Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Thailands hærchef: Vi har taget kontrol over regeringen

Oprettet af maichai d. 23-05-2014 01:31
#6


Thailands hær indkalder Yingluck Shinawatra

Thailands tidligere premierminister skal møde op hos hæren, der efter et militærkup har overtaget magten

Seneste i Nyt
Thailands hær indkalder Yingluck Shinawatra


Yingluck Shinawatra og tre af hendes pårørende skal fredag møde op hos de militære myndigheder, der overtog magten i landet torsdag ved et militærkup.

Ifølge en erklæring på thailandsk tv er Yingluck Shinawatra indkaldt til at være hos de militære myndigheder klokken 10 fredag formiddag lokal tid.

Tidligere i denne måned blev Yingluck Shinawatra afskediget som regeringsleder efter en kontroversiel dom for magtmisbrug. Siden er spændingerne i landet taget til igen.

Yingluck Shinawatra er søster til Thaksin Shinawatra, som var premierminister i Thailand fra 2001, og indtil han blev afsat ved et militærkup i 2006. Han er idømt to års fængsel in absentia for magtmisbrug og korruption.

Han beskyldes dog for fortsat at have styret Thailand gennem sin søster Yingluck Shinawatra, der blev premierminister i 2011. Yingluck blev imidlertid afsat sammen med ni andre ministre på grund af magtmisbrug den 7. maj i år.