---

hej Skipper


du har ret og alligevel ikke, der er intet at undskylde for hvem bestemmer om et emne har relation til thailand det gør brugeren som smider emnet ind på siden, så nemt er det

nå men bortset fra det så valgte jeg konen som er thai på grund af at det var det mest naturlige, for jeg var altid i Thailand, aldrig i Danmark i mine unge dage

nu vil jeg smide den sure damens indlæg op på siden((11((


Hold nu kæft, hvor er jeg træt af drengerøve

Drengerøven hærger familielivet. Han er ligestillingsparolernes mester, men håndhæver kun dem, der giver ham frihed og ansvarsløshed. Det undrer ham, at konen er sur; hun kan da også bare tage på drukturné og knalde løs. Der er jo ligestilling, mand

Hvad er det med alfa-mænd, der tror, de er mænd, med stort M, fordi de gør, hvad der passer dem. Mænd, der insisterer på at leve livet som de vil, uanset at de har fået både kone og børn, rudekuverter og en familie, der skriger efter nærvær?

Disse forvoksede drengerøve var der rigtig mange af i min ungdom. De var sjove og ubekymrede, ansvarsløse, charmerende og festlige. Det var let at blive revet med, og det var let at blive forelsket. Det blev jeg så for 15 år siden. Nu er vi 41. Vi blev ældre, og vi tog en masse valg undervejs. Vi blev en familie med børn, med madpakker, fredagsslik, vasketøj og weekendsex. Det hele blev rutine, og forelskelsen og friheden blev mindre og mindre gennem årerne.

Det var svært at forene det spontane med det stabile, svært at forene festen og hverdagen, og det er faktisk ikke muligt at leve et ubekymret og ansvarsløst liv, hvis man også gerne vil have en tryg og harmonisk kernefamilie.

Men alfadrengerøven mener godt, det hele kan forenes. Han ligger ikke under for konens mening, og han går ikke på kompromis. Hvis han vil feste, fester han. Hvis han vil drikke, drikker han. Og hvis han vil ryge lidt pot i ny og næ, så skader det da heller ikke. Hvis han vil knalde en anden, kan han da også gøre det, så længe han er hjemme, inden konen vågner.

Så kan det godt være, han er lidt bagstiv og først står op klokken 13 – men han er hjemme. Og det kan også godt være, han er sur og råber ad børnene, men han er hjemme.

Men hvorfor overhovedet komme hjem til en sur kone, larmende børn, lortebleer og legetøj overalt? Hvorfor ikke spare pengene på taxaen hjem?

Når konen brokker sig og siger, at han burde tage at blive voksen, svarer han, at hun jo bare kan gøre det samme som ham. For han går skam ind for ligestilling. Han går ind for lige druk, lige hor og lige en hel masse andet. Bare ikke lige barsel, lige antal børnesygedage og lige madlavning.

Han har hørt efter i skolen, og han har hørt efter kvinderne. Når de snakkede om ligestilling, og når de endevendte kønsdebatten. Han har taget de bedste bidder fra kvindefrigørelsens lille tagselvbord til sig selv.

Han ved godt, at han ikke behøver at betale for kvinden. Han ved godt, at han ikke skal holde døren for hende. Det vil en moderne kvinde ikke have. De kan og vil jo selv. Faktisk kan de så meget selv, at der slet ikke er brug for mænd mere. Det er hans konklusion.

Han mener, at kvinderne er så selvstændige i dag, at de hverken tænder på de bløde mænd eller respekterer dem, og derfor er der brug for de gode gammeldags mænd som ham. Mænd, der har bukserne på; mænd, der siger fra; mænd, der tager, hvad de vil have.

Men den gammeldags mand burde være en uddøende race, fordi historien viser, at han hverken var en god mand, en god far eller et godt forbillede.

Ud af prutteskabet

Den gammeldags mand er drengerøvens far. En patetisk mand. Proletariatets svar på Jørgen Leth med åbentstående skjorte, branket bryst, badesandaler og syntetiske shorts. Sådan en mand, der skred fra sine forpligtelser, og fandt den store yngre kærlighed på den anden side af jorden, hvor kvinderne ikke brokker sig, og hvor den hvide mand er en verdensmand.

Et mandschauvinistisk fjols, der ikke fik et ben til jorden på de nordlige breddegrader, og endte med en slatten pointe om, at danske kvinder ikke ved, hvad mænd vil have. Drengerøven bøvser og prutter højlydt, for så ligeglad er han med andres mening. Faktisk føler han, at han gør sit køn en tjeneste ved at lokke andre mænd ud af bøvse- og prutteskabet, når han gør det. Han går heller ikke op i sit tøj.

»Det er bøsset og prætentiøst,« siger han. Han har en ternet fleeceskjorte fra Aldi, der lugter lidt af hipster på afstand, men mere af Sydhavnen tæt på. Og det er godt, for man skulle da nødig være smart med de smarte. Hellere snobbe nedad end opad. Hellere være i træskohøjde med dem på kajen end dem i Kødbyen.

Han synes, andre mænd er nogle skvat, hvis de går hjem fra byen før klokken 1. De må have nogle dominerende koner, der bestemmer over dem.

Sådan en kone vil han ikke have. Han vil have en frisindet kvinde, der går derhjemme og passer børnene og huset. Som køber ind og laver mad, gør rent og rydder op. Går i seng med ham og går i byen med ham. En huslig kvinde og en festlig kvinde med et forklæde om livet og høje hæle på fødderne. Hun skal elske ham og rose ham og elske ham og rose ham. Når han slår græsset i haven med bar overkrop og grønne tæer, og også når han tømmer opvaskemaskinen!

Farvel, drengerøv

Sådan en moderne mand er han, og sådan en frisindet kvinde vil han have. Sådan en kvinde er jeg ikke. Det er helt sikkert fordi, jeg er sådan en feministisk kvinde, der har et arbejde. Og fordi jeg har sådan nogle feministiske veninder, der også har et arbejde, som jeg snakker med og bliver påvirket af.

Og det er helt sikkert dem, der har gjort mig til den pikforskrækkede kvinde, der hader alle mænd og især ham. Det er de veninder, som har lokket mig til at gå fra ham. Hvis det ikke var for dem, var jeg helt sikkert blevet på min trygge, kærlige matrikel i Nordsjælland. Men kære drengerøve. Kære eksmand: Jeg har fået nok.

Nok af at blive klappet i numsen, hver gang jeg bøjer mig forover i din radius. Nok af at blive plaget om sex, når jeg har sovet dårligt i halvandet år, fordi tvillingerne har holdt mig vågen. Nok af, at det er mit ansvar som kone at tilfredsstille dig. Nok af at blive belært om vigtigheden af sex og nærvær, når du aldrig er nærværende. Nok af, at du altid er på Facebook, mail og sms.

Nok af, at du praler med, at du spiser røde pølser, når du drømmer om kulturelite og røde løbere.

Nok af dine paradokser og dit evige jydekompleks, når København har adopteret dig, og du er blevet en af vor egne. Nok af, at det første ord, du siger, når du kommer hjem klokken 9 om aftenen er »kaos.« Nok af, at det er mit rod, fordi det er mig, der har lavet maden.

Nok af at få at vide af dig, at jeg slet ikke må arbejde, når jeg er på barsel. Nok af alligevel at skulle betale halvdelen af alle udgifter, når jeg ikke kan passe mit firma, fordi jeg er på barsel. Nok af, at dit arbejde kommer i første række. Nok af, at du har reserveret hver torsdag og fredag aften i over et år, på grund af dit arbejde, og nok af dårlige undskyldninger for, at dit ’arbejde’ trak ud.

Nok af din mangel på at sige fra over for andre end din familie. Jeg går bare fra dig. Jeg flytter mit liv og mine ting og mine drømme.

Ikke fordi, jeg har mødt en anden. Ikke fordi, jeg vil være enlig mor med fire børn. Ikke fordi, jeg ikke ønskede en kernefamilie.

Men fordi, jeg ikke drømmer om din form for ligestilling. Lige druk, lige hor og lige fest. For jeg drømmer ikke om at drikke hjernen ud hver weekend. Jeg drømmer ikke om endeløse byture mere, og jeg drømmer ikke om joints og Bon Jovi-soloer.

Jeg drømmer ikke om at være din mor, og jeg oplever dig ikke som en mand, når du opfører dig som et stort barn.

Jeg drømmer om en af de mænd, du kalder et skvat. Sådan en mand, der kommer hjem, fordi han har lyst. Sådan en mand, der ikke skal have ros for at gå ud med skraldespanden. Sådan en mand, der ikke altid skal lukke festen. Sådan en mand, der ikke ligner en Hus Forbi-sælger.

En mand, der interesserer sig for mig. Og jeg vil også gerne have hele pikpakken, hvis den sidder på en mand, der er sød ved mig.

Susan Liebe er mor til fire