Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Hvad syntes du.

Oprettet af skipper d. 19-09-2013 23:36
#1

I Danmark er 13 hunderacer blevet forbudt og hunde der angriber andre hunde og skambider dem, eller mennesker, kan efter loven aflives.

Debatten raser for og imod aflivningerne, selv har vi en mindre hunderace der altid er i snor når han er ude, uanset hvor det sker.

Her i Sverige er alle racer tilladt, på trods af at de fleste angreb bliver begået af netop de racer Danmark har forbudt, mange svenskere støtter det danske forbud og kalder det sund fornuft, og jeg må indrømme jeg er enig med dem.
Min hund er flere gange blevet angrebet af andre hunde, intet mærkeligt i det egentlig, det mærkelige er at visse hundeejere tror de har så meget kontrol over deres hund at de kan lade den springe rundt uden at være i snor, og kan nøjes med at fløjte, så kommer "Fido" tilbage, det gør den ikke, skal jeg hilse og sige.

Jeg kan huske da jeg en morgen var ude og lufte lille "Delle",... på ca. 300 m. afstand gik en muskuløs skaldepande med snoren skødesløst svingende i hånden, mens hans Pitbull løb frit rundt, pludselig fik den øje på min hund, og gik til angreb, han råbte og fløjtede men den var sgu da ligeglad, da den var ca. 50 meter fra os stillede jeg mig i vejen, gik et skridt frem og trampede i jorden, det stoppede den så længe at skaldepanden hæsblæsende
nåede frem og fik sat snoren på.

Har I andre været udsatte for det samme?

http://nyhederne....ndres.html

Redigeret af skipper d. 19-09-2013 23:37