---

Endelig oprandt dagen hvor gamle luvslidte skipper blev statsansat på fuld tid.

Hvem skulle have troet det, ikke jeg selv i alle fald, jeg har altid gået og småpralet i min ungdom med at jeg nok stillede klip-klapperne inden jeg nåede de 35.
Sådan gik det ikke, og fred være med det, heldigvis.

De sidste par uger jeg arbejdede blev jeg hele tiden stillet det samme spørgsmål af arbejdskammeraterne: Jamen hvad skal du så lave, du kan jo ikke bare sidde og stirre ud i luften.

Først blev jeg helt mundlam... hvad fanden mente de at man kun har valget mellem at arbejde eller at trille tommelfingre.
Så forstod jeg at mange af dem havde en satans kælling derhjemme der gjorde livet surt for dem, svensk altså, ikke thailandsk, hvad forskellen så må være.((9((

Jeg har nu ingen planer om at sidde trille noget som helst, og hvis jeg alligevel gør det så rager det ikke andre, man kan jo gøre hvad man vil ikk?

Det er opbrudstider, Vi planlægger at sælge hvad vi har knoklet sammen i mere end 25 år, siden vi ankom med 100 USD i -84, og fik 2 dejlige børn

Ingen af os har lyst til at bo permanent i Thailand, hvilket kan indikere at vi trods alt er modtagelige for fakta fra det forjættede land.

Næste sted bliver formodentlig Stockholm, hvor vi åbner en ny restaurant til ære for de 2 vi tog ansvaret for da de blev født((134((

Og hvis vi ikke gør, så gør vi noget andet((11((