Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Jeg hader Googles reklamer.

Oprettet af skipper d. 03-10-2013 13:29
#1

Hvad fanden, må man snart være her uden at blive overfaldet af begærlige firmaer der har betalt udsugerne af det frie Internet til at udsuge mig.

Alt hvad man foretager sig bliver registreret, og straks efter man har søgt på noget, lige meget hvad, så er de på plads, selv her inde i det aller helligste, thai-dk., kan man ikke føle sig sikker.

Jeg blev i flere uger forfulgt fordi jeg var nysgerrig og ville vide forskellen på vinterdæk og året rundt dæk, stort set alle sider bombarderede mig med reklamer der alle var fra samme svenske firma, dem fik jeg så stoppet ved at gå ind og slette deres cookie, hvordan kan jeg ikke huske... (hjælp IT :o)

De må have tracket mig for nu er de begyndt at sende personlige reklamer om at de har en løsning på mine snorke problemer, i begyndelsen var det kun lindrigt, men nu er de begyndt at vise billeder af en mandsperson med ansigtsmaske med slanger ned til et eller andet.
Hallo, hvad med at markedsføre en Snorestopper for hunden, han snorker sgu værre end konen.

Og så er der den med mit natte pisseri, det skyldes åbenbart min opslidte prostata, og ikke fordi jeg drikker for mange hjemmebryggede øller på grund af deres kedelige TV programmer.

En anden ting er så alle de reklamer jeg får om forskellige datingsites hvor kærlighedshungrende kvinder tørster efter min spæde drengekrop, eller alle de opfordringer jeg får om at opgradere min browser.

Det eneste der snart mangler er at bedemændene begynder at reklamere for en passende alderdomsbolig.

Redigeret af skipper d. 03-10-2013 13:32