---

Sådan så et forslag til en ti-tikroneseddel ud i 1947. Seddelmotivet blev dog aldrig ført ud i virkeligheden.

Det kunne ellers have været en appetitvækkende pengeseddel:

En seddel med et motiv af en bajersk pølse, en flaske øl og to skummende ølglas.

Forslaget er fra 1947 og var et bud på, hvordan den nye danske tikroneseddel kunne se ud.

Desværre vandt den ikke. Det gjorde i stedet et motiv af H.C. Andersen med en storkerede på sedlens bagside.

I år er det 300 år siden, at den første danske pengeseddel kom i omløb.

Og seddelforslaget med øllen og pølsen, der tabte til H.C. Andersen og en storkerede, er symptomatisk for pengesedlernes historie fra dengang og helt frem til i dag.

Det fortæller Anders Ravn Sørensen, der er ph.d.-stipendiat på Copenhagen Business School.

Han skriver afhandling om national identitet, nationalisme, nationalbanken og den danske valuta og har netop udgivet forskningsartiklen 'At designe danskheden - forestillinger om nationen på danske pengesedler' i tidsskriftet Kulturstudier.

- Nationalbanken vil gerne have sedlerne til at ligne det, man forstår som 'rigtige' pengesedler, så folk intuitivt forstår, at de har at gøre med en troværdig pengeseddel. Sedlerne må ikke være kontroversielle, som eksemplet med øl og pølse kan opfattes som.

Derfor har de i stedet altid valgt højkulturelle motiver og gør det fortsat, siger han til DR Kultur.
Forslag om digte på sedler

Seddelforslaget med øl og pølse stammer fra en designkonkurrence, som Nationalbanken udskrev for hele den danske befolkning tilbage i 1947. Formålet var at få forslag, som gav udtryk "for dansk kultur, og som samtidig har tydelig karakter af en pengeseddel", skriver videnskab.dk.

Det var den eneste gang, Nationalbanken udskrev en landsdækkende konkurrence.

Mere end 100 forslag blev sendt ind. Blandt dem var blandt andet forslag skrevet på bagsider af servietter fra værtshusbesøg, digte og forslag om at afbilde en arbejderfamilie i et lille kammer.

Ingen af dem vandt. Det gjorde til gengæld en landskabsserie af kunstneren Ib Andersen, der brugte møller, stendysser og ikke mindst H.C. Andersen på sedlerne.

Nye sedler giver heftige diskussioner

Selv om seddelforslaget med øllen er over 50 år gammelt, er kontroverser omkring sedlernes symboler ikke forsvundet.

Faktisk dukker de op igen, hver gang en ny seddelserie præsenteres, fortæller Anders Ravn Sørensen.

I 2005 overvejede Nationalbanken, hvorvidt motiverne på en serie nye pengesedler skulle vise danskernes dagligdagsliv - med kælkende børn, vinterbadende mennesker og sneboldkamp.

Nationalbanken indkaldte en fokusgruppe, der skulle give deres besyv med - og fokusgruppen var meget kritisk over for de meget hverdagsagtige symboler.

Det var for dagligsdags-agtige, for afslappet og for anderledes, mente de.

I stedet endte vi med endnu en højkulturel seddelserie - denne gang med danske broer og oldtidsfund.

- Hvert nyt seddelmotiv bliver omdrejningspunkt for heftige diskussioner.

Det ligger folk nært.

Uanset hvad Nationalbanken gør, får de kritik.

De får ikke belønning for at eksperimentere, men hvis de til gengæld laver motiverne meget klassiske, kan de undgå for meget kritik, siger han.