Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Det er en skamplet for Danmark

Oprettet af M55 d. 25-03-2013 07:13
#3

Poul Erik Larsen
Nedstående mail er sendt til Shipcraft:

Att: Claus Beck

Til Shipcrafts ansvarlige

I mere end to år har i, efter eget udsagn, arbejdet målrettet på at få jeres seks søfolk der holdes fanget i Somalia, frigivet. Dette arbejde, som i uophørligt forsætter, laver i sammen med professionelle rådgivere, som i har fået anbefalet. Jeres tanker og håb om en snarlig løsladelse går til jeres besætning.

I samme meddelelse skriver i også, at nøglen til at gøre en ende på jeres besætnings mareridt ligger imidlertid udelukkende hos de pirater, som tilbageholder dem!

Det er sådan ganske kort, hvad i skrev i jeres sidste pressemeddelelse fra 12. januar i år, altså på toårsdagen for jeres besætnings bortførsel.

Hvis ikke sagen var så alvorligt, som tilfældet er, vil jeg tillade mig at kalde den for det største bedrag noget dansk rederi hidtil har bedraget de danske myndigheder med i nyere tid.

Det gør jeg ikke, da det drejer sig om seks af jeres ansattes liv og helbred. Seks mennesker, som under deres tjeneste for jer, i den grad har fået deres liv ødelagt, måske for altid.

Seks mennesker, der under et voldsomt angreb fra skruppelløse og hæmningsløse pirater, lykkedes at sørge for, bevist eller ubevist, at jeres skib og last ikke faldt i piraternes klør. Og dermed reddede store økonomiske værdier for jer.

At i som virksomhed har det overordnede ansvar for jeres ansatte, hersker der ingen tvivl om. At i, tilsyneladende har misfortolket det ansvar helt fra starten, og i stedet har reduceret jeres seks ansatte til en handelsvare, som i har prøvet at købe så billigt som muligt, og dermed har mistet kontrollen over, og ikke mindst, mistet piraternes tillid til at forhandle, må efterhånden være gået op for alle, der har fulgt sagen.

At det er helt normalt, at en forhandlingsproces ikke omtales i medierne, har hidtil været ”normal praksis”. Jeres gidselsag blev fulgt efter denne procedure, de første seks måneder. Derefter kom mistanken om, at der var noget galt og i kom i mediernes søgelys. Det resulterede i, at der kom en hel del ”uheldige” historier frem, uheldige for jer, da de absolut ikke var til jeres fordel. Den dag i dag er der ingen der kender den rette sammenhæng, da, i ikke havde hår på brystet til at forklare jer. Hverken dengang, eller nu.

I stedet går i ud og proklamere, i er et lille fattigt rederi, der ikke formår at efterkomme piraternes krav!

At der nu, mere end to år efter jeres ansatte er blevet bortført, stadig ikke er sket en løsladelse, kan i kun takke jer selv og jeres uansvarlighed for. At en stor del af den danske befolkning efterhånden ser meget kritisk på jer, og ikke har nogen tiltro til jeres evne til at få gidslerne fri, kan i også kun takke jer selv for.

Derfor beder jeg jer, hvis ikke i har evnen til at få gidslerne fri, så i det mindste kast håndklædet i ringen, og bede om hjælp til det. Så længe, i forsat hårdnakket påstår i forhandler, sker der ikke andet end at sagen trækker yderlig ud. Inden længe er det for sent, så inden det når dertil, vis dog i har bare en lille smule anstændighed og ansvarlighed i behold.

Det er ikke nok, jeres tanker og håb går til besætningen for en snarlig frigivelse. Der skal handlig og action til.


kilde http://www.facebo...218371069/