Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Skat Er der nogen der forstår dem

Oprettet af maichai d. 08-09-2014 14:58
#40

Tillidskvinde: Medarbejdere får ondt i maven af at forsvare Skat til familiefester

Tilliden til Skat daler, og Skats medarbejdere får at føle, når deres arbejdsgiver begår fejl, og sure borgere ringer ind, fortæller en tillidsrepræsentant.

Af Søren Nielsen og Sune Gudmann Christiani

Vores tillid til Skat falder, viser en ny undersøgelse, og det kan godt mærkes rundt om på skattekontorerne.

Læs også Skandalesager skader vores tillid til Skat

Det går hårdt ud over medarbejderne i Skat, når ejendomsvurderingerne er forkerte, restancerne til det offentlige stiger, eller der bliver sendt forkerte rykkere ud.

Sådan lyder det fra en tillidsrepræsentant i Skat.

Fejl giver skældud

Hun fortæller, at der lige nu er sendt rigtig mange rykkere ud med hensyn til vægtafgift, og det har så vist sig, at der er nogle fejl i de rykkere.

Det mærker man tydeligt ved Skats telefoner.

Læs også Ekspert: Dalende tillid til Skat overrasker mig ikke

- Det er mine kolleger, der står for skud og får skældud af borgerne, og det er man jo ked af, fordi man kun ønsker, at gøre det bedst muligt, siger Charlotte Schou.

- Vi er kun interesseret i, at det er rigtigt, det vi laver, siger hun.

Stresser medarbejderne

Det er ikke kun fejlagtige rykkere, der udløser en telefonstorm af vrede borgere. Det gør fejlagtige ejendomsvurderinger også, samt de stigende restancer og de mange personsager.

Læs også Engelbrecht: Skat skal være mere ærlig om fejl

Mistillid til Skat
ISkats egenundersøgelseer 1.890 borgerne blevet spurgt, om de har tillid til, at Skat beregner deres skat korrekt, og om Skat er fair og retfærdig. De har svaret på et indeks fra 1 til 5, hvor 1 er udtryk for meget lav tillid og 5 er udtryk for meget høj tillid.

Mens tilliden blandt de adspurgte til, at den enkeltes skat beregnes korrekt, er 3,51, så er tilliden til, at Skat er fair og retfærdig 4,27 på indekset.

For begge spørgsmåls vedkommende giver det et fald i indekset på cirka 0,25 point siden lignende undersøgelser i 2011 og 2012.

- Folk (medarbejderne, red.) bliver utroligt frustrerede, og det er en meget stor stressfaktor, fordi vi i forvejen har travlt, siger Charlotte Schou.

Giver ondt i maven

Som tillidskvinde hører hun ofte om medarbejdernes frustrationer, særligt i kølvandet på store sager, der omtales i pressen.

- Kolleger kommer og siger 'uha, nu skal jeg til en fødselsdag, og jeg har ondt i maven nu, fordi jeg vil blive spurgt af onkel Jesper, har I slet ikke styr på noget som helst', fortæller Charlotte Schou.

- Det frustrerer rigtig mange, siger hun.



http://www.dr.dk/...124551.htm
Kasi-Jesper efter hård skattesag: Jeg har ingen tillid til Skat

Erhvervsmanden Jesper Nielsen stoler så lidt på den danske myndighed Skat, at han har lagt sin seneste virksomhed i udlandet.

kasi Skat gik aggressivt til værks over for Jesper Nielsen, men har siden undskyldt. Alligevel har erhvervsmanden ikke tillid til myndigheden. Foto: Liselotte Sabroe © Scanpix


Af Sune Gudmann Christiani

Dagens nyhed om danskernes faldende tillid til Skat kommer ikke bag på Jesper 'Kasi' Nielsen, der tjente en masse penge på Pandora-smykkernes succes. Jesper Nielsen har nemlig selv har oplevet barske metoder fra Skats side.

Læs også Skandalesager skader vores tillid til Skat

- Det, vi blev udsat for i 2011 og 2012, er uden for normal forståelse for, hvordan man kan behandle andre mennesker, siger Jesper Nielsen, der nu er administrerende direktør i Endless Jewelry.

Sagen drejer sig om Jesper Nielsens interesse for sport, og om hvorvidt million store sponsorater for fodboldklubben Brøndby IF og håndboldklubben AG København var personlig hobby eller forretning.

Skat mener det første, og så er sponsoraterne ikke fradragsberettigede, og det efterlader Jesper Nielsen med en skattegæld på mange millioner kroner.

Kasi-Jespers sag skæmmer Skat

Sagen er fortsat ikke afgjort, men Skat indledte sidste år tjenestemandssager mod en række ansatte, blandt andet chefen, der var ansvarlig for Kasi-Jespers sag.

Tjenestemandssagerne kom, efter at flere medier havde afdækket forskellige tilfælde af embedsmisbrug, hvor ansatte i Skat tilsyneladende havde handlet i strid med loven. Blandt andet truede Skat med at gå personligt efter Kasi-Jespers mor og søster, hvis ikke han betalte en milliongæld i skat.

Læs også Ekspert: Dalende tillid til Skat overrasker mig ikke

Efterfølgende endte Skat med at undskylde deres egen sagsbehandling med ord som "retssikkerhedsmæssigt særdeles betænkeligt".

Generelt er danskernes tillid til Skat faldende, viser en ny undersøgelse. Torben Bagge, skatteadvokat og ekstern lektor i skatteret på Aarhus Universitet, vurderer, at de store sager i pressen har gjort voldsomt ondt på Skat og fremhæver især sagen mod Jesper 'Kasi' Nielsen.

Mistillid til Skat
ISkats egenundersøgelseer 1.890 borgerne blevet spurgt, om de har tillid til, at Skat beregner deres skat korrekt, og om Skat er fair og retfærdig. De har svaret på et indeks fra 1 til 5, hvor 1 er udtryk for meget lav tillid og 5 er udtryk for meget høj tillid.

Mens tilliden blandt de adspurgte til, at den enkeltes skat beregnes korrekt, er 3,51, så er tilliden til, at Skat er fair og retfærdig 4,27 på indekset.

For begge spørgsmåls vedkommende giver det et fald i indekset på cirka 0,25 point siden lignende undersøgelser i 2011 og 2012.

Store konsekvenser for familien og forretningen

Jesper Nielsen forklarer, at hans skattesag har haft store konsekvenser for ham og hans familie.

- Inden jeg var klar over, hvad der skete, så havde medarbejdere i Skat lækket sagen, så jeg og min familien kunne læse på forsiden af Ekstra Bladet, at jeg skulle i spjældet, siger erhvervsmanden.

Læs også Engelbrecht: Skat skal være mere ærlig om fejl

Forretningsmæssigt skabte Skats indefrysning af hans millioner også problemer.

- Vi måtte lukke vores håndboldklub AG København.

- I sidste ende har det også betydet, at den nye store virksomhed, som jeg er ved at skabe, ikke bliver skabt i Danmark, siger Jesper Nielsen.

Ingen tillid til Skat

Ifølge Jesper Nielsen har hans sag hos Skat ikke bevæget sig i omkring halvandet år, og han tvivler på at den bliver afgjort foreløbig.

- Når man efterfølgende ikke har interesse i at få ryddet op i det, så er det da klart, at for mit og min families vedkommende, er tilliden til Skat overhovedet ikke eksisterende.

- Der skal en fuldstændig hovedrengøring til, og den skal komme toppen, siger Jesper Nielsen.

http://www.dr.dk/...101654.htm