Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Søren og Eddy:- Godt nyt.

Oprettet af yindee d. 06-06-2013 02:34
#20

henter her>>>>> http://www.pelars...elsag.html

Skal medierne forholde sig tavse i en gidselsag? 05/06/2013

Nu, en måned efter de seks søfolk fra Leopard blev frikøbt fra de somaliske pirater, og den værste kamp om at vaske hænder og fralægge sig ansvar for, at de seks søfolk skulle tilbringe 838 dage i piraternes vold havde lagt sig, kom der i gang i medierne ang. sagen

Gennem Søfartens Ledere har kaptajn Eddy Lopez, den ene af de seks gidsler, planlagt at indgive en anmeldelse til Pressenævnet. Eddy Lopez føler sig krænket af den dækning Ekstra Bladets kampagne – Skal Eddy og Søren rådne op i Somalia -, som bladet har kørt siden 1. juli 2012 og Tv2s dokumentarudsendelse – De Danske Gidsler -
Mareridtet i Somalia – som Tv2 sendte i forbindelse med frigivelsen.

Dog arbejder Søfartens Ledere forsat med de to medier om at finde en løsning, og sker det ikke overgives klagen til Pressenævnet.

Flere medier dækker nu sagen. På dr.dk kan man læse, at Eddy Lopez føler sig krænket, udstillet og brugt ved at være tvunget til at tale med de medier, som piraterne har givet adgang til deres opholdssted, og han har deltaget imod sin vilje.

Her understreges det, at Eddy Lopez ikke har klaget for at opnå en økonomisk kompensation, hvilket Pressenævnet ikke er i stand til at give. Han ønsker at de indklagede medier skal stå til ansvar for, at de har lavet et fejlskøn, og, at han vil sikre sig, at andre gidsler ikke kommer ud for det samme.

Desuden ønsker Eddy Lopez, at der bliver en generel drøftelse af behandlingen af gidsler i danske medier, samt at gidslerne får den samme beskyttelse, som krigsfanger har iflg. Geneve-konventionen, som beskytter fanger mod at blive udstillet i medierne.

På epn.dk kan man læse, ifølge klageskriftet har Eddy Lopez sagt, at hver gang de skulle tale med journalister, fik de tæsk af piraterne, for at de skulle fremgå at de var bange. Og de fik at vide hvad de skulle sige, og aldrig på noget tidspunkt talte frit.

Ifølge information har Eddy Lopez forklaret i anklageskriftet, hvordan piraternes forhandler Yonis Hassan tvang dem til at ringe til danske aviser, og at somalieren havde en person i Danmark, som oversatte samtalerne, avisartiklerne og mails for ham.
Piratforhandleren blev ligeledes utrolig glad, da han så at Ekstra Bladet havde startet en kampagne, for da søfolkenes koner var holdt op med at tage telefonen, var piraterne meget frustrerede over, at de ikke kunne komme igennem til medierne.

Jeg forstår udmærket Eddy Lopez og hans reaktion, især på det billedmateriale og videoer der har været
vist. Det må unægtelig være en forfærdelig oplevelse, at se sig selv og sine kammerater i disse situationer. Og, ikke mindst når forholdene de er fremkommet under, er som beskrevet.

Men det store og ubesvarede spørgsmål må nu være. Hvad var der sket gidslerne, hvis ikke piraterne havde fået deres budskab frem til medierne?

Havde det gavnet gidslernes situation, eller havde det modsatte været tilfældet?

Jeg tror ikke, at denne planlagte sag i pressenævnet er noget Eddy Lopez selv står bag. Søfartens Ledere kan, hvis sagen når frem til nævnet, hævde nu gør de virkelig noget for gidslerne. Jeg syntes personligt, at det meget ligner et konstrueret setup, og ikke et reelt arbejde for at sikre et medlems rettigheder.

Jeg ved at Søfartens Ledere gerne vil have en erstatningssag op at stå mod rederiet Shipcraft. Men hvis man er af den opfattelse, at de gavner dette med at gå til Pressenævnet, så tror jeg de sælger skindet før bjørnen er skudt!

Jeg kan ikke se hvad en evt. irettesættelse fra Pressenævnet kan gavne. Den kan ikke ændre på de faktiske forhold, som er sket.
Eddy Lopez’s ønske om at medierne skal stå til ansvar og indrømme at de har lavet et fejlskøn, vil jo højst være en slags undskyldning, som ikke rigtig kan bruges til noget.

Og, er der lavet et fejlskøn?
Det vil jo forsat være et ubesvaret spørgsmål som ingen reelt kan svare på, da det helt klart er et spørgsmål som til evig tid kan diskuteres, uden man kommer til en afgørelse.
Eksperterne på piratområdet er uenige. Mediecheferne er uenige. Politikerne har, vanen tro, lagt sig på det der er nemmest, og giver Ekstra Bladet skylden. Det er så dejligt let, så skal man ikke selv stå til ansvar for noget!

Det andet ønske om, at gidslerne får den samme beskyttelse som krigsfanger har ifl. Geneve-konventionen
mod at blive udstillet i medierne, tror jeg aldrig vil komme på tale da det vil kræve en politiks indsats, og hvis der er noget vi ikke har set i denne sag, så er det en reel indsats fra politiks side.

Jeg mener, hvis man kan se helt bort fra følelser og anstændighed i den tragiske sag, så ville den tavshed som flere indstandser har påpeget var det eneste rigtige, have været mere skadeligt for gidslernes situation.

Det som Eddy Lopez beskriver omkring piraternes adfærd, er ikke et ukendt fænomen. Det er ganske forfærdeligt, at det forholder sig sådan. Men det er desværre et faktum, man ikke kan se bort fra.

På grund af bl.a. Ekstra Bladets dækning med deres kampagne og enkelte andre medier, samt indsatsen fra
mange facebook brugere, som har støttet op i sympati for at viderebringe budskabet om de seks gidslers tragiske skæbne, har mange tusinder af mennesker fået øjnene op for, hvad denne modbydelig og forbryderiske menneskehandel som de somaliske pirater praktisere, indebærer.

Havde det været bedre, at medierne og alle andre havde lukket øjnene for denne modbydelige forbrydelse, og bare havde ladet stå til?