Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Skat Er der nogen der forstår dem

Oprettet af maichai d. 16-09-2014 04:28
#51

Villavej vinder over SKAT - der er milliarder at hente
10 villaejere på en vej i den nordvestsjællandske by Vig har i fællesskab gjort det mange boligejere i Danmark drømmer om: De har klaget til SKAT over deres ejendomsvurdering og fået penge retur.
En af husejerne på vejen Balancen i Vig er Gert Khetmer, der havde lavet forbedringer på sin bolig, hvilket burde have givet rabat på ejendomsskatten. Men det var ikke tilfældet.

- Vi skulle have nogle fradrag for de forbedringer, vi har tilført grunden. Det fik vi ikke. Det, synes jeg jo, er irriterende, siger Gert Khetmer til TV 2 Nyhederne.

Han har efterfølgende fået 50.000 kroner tilbage, men sejren over SKAT har en bismag, fortæller Gert Khetmer:

- Jeg er jo rigtig glad for at få nogle penge tilbage ved at bruge nogle advokater til det, men på den anden side, det skal ikke behøves at være nødvendigt at bruge advokater for at få sin ret.

De 10 husejere er langt fra alene, fortæller advokatfirmaet Rafn & Søn, der har ført sagen fra Vig og fører langt størstedelen af danskernes opgør om ejendomsskatten mod SKAT.

Indtil videre har Rafn & Søn fået to milliarder kroner tilbage til danske husejere, der har fået vurderet deres ejendomme forkert. Og ifølge advokatfirmaet er der fortsat milliarder at hente.
Rafn & Søn vurderer, at der er yderligere en milliard kroner i besparelser for boligejere i verserende sager, og derudover ligger der en masse nye klager og venter på SKAT. De ligger på standby på grund af, at hele systemet er sat på pause – og her render beløbet ligeledes op i milliardklassen, vurderer advokatfirmaet.

Minister: Fejlvurderinger har konsekvenser for tilliden
Skatteminister Benny Engelbrecht (S) bekræfter da også over for TV 2, at der ligger en regning og venter. Men han vil ikke ud med, hvor stor denne regning bliver:
Læs også: Hver tiende skal betale mere i skat
- Præcis hvor eventuelt tilbagebetalinger lander, det kan vi selvfølgelig ikke sige noget om på nuværende tidspunkt.

Benny Engelbrecht erkender dog, at fejlvurderingerne har haft omkostninger på SKATs tillidskonto:
Læs også: Skattejurist sladrer: Den er helt gal i Skat
- Ingen tvivl om, at hvis vi ikke sørger for, at selve vurderingssystemet foregår på en objektiv og transparent måde, så kommer der ikke nogen tillid til systemet, siger Benny Engelbrecht.

Ifølge regeringens plan skal et nyt system til ejendomsvurderinger være på plads i 2017.


http://nyhederne....r-at-hente