Regeringens finanslovsforslag risikerer at sætte Danmarks gode image på spil ved at køre til og også over kanten. Det vurderer cheføkonom for Nordea, Helge J. Pedersen.

Som daværende økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) i sidste uge fremlagde, skønner regeringen, at den økonomiske vækst vil blive 1,4 procent i år og to procent næste år, og det er finanslovsforslaget skruet sammen efter.

Men fredag i sidste uge, tre dage efter, fremlagde Danmarks Statistik nye tal, der viser, at bruttonationalproduktet (BNP) faldt med 0,3 procent i andet kvartal, og siden har flere økonomer skruet forventningerne kraftigt ned.

»Man er med stor sandsynlighed gået over grænsen nu. Der mangler simpelthen en buffer i budgettet, så hvis tallene viser sig at være bare lidt skæve, kan vi risikere at få et megaproblem«, siger Helge J. Pedersen om regeringens finanslovsforslag.

Spiller valget ind?

Han undrer sig over, at man ikke er mere forsigtig, når der stadig hersker stor usikkerhed om, hvad fremtiden bringer.

»Måske er det fordi, det er valgår«, siger han og understreger, at de vigtigste nøgleord i den finansielle verden lige nu er 'troværdighed', 'holdbarhed' og 'forsigtighed'.

»Hvis det nærmer sig en bevidst budgetoverskridelse, og tendensen bider sig fast i de kommende finanslove, så kan vi måske ikke længere nyde godt af investorernes tillid«, siger han.

Helge J. Pedersen peger på, at det ikke er umuligt, men urealistisk at nå en årsvækstrate på 1,4 procent i år og har siden i torsdags nedjusteret bankens forventninger fra 1,3 procent til 0,5 procent for året. Herefter vurderer Nordea, at væksten vil rette sig og ligge på 1,3 procent og 1,7 procent i henholdsvis 2015 og 2016.

Sætter Danmarks ry på spil

Regeringen er afhængig af, at vækstskønnet kan nås, ellers ryger det offentlige underskud ud over kanten af euroreglernes maksimale tre procent af bruttonationalproduktet (BNP).

Og det kan sætte Danmarks ellers solide ry på spil, vurderer Helge J. Pedersen.

»Hvorfor ligefrem bede om en henstilling fra EU«, spørger han.

Nordea vurderer, at Danmark står over for et langt, sejt træk for at få økonomien tilbage på sporet - også længere end man måske i første omgang havde ventet.

»Man har måske haft en tilbøjelighed til at tage det lidt for givet, at vi var ved at være tibage, men de fleste, også økonomer, har undervurderet de strukturelle ændringer, som krisen har medført«, siger Helge J. Pedersen og fremhæver blandt andet, hvor længe boligmarkedet har ligget underdrejet, og hvor mange der har valgt Danmark fra og placeret deres produktionsvirksomheder i andre, billigere lande.

»Danmark er siden 2008 i stadig stigende grad blevet valgt fra til fordel fra for eksempel Polen og Kina, og det er rigtig bekymrende«, siger han.

I morgen er der møde i Den Europæiske Centralbank, hvor man venter i spænding på, hvad præsidenten, Mario Draghi, vil gøre for at sparke gang i inflationen, som har været faldende gennem længere tid og i sidste måned nåede ned på 0,3 procent.