplanen her på Amager. De er fine nok, men de virker noget nedslidte. Så vi ville gerne have vores søn i den nye flotte institution »Stjernehimlen«, der ligger lige ved metroen og DR-Byen. Men så var der det med eidfesten. Det var for meget. Havde den ikke været der, havde jeg nok heller ikke skrevet min kronik,« siger Martin Skriver.

Vuggestuer fejrer jul, og julen er da noget religiøst?

»Det mener jeg ikke. Det er en urgammel tradition med dybe rødder i Norden. For mig er julen en tradition med mange sammenblandede skikke. Noget med nisser og julemænd. Det er ikke kristendom. Det er en traditionel højtid,« siger han:

»Jeg anser det for helt naturligt at fejre jul i Danmark, det er tradition, mens eid er en religiøs fest, som indvandrere har haft med sig de seneste 30-40 år.«Men det betyder noget for muslimerne?

»Der kan sagtens være institutioner med muslimske traditioner, men så skal der bare gøres opmærksom på det. Kæden hopper af for mig, når det er alle institutionerne.«


Borgmester: Det er ærligt talt langt ude

Og, som han skriver i sin kronik, er han »faktisk temmelig sikker på, at hvis kommunen formastede sig til at lave en daginstitution, hvor det hed sig, at man fulgte sekulære værdier og udelukkede islamiske skikke, ja, så ville der gå to sekunder, før den blev beskyldt for racisme og det, der er værre«.

»Hvis jeg skulle bestemme, skulle alle institutioner være sekulariserede. Ville man så privat oprette institutioner med religiøse ønsker, kunne man gøre det,« tilføjer han.

»Jeg er vokset op i et sekulariseret land, og sådan skal det blive ved med at være.«Om der bliver serveret det ene eller andet betyder reelt ikke noget, gør det?»Hvis man accepterer, at en profet har sagt, at den og den regel gælder, hvor stopper det så? Den profet har også sagt andre ting. Så må vi ikke det eller det, og det, er jeg bange for, kan brede sig,« mener han.

Martin Skriver skrev efter sin rundtur til de fire vuggestuer sidste år til børne- og ungdomsborgmester Pia Allerslev (V). Han skrev også til selve partiet Venstre. Fra Pia Allerslev lød svaret, at det er både hendes og »forvaltningens vurdering, at dagtilbuddenes kostpolitikker afspejler befolkningssammensætningen i lokalområdet og børnegruppens sammensætning«.

Fra Venstres retsordfører på tinge, Karsten Lauritzen, lød svaret, at han vil »gøre opmærksom på«, at så vidt han ved, »er der et venstreorienteret flertal i børne- og ungdomsudvalget i Københavns Kommune, hvilket ikke kan afvises at have betydning for den politik, som kommunen måtte føre på daginstitutionsområdet«.

Svaret fra borgmesteren undrer Martin Skriver. Han er med på, at der er mange ikke-etniske danskere i Urbanplanen, som han bor i nærheden af. Men er der virkeligt så mange muslimske børn i nærområdet, tænker han, at det er nødvendigt at udsætte samtlige institutionsbørn for muslimske undtagelser?

»Hvis det kun er halvdelen af børnene, der er muslimer, bør det vel kun gælde halvdelen af institutionerne,« lyder det fra Martin Skriver.

Pia Allerslev siger i et skriftligt svar til Berlingske, at det at »kæde mad i daginstitutioner sammen med islamisering, synes jeg, ærligt talt, er langt ude«.

»København er en by med mange forskellige kulturer og nationaliteter, og det afspejler vores daginstitutioner og den mad, de serverer, naturligvis også. Og som forælder er man i sin gode ret til at vælge præcis det tilbud, der passer bedst til ens barn,« siger hun.

»Derudover har jeg fuld tiltro til, at de lokale forældrebestyrelser er i stand til at lave en madpolitik, som giver mening for deres børnegruppe. Også hvis det indebærer særlige hensyn i forhold til sukker, allergi eller kultur. Det vil og skal jeg som politiker ikke sidde at diktere fra min stol på rådhuset«.

Fra Enhedslisten til DF

Omvendt har Dansk Folkepartis kultur- og fritidsborgmester i København, Carl Christian Ebbesen, forståelse for Martin Skrivers frustrationer. Borgmesteren ser det som et udtryk for »en overdreven imødekommenhed over for religiøse normer«, når danske børn ikke længere bliver tilbudt svinekød og ikke-halalslagtet kød.

»Af hensyn til folk, der flytter hertil, ignorerer vi, at der i det danske samfund stadig findes familier, der gerne vil holde fast i de traditioner og dermed madvaner, som de har,« lyder det fra DF-borgmesteren.

»Det er uacceptabelt, at danske normer og værdier på den måde bliver skubbet i baggrunden.«

Som han siger, »kan man tage en madpakke med hjemmefra, hvis man ikke bryder sig om den mad, der bliver serveret«.

Oplevelserne har vendt op og ned på Martin Skrivers politiske verdensbillede. I ti år har han stemt Enhedslisten, men i dag får DF hans kommunale stemme, og til næste folketingsvalg sætter han »helt sikkert« også kryds ud for Liste O. Med til historien hører dog også, at Martin Skriver er arg modstander af EU, og at DF efter hans mening i dag gør mere på den front end Enhedslisten.

»Oplevelserne med daginstitutionerne har helt sikkert bidraget til mit partiskifte,« siger han og understreger, at han ikke er politisk aktiv, men »kommer fra en socialdemokratisk familie som så mange andre«.

I øvrigt endte Martin Skriver og hans kone af praktiske årsager med at melde deres yngste søn ind i en af institutionerne i Urban­planen. Den, hvor deres ældste søn i forvejen går i børnehave.