Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Nøgen mand gik amok på fly

Oprettet af bamsen d. 02-07-2009 12:43
#1

[url]http://ekstrabladet.dk/ferie/udland/article1189337.ece
[/url]
Passagerer fik sig et chok da en nøgen
mand gik amok i flyet på vej til Los Angeles.
Flyet måtte nødlande i Albuquerque


- Undskyld, men du er nøgen, var det første norske Marius Langlete
udbrød til sin sidemand, da han opdagede, at medpassageren ikke havde noget tøj på.

Strippede på flyet
Den 28-årige nordmand var på vej til Los Angeles i USA da en mand,
der er identificeret som 50-årige Keith Anthony Wright fra New York,
pludselig begyndte at tage sit tøj af.

- Derefter satte han sig med lukkede øjne, så først troede vi, at han sov.
Damen, der sad på samme række blev bange, og ville have ham
til at sætte sig et andet sted, siger Marius Langlete til VG Nett.

Ingen kontakt
Nordmanden prøvede stille og roligt at komme i kontakt med Wright
for at få ham til at tage tøj på igen. Langlete var i første omgang bange for,
at den 50-årige havde taget tøjet af, fordi han var søvngænger.

- Jeg kontaktede en stewardesse, men hun grinede, da jeg fortalte hende,
at der var en nøgen mand ved siden af mig.

Flåede tæppe af

Stewardessen blev dog noget overrasket, da hun så, at Wright ganske rigtigt
var splitterravende fornøjet. Hun prøvede også at komme i kontakt med manden
, der stadig sad som om, han var i dyb søvn.

Da der ikke kom noget svar, lagde stewardessen et tæppe over ham
for at skåne de andre passagerer for direkte udsyn til mandens ædlere dele.

Men Keith Anthony Wright havde åbenbart bestemt sig for at denne
flyvning skulle foregå uden beklædning. Så han rev tæpperne af igen,
og smed dem på gulvet.

Gik amok
Da stewardessen og en politimand, der tilfældigvis var med på flyet,
ville lægge Wright i strips, gik han helt amok.

- Han sparkede og slog vildt omkring sig, fortæller Marius Langlete,
der kastede sig heroisk ind i kampen for at få Wright til ro.
Efter en vild kamp lykkedes det at få manden lagt i strips.
Han blev rullet ind i et tæppe og lagt over tre sæder i flyet.

Kaptajnen måtte ændre kurs og landede i stedet i Albuquerque,
hvor den 50-årige blev overdraget til FBI. Han skal nu igennem
en psykiatrisk undersøgelse og vil formentlig også blive retsforfulgt for sine eskapader.

Familien til den 50-årige har forklaret at, han lider af en sygdom,
og måske ikke har taget sin medicin, hvilket kan være en af årsagerne til hans udskejelser.

God forretning

Flyet kunne derefter fortsætte i ro og mag mod Los Angeles
Han er allerede blevet kontaktet af medier fra hele verden, der vil skrive om den sære oplevelse.

bamsen

Historien er gået verden rundt - og har også vakt opsigt i USA: