Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Danmark dejligt eller ???

Oprettet af maichai d. 20-09-2014 04:49
#87

Tusindvis af ledige mister midlertidig ydelse i 2015

Mindst dobbelt så mange, som regeringen forudså, står til at miste arbejdsmarkedsydelsen i 2015, viser ny opgørelse fra samtlige a-kasser.
Langt flere ledige, end regeringen ventede, står næste år til at miste den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, som ellers blev spændt ud som et sikkerhedsnet for dem, der falder ud af dagpengesystemet. Det viser en beregning på baggrund af nye tal fra samtlige danske a-kasser.

»Uanset hvordan man vender og drejer tallene, kommer man ikke uden om, at mange tusinde vil miste arbejdsmarkedsydelsen og stå helt uden indtægt«, siger AK-Samvirkes formand, Torben Poulsen.




Vi er nødt til at forholde os til, at tallene ændrer sig, ellers er vi ikke ansvarlige politikere

Pia Olsen Dyhr, SF?s formand

Derfor er det »naturligt at forlænge arbejdsmarkedsydelsen«, indtil regeringen er klar med et ændret dagpengesystem i 2016, lyder opfordringen fra formanden.

Den kommer, netop som Socialdemokraterne i dag går til kongres i Aalborg i en sky af intern uro, efter at kravet om et nyt dagpengeindgreb de seneste dage har bredt sig i partiets folketingsgruppe.

Tallene viser, at 16.000 ledige i september modtog den midlertidige ydelse, der giver dem, som mister dagpengene efter to år, en indtægt på niveau med kontanthjælp i en gradvis kortere periode.

De 16.000 vil alle miste ydelsen inden udgangen af 2015, hvis de ikke kommer i arbejde, uddannelse, seniorjob eller på efterløn. Hvor mange det kan blive, giver erfaringerne fra dem, der indtil nu er faldet ud af dagpengesystemet, et fingerpeg om. Ifølge tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kom 20 procent i arbejde, 11 procent i uddannelse, og indregner man udfasningen af efterlønnen og forventet færre seniorjob vil samlet omkring 5 procent ende her.

Derfor vil anslået 36 procent af modtagerne være i job, uddannelse osv., inden de falder ud af systemet.

Står den beregning til troende, vil over 10.000 af de 16.000 ende på kontanthjælp eller stå helt uden ydelse. Det er mindst dobbelt så mange, som regeringen forudså i 2013. Dengang forventede Beskæftigelsesministeriet, at kun 3.000- 5.000 ville miste ydelsen i 2015.

Holder fast i reform

A-kassernes forslag om at forlænge ydelsen efter 2015 får støtte af SF og Enhedslisten, der har indgået en dagpenge-alliance for at presse regeringen.

»Vi er nødt til at forholde os til, at tallene ændrer sig, ellers er vi ikke ansvarlige politikere«, siger SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, som bakkes op af Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, der ikke finder det »overraskende«, hvis antallet af udfaldne stiger i 2015. Hun støtter derfor forslaget om at forlænge ydelsen, selv om partiet helst ser, at »hele dagpengereformen rulles tilbage«.

Ingen i regeringen vil kommentere de nye tal. Forslaget om at forlænge arbejdsmarkedsydelsen blev i går også rejst af det socialdemokratiske folketingsmedlem Jeppe Bruus. Det pandes dog hurtigt ned af partiets arbejdsmarkedsordfører:

»Det er ikke noget, vi har i sinde nu, for den indfasning af dagpengereformen er en, vi holder fast i«, siger Leif Lahn Jensen.

AK-Samvirke mener, at tallet i 2015 vil vokse sig endnu større, da ydelsen gradvis bliver kortere. Ifølge direktør Verner Sand Kirk skal der derfor lægges »omkring 5.000« til de 16.000.

Månedlige ydelser

Fakta

Dagpenge (højeste sats): 17.658 kr. Arbejdsmarkedsydelse (m. børn): 14.126 kr. Arbejdsmarkedsydelse (u. børn): 10.595 kr. Kontanthjælp (m. børn): 14.203 kr. Kontanthjælp (u. børn): 10.689 kr.


http://politiken....se-i-2015/