---

Ja ham mansen har jo læst mange gange, om disse så frygtelige thailandske kvinder. Hvordan de snyder, hvordan de bare meler deres egen kage. Ja jeg kunne blive ved, men for et stykke tid siden, var vi tilfældigvis sammen med thaier til fest, og her så jeg en thai kvinde sidde og made en meget gammel farang mand. Jeg fik en vis interessen for situationen, og spurgte min dejlige kone hvem dette dog var. Hun vidste det ikke, men hun kender jo ham mansen, så hun sagde hun ville finde ud af det.

Det endte med, at vi skiftede plads ved bordet så ham mansen kunne få sin nysgerrighed stillet.

Dette blev noget af en historie han fik ud af dette. Han fik bl.a. at vide at denne så skønne kvinde nu havde levet sammen med den 82 årige gamle hollænder i 16 år. De havde haft et godt liv, men nu var han blevet svær demens, kunne intet selv og skulle tages vare på 24 timer i døgnet. Manse spurgte om de havde ansat en sygeplejerske til hjælp, hvilket gav denne respons. Det havde hun så sandelig ikke råd til, så hun havde de sidste 3 år passet sin mand, med skiftning af bleer 4 gange dagligt, samt alt det andet, og dette havde været virkelig hårdt for denne skønne kvinde, når hun ingen hjælp fik fra manden, så hun havde været nødt til at sælge alt sit jord og andet, for at tage vare på denne mand. Hun kunne jo ikke arbejde så pengene var meget små.

Manse spurgte hende, om han dog ikke fik pension i Holland, hvilket hun bekræftede, men dem fik hun ikke. Dem satte hans 2 sønner sig på, og de sidder i meget gode stillinger som doktorer. Manse undrede sig en del over dette, og fik da også at vide, at hun aldrig havde set dem, og hun kun havde deres adresser, men i øvrigt aldrig havde kontaktet dem, for hvad skulle dette også nytte.

Manse gik et stykke tid efter festen, og kunne ikke få denne skønne kvinde ud af hovedet, så han og konen tog kort efter på besøg hos denne kvinde. Jeg spurgte hende så, om hun ville have mig til at skrive et brev til hans sønner, for at forklare denne så ulykkelige situation.

Det blev hun faktisk glad for, for hun kunne ikke skrive så godt engelsk og havde derfor ikke kontaktet dem.

Som sagt så gjort, og det er nu et stykke tid siden. Det første brev hun fik tilbage var med en besked om, at der var overført 20.000.- bath til hendes konto for dækning af udgifter.

Manse blev sgu meget sur og farede i blækhuset igen, og forklarede disse 2 fine herre, at dette må være en joke fra deres side, for alene udgifter til bleer til deres gamle far beløb sig til mere end 7.000.- bath per måned, medicin og lægeudgifter 8.000.- bath per måned og han skulle jo også have noget at spise hver dag 3000.- bath per måned.

Da de ikke havde svaret på deres gamle fars pension, var manse jo ikke klar over hvor den var, men jeg skrev endnu engang et brev til dem, nu i en anden tone end det første, med forklaring om, hvad de havde tænkt sig med denne demens mand, for nu var der vel ikke andet at gøre end, at de måtte komme og hente ham, og tage ham tilbage til Holland, og indlogere ham på plejehjem der, for denne så skønne kvinde havde ikke mere råd til udgifterne, fordi hun jo ikke kunne arbejde og alle hendes midler var nu brugt.

Mit forslag til sønnerne var, at de sendte 30.000.- bath til kvinden hver måned, så havde hun til de mest basale udgifter og meget lidt til sig selv.

Denne så skønne kvinde har nu fået den aftale med mandens familie, at hun hver måned får udbetalt 30.000.- bath til dækning af omkostningerne.

Hvorfor skriver manse så en beretning som denne, jo det gør han fordi han jo hele tiden får stukket den ud, at thaikvinder kun tager mænd for penge, og når pengene er væk, ja så er det ud til højre.

Manse mener, at den oplevelse han har haft her, maner disse floskler i jorden, men det er selvfølgelig ikke så interessant for mange, for den er for sød, også selvom den er fra det virkelige liv.:MU

Kan i alle have en velsignet morgen her i Thailand og jer derhjemme når i engang vågner.