Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Ekstra Bladet og TV 2 får alvorlig kritik af Pressenævnet

Oprettet af M55 d. 14-03-2016 13:13
#9

Eddy og Sørens advokat: Rederiet gjorde ikke nok for at få dem løsladt
Kritik af ShipCraft i retten under sagen mod Ekstra Bladet


Advokaten for de tidligere pirat-gidsler Søren Lyngbjørn og Eddy Lopez mener, at rederiet ShipCraft gjorde alt for lidt for at få de to danskere og deres fire filippinske kolleger løsladt i Somalia.

- Der er enighed om, at ShipCraft ikke har gjort, hvad de skulle for at få gidslerne frigivet, sagde advokat Heidi Steen Jensen i Københavns Byret, da retssagen, hvor Søren Lyngbjørn og Eddy Lopez hver kræver en halv million kr. i erstatning fra Ekstra Bladets kampagne, startede i dag.

Heidi Steen Jensen repræsenterer 'Søfartens Ledere', der fører sagen for Søren Lyngbjørn og Eddy, og fagforbundet anmeldte i juni og november 2011 rederiet og dets ledelse til politiet for grov forsømmelse i gidsel-sagen.

Men 'Søfartens Ledere' afviser at fremlægge politianmeldelsen under retssagen mod Ekstra Bladet, selvom Ekstra Bladets advokat Carlo Siebert mener, at politianmeldelsen har overordentlig stor betydning for sagen.

'Anmeldelse ikke relevant'
Ekstra Bladets kampagne 'Skal Eddy og Søren rådne op i Somalia?' blev netop startet efter 536 dages gidsel-tagning, fordi rederiet og myndighederne tilsyneladende intet foretog sig for at få gidslerne hjem.

- Politianmeldelsen er ikke relevant for sagen mod Ekstra Bladet, sagde advokat Heidi Steen Jensen i retten, hvor hun endnu engang afviste at udlevere politianmeldelsen.

Rederiets ejer, den svenske rigmand John Arne Larsson, afviser at møde op i Københavns Byret for at svare på spørgsmål, fordi han er på tre måneders ferie.

Men dommer Pia Petersen oplyste i retten, at Københavns Byret forsøger at forkynde en vidneindkaldelse for John Arne Larsson.

Søren Lyngbjørn og Eddy Lopez sidder begge i retten og lytter og læser med, når advokat Heidi Steen Jensen side for side gennemgår de over 500 artikler og billeder, som Ekstra Bladets kampagne omfattede.

http://ekstrablad...dt/5994157