Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Danmark dejligt eller ???

Oprettet af maichai d. 12-09-2014 07:10
#56

René må ikke få sygedagpenge, fordi han er for syg


Af Sofie Sparre -
11. september 2014, 21:05



Den 46-årige René Dele fra Haderslev kæmper en kamp, som lige nu virker håbløs.

René Deles ansøgning om sygedagpenge er nemlig blevet afvist, fordi han er så syg, at han ifølge Haderslev Kommune er for syg til at få sygedagpenge.
Læs også: Syge mister 814 kroner på Kristi himmelfartsdag
René Dele har en følenervebetændelse, skader i begge skuldre og følger efter et brandsår, som han fik som barn. Han lider også af søvnapnø, så han skal sove med en maske, der hjælper ham med at trække vejret. Også migræne, for højt blodtryk og kolesterol plager René i hverdagen. René Dele er også overvægtig, men ifølge lægerne har overvægten ingen indflydelse på hans arbejdsevne. Det har til gengæld resten af hans sygdomme.

I lægens helbredsattest, som er sendt til kommunen står blandt andet:
Læs også: Færre er på offentlig forsørgelse
’Sygdommene er varige, stationære og der er ikke yderligere behandlingsmuligheder. Erhvervsevnen er varigt nedsat, og der er betydelige skånehensyn’

Man er kun syg, hvis man kan blive rask igen
Men på trods af, at lægerne har konstateret, at René kan forvente at være syg resten af sit liv, og derfor er kronisk syg, så nægter kommunen at udbetale sygedagpenge. Og det selv om ankestyrelsen tidligere havde givet René Dele ret i, at han er så syg, at han skal have sygedagpenge, mens hans sag bliver behandlet.

I afslaget skriver kommunen:

’En person kan kun anses for at være syg i dagpengelovens forstand, hvis personen kan blive rask igen.’

’…. Dine helbredsmæssige gener i det væsentligste må anses for stationære. Ved stationær forstås, at dine helbredsmæssige gener er varige, og at de ikke bliver bedre. Det vil sige, at du ikke kan blive rask igen i forhold til disse helbredsmæssige gener. ’

- Det er en lidt svær kamp at kæmpe, når man får ret det ene sted, mens det andet sted så underkender den beslutning – på trods af at beslutningen om, at jeg skal have sygedagpenge kommer fra en højere instans, siger René Dele til tv2.dk, og tilføjer:

- Hvis det her er rigtigt, så rammer det jo alle kronisk syge i Danmark. Så kan ingen jo få sygedagpenge.

På grund af kommunens beslutning har René Dele stået uden nogen form for indkomst siden 1. juli i år.

- Min kone har et job, men som det er nu skal hun forsørge hele familien, og det kan ikke blive ved med at gå i det lange løb, siger René Dele, som har to hjemmeboende børn.

Kommune: Sygedagpenge er for de syge
Hos Haderslev Kommune ønsker man ikke at kommentere på René Deles konkrete sag, men her forklarer man, at lovgivningen er skruet sådan sammen, for at kronisk syge ikke skal kunne få sygedagpenge resten af livet.

- Sygedagpenge er noget man kan få, mens man er syg, og venter på at blive rask. Hvis man mister et ben, så ville man jo heller ikke kunne få sygedagpenge resten af livet. Så skal der jo findes en anden ordning, siger Linda Rasmussen, som er faglig koordinator hos Ydelsescenteret i Haderslev Kommune.

Hun forklarer, at man i tilfælde som René Deles, hvor man står uden forsørgelse, må ansøge om kontanthjælp. Og hvis man så ikke kan klare sig for det, eller bliver ramt af den gensidige forsørgerpligt, så må man indrette sit liv efter det, som man kan få.

- Hvis man er kronisk syg, så har man jo i de fleste tilfælde haft tid til at overveje, hvordan ens liv skal indrettes, inden man mister sit forsørgelsesgrundlag. For de kronisk syge, kommer sygdommen som oftest ikke som et lige så stort chok, som det gør for den person, der bliver akut syg, siger Linda Rasmussen til tv2.dk.

EL: En fuldstændig vanvittig lovgivning
René Deles situation er ikke enestående, fortæller Finn Sørensen fra Enhedslisten. Han mener, at lovgivningen om sygedagpenge er en af de helt store skampletter på både den siddende og den tidligere regering.

- Det er en fuldstændig vanvittig lovgivning, som er et led i den spareøvelse, som den nuværende regering har ført videre fra den gamle. Før valget var socialdemokraterne, SF, de Radikale og Enhedslisten alle enige om, at det skulle være sådan, at man selvfølgelig kan få penge, hvis man er syg og venter på at ens sag skal afgøres, siger han til tv2.dk.

René Dele har nu valgt at anke kommunens beslutning endnu engang.


De bliver mere og mere tossede i de sagsbehandlerne i kommunerne
http://nyhederne....er-for-syg

Redigeret af ADM d. 12-09-2014 08:13