Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Turbåd synker ud for det populære turistområde Pattaya i Thailand.

Oprettet af M55 d. 03-11-2013 16:07
#1

Turbåd synker ud for det populære turistområde Pattaya i Thailand. Flere udlændinge er blandt de omkomne


Mindst seks mennesker er druknet, efter en turistfærge søndag sank ud for det populære turistområde Pattaya i Thailand.

Der er seks døde - tre thailændere og tre udlændinge, oplyser en politiofficer til nyhedsbureauet AFP.

Avisen Bangkok Post skriver, at der befandt sig 200 turister og thailændere om bord på færgen. De udlændinge, som foreløbig er bekræftet omkomne, er to russere og en kineser.

Ifølge avisen blev resten af passagererne reddet. Ti personer er alvorligt kvæstede.

Sandsynligheden for, at der har været danskere ombord, er lille. Det vurderer direktør for rejsegiganten Star Tours, Stig Elling.

- Ingen af de store charteroperatører har pakkede charterture til Pattaya. Alle os store rejsearrangører, vi flyver til Phuket, Bangkok og Krabi, siger Stig Elling til Ekstra Bladet.

- Hvis der er folk i området, så er det folk, der er kommet dertil med rutefly, siger han.

Den overfyldte færge var på vej fra øen Koh Lan til Pattaya.

kilde http://ekstrablad...138562.ece