---

Det må have været i 1987. Jeg var netop flyttet til Bangkok efter at have arbejdet i flere år på et større entreprenørprojekt i provinsen Nongkhai. I Bangkok var jeg flyttet ind i en lejlighed i en bygning på Ngamwongwan Road i Bangkoks nordlige udkant.

Kvarteret langs med Ngamwongwan Road var dengang ret hyggeligt og tiltalende. Ved vejens østlige ende, ved udmundingen til Phahol Yothin Road, lå landbrugsuniversitetet Kasetsart på et stort grønt område. Desuden var der Deprtment of Fisheries og Fængselsvæsenet. Vejen krydsede den store nordgående udfaldsvej Vibhavadi Rangsit samt den nordgående jernbane for at ende ved Prachachoen-kanalen, som førte drikkevand til storstaden Bangkok. En underdimensioneret bro førte over kanalen, som dannede skel mellem provinserne Bangkok og Nonthaburi. På Nonthaguri-siden fortsatte vejen, men hed nu Bangkok-Nonthaburi-vejen. På sydsiden af denne vej lå Lardyao-fængslet, hvor flere danske heroinsmuglere havde tilbragt år af dees liv.

Ved jernbaneoverskæringen var der et et lille træskur til vogteren. Når der kom et tog, kørte han et gelænder på gummihjul ud og spærrede vejen for trafik.

Omkring ejendommen, hvor jeg boede, foregik der et livligt forretningsliv. Der var et stort marked med alle mulige fødevarer, thai restauranter, butikker af forskellig art, gadehandlende med stadepladser og kvinder med store stråhatte bærende på kurve, som svingede fra hver ende af et åg.

En gang om året holdt Fængselsvæsnet udsalg f træmøbler, som de indsatte havde fremstillet.

I folkemunde kaldtes vejen for ’’kronprinsens motorvej’’, fordi kronprins Vajiralongkorn ofte gennemkørte vejen i stor fart med en kortege of store Volvoer og Mercedeser. Når det skete, blev der først opstillet politimænd med walki-talkier med mellemrum langs med vejen, og det var forbudt at gå op på fodgængerbroerne..

Det skete engang, at en bil i kronprinsens kortege kolliderede med et tog ved jernbaneoverskæringen. Ved en kollision mellem et tog og en bil vil det efter færdselsloven normalt være bilisten, der får skylden. Men i det her tilfælde var det ledvogteren, der fik skylden.

En anden gang, hvor der var tegn på, at en kongelig kortege var på vej, fordi politimænd tog opstilling langs vejen, kom jeg i tanker om, at jeg havde brug for at købe en stor mælk i Lotte-supermarkedet på den anden side vejen, så jeg skyndte mig over en fodgængerbro. Senere på dagen fik jeg at vide af den lokale politimand, som spise i den samme nudelshop som jeg, at sådan noget måtte jeg endelig ikke gøre.

Der er siden blevet bygget en ny, større bro over Prachachoen-kanalen. Ngamwongwn Road fik derved karakter af at ære en gennemkørselsvej, og charmen i kvarteret forsvandt. Forinden var je flyttet til Nakhon Ratchasima, hvor jeg skulle medvirke i e projekt med bygning af et nyt vandværk til byen samt et nyt ledningssystem.

Mvh
Bent Jensen