Danmark bør ikke længere nægte de over 100.000 danskere bosat i udlandet at stemme ved folketingsvalg, mener de Radikale. S tøver med opbakning.
Stemmeret i Danmark
For at kunne stemme til danske valg skal man som udgangspunkt have fast bopæl i Danmark, Grønland eller Færøerne, men der er dog undtagelser. Det drejer sig blandt andre om:
Personer, som er udsendt for en dansk myndighed, arbejder for en international organisation eller er studerende i udlandet. Samt disse personers ægtefæller.
Personer, der opholder sig i udlandet, anses for at have fast bopæl i Danmark, hvis de har i sinde at vende tilbage inden for to år efter udrejsen.

Kilde: Borger.dk

De Radikale kaster sig nu ind i kampen for at give udlandsdanskere ret til at stemme til folketingsvalg i Danmark.

I dag mister udenlandsdanskere stemmeretten, når de har været væk fra Danmark i to år. Men den tidsgrænse skal skrottes i forbindelse med den kommende Grundlovskommission, mener regeringspartiet.

»Rigtig mange udlandsdanskere har stadig en bolig i Danmark, og andre arbejder og betaler skat i Danmark. Det er helt grotesk, at de bliver frataget deres demokratiske ret,« siger grundlovsordfører Zenia Stampe (R) og nævner som eksempel de mange tusindvis af danskere, der fra bopælen i Skåne dagligt pendler til Danmark for at komme på arbejde.

Hvis tidsgrænsen eksempelvis blev hævet til ti år, vil man i højere grad kunne bevare udlandsdanskernes tilknytning til Danmark, argumenterer Zenia Stampe:

»Det er nogle mennesker, som vi rigtig gerne vil have tilbage på et tidspunkt, så de med deres kvalifikationer og erfaring kan bidrage på det danske arbejdsmarked.«

Ifølge udlandsdansker Steen Meedon er Danmark et af de eneste lande, hvor udlandsdanskere ikke har stemmeret til parlamentet. Fra sin bopæl i Frankrig har han også kastet sig ind kampen og samlet underskrifter blandt udlandsdanskere for at få Danmark til at droppe den efter hans mening forældede grundlovsændring fra 1866. Bestemmelsen blev dengang skrevet ind for at undgå, at tysksindede i Slesvig-Holstein kunne påvirke det danske valg.

»Der er over 100.000 danskere, som arbejder for danske interesser i udlandet. Den indsigt bør komme Danmark til gavn i form af, at de mennesker får mulighed for at stemme på nogle politikere, der fremmer international forståelse,« siger Steen Meedom.

Ved at indskrænke udlandsdanskeres stemmeret bryder Danmark med FNs Menneskerettighedskonvention, mener Steen Meedom. Han anbefaler, at Folketinget indretter Grundloven efter FNs konventioner.

Udlandsdanskere stemmer borgerligt

Ved 2007-valget gik en række af de nuværende ministre på banen for at give udlandsdanskere stemmeret. Både udenrigsminister Villy Søvndal (SF), handelsminister Pia Olsen Dyhr (SF) og social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S) talte varmt for sagen.

Ingen af dem vil dog fortælle, hvad de mener i dag. Ifølge en tidligere uvidenskabelig prøveafstemning op til 2007-valget stemmer de fleste udlandsdanskerne borgerligt. Faktisk hentede VK ved den lejlighed absolut flertal alene.

Det er dog ikke derfor, at Socialdemokraterne ikke umiddelbart vil bakke op om regeringsmakkerens forslag, bedyrer retsordfører Ole Hækkerup (S).

»Der er mange forslag, man kunne komme med i forhold til en Grundlovskommission, og hvis vi skal tage hvert enkelt forslag for sig, så tror jeg, at vi lægger gift for hele diskussionen,« siger han.

Hos Venstre har næstformand Kristian Jensen sympati for tanken om at udvide udlandsdanskeres stemmeret, men han mener ikke umiddelbart, at sagen er stor nok til at sætte det store maskineri i værk, som det kræver for at ændre Grundloven.

»Det er det eneste punkt i Grundloven, som jeg synes, at der er behov for at ændre på,« siger Kristian Jensen.

Samme toner lyder fra de Konservative.

»Personligt mener jeg, det er en god idé at give udlandsdanskere stemmeret. Men som parti har vi ikke noget ønske om at ændre på Grundloven,« fastslår grundlovsordfører Tom Behnke.