Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Danmark dejligt eller ???

Oprettet af maichai d. 17-12-2014 13:09
#332

Nå det er her de unge nye danske levebrødspolitikere skal lære deres nye erhverv her er det venstres ungdom:VI
Brian Sandberg til ungdomspolitikere: Vi er eliten

Mødte Venstres Ungdom i Aalborg, men ville ikke tale om Hells Angels
Brian Sandberg, der er konverteret fra Hells Angels til rivalerne Bandidos, gjorde det i aftes klart, at han ikke vil tale om Hells Angels.

- Det er fortid, erklærede manden, der tirsdag aften var inviteret til foredrag hos Venstres Ungdom i Aalborg.

Foredrag skulle det ikke blive. Sandberg foretrak spørgsmål fra de omkring hundrede unge mennesker, der var mødt. Bare ikke om fortiden i Hells Angels.
Første offentlige optræden
- Vi er eliten lige som frømandskorpset inden for deres felt, brovtede Sandberg, om det at være medlem af en motorcykelklub. Han afviser, at han er medlem af en rockerklub endsige en kriminel bande. Det er noget, politiet og pressen har opfundet.

Det var første gang, Sandberg overhovedet stillede op i en offentlig forsamliing.

- Enten har politiet, forældre eller skoler forhindret det, så snart de hørte mit navn. Men jeg mener, alle har ret til at tale, sagde den tidligere livvagt for den bedrageridømte Stein Bagger.

Skudt efter tre gange
Brian Sandberg fortalte de unge mennesker, hvordan han var blevet den person, han er. Dømt for narko og grov vold. Har siddet ni år i fængsel. Har sønnen Oliver, 15, der betyder alt.

- Og så er jeg blevet skudt efter tre gange - uden at blive ramt.

VU'erne fik udleveret blokke og kuglepenne for at skrive deres spørgsmål til den såkaldte jetset-rocker. Mange handlede om rockerbandernes voldsomme kriminalitet.

Sandberg svarede stort set på alle spørgsmålene, at der var tale om nogle få, der så tager deres straf. Den udlægning var der vist ingen i forsamlingen, der hoppede på.

http://ekstrablad...en/5359233
Næste gang er det vel Al-QAEDA eller Islamisk stat der stiller op som foredragsholdere for nogle nye unge håbefulde levebrødspolitiker aspiranter:VI