Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Danmark dejligt eller ???

Oprettet af maichai d. 19-10-2014 05:28
#164

SKRÆMMENDE LÆSNING
Javel, hr. minister

Manipulation: En gang – men det er dæleme længe siden – havde ministrenes embedsmænd et blankpoleret image.

Men så dukkede Tamil-sagen op for snart 25 år. Siden er fulgt en lind strøm af andre skandaler, hvor topembedsmænd er kommet under beskydning.

Og nu er den gal igen. I en ny opsigtsvækkende bog fortæller anonyme topjurister i flere ministerier, hvordan de har været med til at manipulere Folketinget.

Embedsmændene har givet efter for ministrenes politiske planer og vildledt Folketingets medlemmer med bl.a. sminkede papirer.

I bogen nævnes bl.a. den såkaldte børnecheck-sag som eksempel. VK-regeringen fratog i 2010 flere tusinde EU-borgere retten til fuld dansk børneydelse. Regeringens jurister advarede mod indgrebet; det var ulovligt. Men daværende finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) fejede advarslerne af bordet. Så da forslaget blev sendt til Folketinget, havde juristerne fjernet deres egne forbehold. Med andre ord blev Folketinget ført bag lyset.

Den slags luskede manøvrer er et grundstød mod selve demokratiet. Intet mindre. Det siger sig selv, at landets lovgivere skal kunne stole 100 pct. på oplysninger fra ministerierne.

I forvejen er demokratiet under pres. Tag eksempelvis den såkaldte Christiania-sag. Her blev Retsudvalget fyldt med direkte løgn.
De involverede embedsmænd gik dog fri, for der var tale om en nødvendig ’nødløgn’, lød den forvrøvlede forklaring.

Eller tag den nye offentlighedslov – også kaldet mørklægningsloven. Den spænder effektivt ben for, at pressen kan kontrollere, hvad blandt andre netop ministrene og embedsmændene laver. Systemet lukker sig om sig selv.

Et uafhængigt lovsekretariat kan sikre Folketinget mod manipulation. Det er imidlertid en tung og bekostelig løsning.

Men hellere det, end at demokratiet trækkes rundt ved næsen af magtliderlige ministre og karriere-kyniske embedsmænd, der bukker og siger: ’Javel, hr. minister’.


http://ekstrablad...235089.ece