Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Skat Er der nogen der forstår dem

Oprettet af maichai d. 28-08-2015 12:37
#92

En stat i staten meget værre end DDR jeg har skrevet det før og er da villig til gentage :(

Hvornår er det bedst at ringe til Skat?

På de sociale medier har flere gennem den seneste uge bidt mærke i, at oversigten måske ikke er så brugbar. Altså, der er jo »størst risiko for ventetid« hele tiden.

Vi ringer til Skat.

Maskinen tager den i første omgang.

»Velkommen til Skat. Du har nu fire valgmuligheder: Ønsker du at tale med en medarbejder om skatterelaterede spørgsmål? Tast 1. For at tale med en medarbejder om en bil eller et køretøj; tast 2....«

»Tast 9 for at tale med en medarbejder i omstillingen.«

Og så et tryk på tast nummer 9. Vi bliver stillet om presseafdelingen.

Hej, det er Thomas fra Berlingske. Ringer jeg på et dårligt tidspunkt?

»Nej, jeg står lige i kantinen og er ved at læsse mad op. Men spørg endelig.«

Det er fordi, jeg kan se på jeres hjemmeside, at der lige nu er »størst risiko for ventetid«, og så ville jeg ikke forstyrre.

»Ventetid på hvad?«

På jeres hovednummer.

»Hvad vil du gerne høre om det?«

Hvornår det er det bedste tidspunkt at ringe til jer?

»Det afhænger lidt af, hvad du vil snakke om. Vi står med to store momsfrister sidst på ugen og en selskabsangivelsesfrist. Er det i forhold til det?«

Det er nok bedst at snakke med en anden. Der ved lidt mere. Hvornår? Han vil ringe, så snart han har tid.

Kort efter ringer telefonen. Skat er i en såkaldt »peak periode« for tiden, forklarr han, men generelt er »godt at ringe til Skat, når man har spørgsmål til Skat«, lyder det.

Javel.

Hvis jeg vil have noget mere specifikt, vil han gerne hjælpe med at finde en medarbejder, som til citat kan svare på, hvornår det passer bedst at ringe.

Og så ringer telefonen igen. Nu har vi Jonatan Schloss, direktør for kundeservice i Skat, i røret.

Hej Jonatan. Er det et dårligt tidspunkt, jeg ringer på?

»Nej, det er helt fint.«

Nååå, men det er bare fordi, at jeg kan se på jeres hjemmeside, at der lige nu er »størst risiko for ventetid«. Og så ville jeg jo helst ikke forstyrre.

»Det gør ikke noget. Men ja, der foregår rigtig meget i Skat lige nu.«

Hjemmesiden siger godt nok også, at der er størst risiko for ventetid, hvis jeg ringede om en time. Eller i morgen. Eller på mandag. Faktisk hele tiden. Hvordan kan det være?

»Det er fordi, der er rigtig mange mennesker, der ringer til os lige for tiden. Det er den mest væsentlige grund.«

Men hvad skal jeg så tænke, når jeg går ind på hjemmesiden for at se, hvornår det er smartest at ringe, og så får jeg at vide, at det er det sådan set aldrig?

»Det er spørgsmål om at have en ærlig varedeklaration. Det er ikke fordi, at hjemmesiden ser sådan ud altid hele året rundt. Normalt vil den vise, at der er grønt på nogle dage og gult på andre. Men lige nu er der lang ventetid på langt de fleste af vores sluser, og vi skal ikke fortælle folk andet end sandheden.«

Er der et tidspunkt, hvor det ville være bedre, at jeg ringede?

»Ja, i september, når vi er færdig med alle de her frister. Der ville det sådan set være bedre.«

Man kan jo også bare skrive til jer. Men I skriver selv på hjemmesiden, at »Vi anbefaler, at du som udgangspunkt ringer til os i stedet for at skrive til os, da du ofte kan få hurtigere svar på dine spørgsmål i telefonen«. Nu er jeg lidt forvirret. Hvad vil I gerne have, at jeg gør?

»Vi vil helst have, at du ringer. Det er klart, at hvis du ikke har tålmodighed til at vente i 15 minutter, som gennemsnittet er lige for tiden, så kan du sætte dig ned og sende en mail. Der er vores serviceniveau, at vi svarer inden for fem dage.«

Der skal jeg ikke vente til september?

»Nej, det er rigtigt.«

Nu har jeg ikke flere spørgsmål, og du har sikkert mange andre opkald, som du skal tage i dag.

»Ja, det har jeg.«

Hov, lige til sidst. Har I egentlig stadig en fax?

»Det kan godt være, der står en fax et sted på et fjernt depot. Men den vil jeg ikke anbefale. Vi svarer på papirpost, på e-mail, på telefoner, på Twitter og på Facebook. Det er de kanaler, vi svarer mest på, og så kan man også bestille et personligt møde.«

Og hvornår regner du så med, at hjemmesiden bliver opdateret, så jeg holder op med at være forvirret?

»Vi opdaterer den løbende. Der er kontakt mellem vores hjemmesidefolk og vores call-center rigtig tit. Den skulle gerne opdateres dagligt.«

Har det givet ekstra ventetid, at jeg har ringet til dig med de her dumme spørgsmål?

»Det er et andet telefonnummer, du er stillet igennem til, så du skal være velkommen.«

Mange tak.

»Det var skam så lidt«.

http://www.politi...e_politiko

Der er nok 6,2 milliarder grunde til at de ikke svarer. For mens skat har travlt med at jage pensionister udenfor EU især i Thailand og i folks private haver hjemme i Danmark har man jo glemt at kigge lidt mere på om udenlandske selvskaber svindler den danske befolkning for mere end 6,2 milliarder danske kroner selvom skat blev gjort opmærksom på at dette foregik allerede i år 2000 altså for 15 år siden men det var der ikke resurser til udtaler den fremragende administrerende direktør i SKAT Jesper Rønnow Simonsen han er i mine øjne åleglat som en skatte-ål Man må jo håbe på at der ryger hoveder i denne sag man kunne jo passende starte med at smide direktøren ud men så skal han vel have 10 års løn eller liggende:(

http://nyhederne....t-i-15-aar