Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Danmark dejligt eller ???

Oprettet af maichai d. 30-08-2014 04:54
#33


Forbudt for børn
Grotesk tys-tys om svinesygdom: Skoleklasser må ikke længere besøge svinestalde, fordi grisene sandsynligvis er inficerede med svine-MRSA. Det har sundhedsministeren bestemt med

øjeblikkelig virkning.

Mærkeligt nok. For på den anden side gøres der de mest groteske anstrengelser for, at udbredelsen skal være en dyb hemmelighed. Begrundelsen er, at smitten er ufarlig, men at folk nok vil hidse sig vildt op – og endnu værre – svinekødseksporten komme i fare!

Sverige og Norge er allerede på vagt over for det danske svinekød. Og tænk på Kina, som jo er vilde med dansk kød? Så jo mindre alle ved, jo bedre, er taktikken. Ombudsmanden har f.eks. beordret Fødevarestyrelsen til at opgive adresserne på inficerede gårde. Men styrelsen saboterer påbuddet med fødevareministerens velsignelse.Hvis det er så ufarligt, må det vel trods alt være muligt at overbevise befolkningen? Folk er jo ikke idioter.

Og hvis det IKKE er ufarligt – hvilket ansvar påtager svinebaronerne og Dan Jørgensen sig så ikke med deres røgslør over realiteterne i svineeksportens hellige navn?Milliarder af kroner er på spil. Mens lægerne advarer om smitten, som breder sig fra grise til mennesker.

De ansatte i staldene er prisgivne. De er i højrisiko for at blive smittet og smitte. Men ingen vil fortælle dem, om dyrene er inficerede. Raske mennesker risikerer betændelser og bylder, ved smitte. Svagelige kan i sjældne tilfælde dø af smitten.

I Norge bliver samtlige svinebesætninger testet. Smittede dyr slås ned, og staldene desinficeres. Her sker intet, selv når smitten er konstateret –folk får stort set bare besked på at vaske hænder og skifte tøj.

Dan Jørgensen nægter norske tiltag. Fordi –som han forklarede på et samråd onsdag – her er problemerne meget større!

Hvis dét var tænkt som en beroligelse, så er resultatet det stik modsatte.

http://ekstrablad...988693.ece

Jo Danmark er sku dejligt((125((