Skatteændringer på vej: Sparer du flere tusinde kroner?
Eller skal du af med flere tusinde kroner ?Der kan være besparelser på flere tusinde kroner på vej, når der fra 2015 træder nye skatteændringer i kraft. Men du kan også risikere at skulle hoste op med endnu mere, end du gør nu.
En årlig besparelse på 2300 kroner. Og så behøver du ikke en gang røre en finger.
Når 2014 bliver til 2015 træder en række skatteændringer i kraft. Og er du blandt de heldigste danskere, kan der være gode besparelser på vej.

Der er dog også danskere, for hvem ændringerne betyder, at de må have flere penge op af lommen.

Men hvem bliver egentlig rigere, og hvem skal af med endnu mere?

Vi har allieret os med skatteekspert Søren Bech, der er revisor og partner i revisionsselskabet PwC for at få svaret.

Topskatteyderne er de største vindere
Er du blandt dem, der tjener mest, er der fra 2015 en rimelig skattebesparelse på vej.

Grænsen for, hvornår du skal betale topskat hæves fra en årlig indkomst på 449.100 kr. til en årlig indkomst på 459.200 kr. Det vil sige, at du fra 2015 skal op og have en månedsløn på 41.600 kr., før du skal betale topskat. I runde tal giver det en årlig besparelse på 1500 kr. for dem, der betaler topskat.

Tjener du under 41. 600 kr. om måneden må du nøjes med at få glæde af de stigninger i beskæftigelses- og personfradraget, der træder i kraft til næste år.

Personfradraget hæves med 600 kr. om året, mens beskæftigelsesfradraget hæves med 1.800 kr. om året. Det giver en årlig skattebesparelse på omkring 750 kr.

Er du enlig forsørger får du yderligere et beskæftigelsesfradrag, som hæves med 200 kr. Det giver en skattebesparelse på omkring 60 kr. årligt.

Samlet set giver ændringerne topskatteyderne en besparelse på lige knap 2.300 kr. årligt. Betaler du ikke topskat, slipper du kun 750 kr. billigere.

Her er taberne
Kører du mellem hjem og arbejde, eller betaler du fagforeningskontingent, kan du til gengæld se frem til at betale mere i skat.

Det skyldes, at det ligningsmæssige fradrag falder med et procentpoint om året frem mod 2019.

I forhold til 2014 bliver dit fradrag derfor et procentpoint mindre i 2015. Og har du et fradrag på 15.000 kr. vil det sige, at din skat i 2015 stiger med 150 kr.

Af samme årsag bliver din skatterabat på renteudgifter mindre i 2015.

Skat modregner renteindtægter i renteudgifterne, og overstiger udgifterne (den negative nettokapitalindkomst) 50.000 kr. for enlige og 100.000 kr. for ægtepar, skal der betales mere skat i 2015.

Ligningsfradraget falder nemlig med et procentpoint 2015, og har et ægtepar f. eks. en negativ nettokapitalindkomst på 150.000 kr. så stiger skatten med ca. 500 kr. i 2015.

Både sol og vind
Som gennemgangen viser, rammes de fleste danskere både af skattelettelser og skattestigninger.

For skatteekspert Søren Bech er den samlede vurdering, at "Det er lidt sol og vind. Og det er ikke noget, man bliver rig af".

Og skulle man alligevel være så heldig at få et pænt overskud ud af ændringerne, skal man ifølge Søren Bech huske en anden ting: Grundskylden.

Fra skatteministeriets side forventer man, at indtægterne fra grundskylden vil stige med omkring 15 milliarder frem mod 2020. Og det vil ifølge Søren Bech forventeligt give udslag i en højere grundskyld for danske boligejere, som vil være med til at æde de besparelser, som de øvrige skatteændringer giver.

- Så Summa summarum står man nok tilbage med, at man netto ikke får noget ud af de her besparelser, hvis man har en ejerbolig siger Søren Bech.