---

Alkohol i små mængder er sundt for hjerte og kredsløb. Det viser de fleste undersøgelser, men hvis en kvinde drikker mere end to genstande om dagen, og en mand mere end tre, er det skadeligt. Derfor har Sundhedsstyrelsen tidligere anbefalet at kvinder højst drikker 14 genstande om ugen og mænd 21. En genstand svarer til en øl, et glas vin eller fire centiliter spiritus.

I efteråret 2010 har Sundhedsstyrelsen ændret anbefalingen, så kvinder nu højst bør drikke en genstand om dagen og mænd højst to genstande. Samtidig er det ekstra skadeligt at drikke meget på en gang, og Sundhedsstyrelsen fraråder derfor, at man drikker mere end 5 genstande på en dag. Se de nye anbefalinger her.

Drikker man mere end det anbefalede, risikerer man at udvikle et misbrug, eller at organer som bugspytkirtelen eller leveren tager skade af det. Og jo mere man drikker, desto mere skadeligt er det.
Desværre er alkoholmisbrug et problem for mange danskere. Ser man bort fra hjertet, er det fornuftigste derfor at drikke så lidt alkohol som muligt. Ikke mindst hvis man har hang til alkolhol, eller nogle i ens familie har et alkoholproblem. Og hjertet må man så gavne ved at spise sundt og dyrke motion.

Overforbrug: Ifølge Sundhedsstyrelsen har 15 procent af danskerne et overforbrug af alkohol. Det betyder at de har en forhøjet risiko for at få sygdomme som skrumpelever, betændelse i bugspytkirtelen eller nervebetændelse i benene.

Afhængighed: Drikker man meget risikerer man desuden at udvikle et alkoholafhængighedssyndrom, dvs. en række symptomer på at man ikke længere kan kontrollere sit alkoholforbrug. Ca. 100.000 danskere eller to procent er så afhængige af alkohol at de har et alkoholafhængighedssyndrom.




Årsager til alkoholmisbrug
Arv: Arv spiller en væsentlig rolle for om man bliver alkoholiker. Det viser undersøgelser af enæggede og tveæggede tvillinger, hvor den ene eller begge er alkoholikere. Også miljøet spiller en rolle for, om man bliver alkoholiker.
En mand, hvis far har et alkoholmisbrug, har tre til fire gange større risiko end andre for selv at udvikle et misbrug. Det skyldes dels at han har arvet en risiko for at blive alkoholiker, dels at han vokser op i et miljø, hvor der bliver drukket.

Livsstil: Livsstilen, dvs. den måde man lever på, har stor betydning for om man bliver alkoholiker. Også kulturen på arbejdspladsen spiller en stor rolle. Har man et stresset arbejde eller et arbejde hvor det er almindeligt at man drikker i arbejdstiden, er man således mere tilbøjelig til at have en livsstil, hvor man drikker meget. F.eks. er tjenere og andre, der arbejder i hotel- og restaurationsbranchen mere udsatte end andre.
Hvis man kommer ud for mange problemer, kriser eller nederlag, risikerer man også at begynde at drikke mere end ellers, og det kan også være begyndelsen til et misbrug.

Psykisk sygdom: Hvis man har en psykisk sygdom, f.eks. angst eller depression, kan man udvikle et sekundært misbrug. Dvs. at man drikker fordi alkoholen hjælper på symptomerne, eller fordi man mister sin dømmekraft pga. sygdommen.


Personlighed og alkohol
Hvor meget man drikker hænger også sammen med den personlighed, man har.
Forskere har fundet ud af at der er to slags mennesker, som er særligt udsat for at blive alkoholikere.
Den ene slags er dem, der er forsigtige overfor alt nyt. De undgår konflikter og gør sig let afhængige af andre. De starter typisk først med at drikke efter at de er blevet voksne, dvs. i 20-30 års alderen. De drikker tæt i korte perioder. Der er lidt flere mænd end kvinder med denne personlighedstype.
Den anden type mangler omtanke for andre. De kan finde på at køre bil når de har drukket, de kommer let i slagsmål og kommer ofte ud i kriminalitet. Misbruget starter allerede i teenageårene, og de drikker typisk i lange perioder. Langt de fleste med denne personlighedstype er mænd.


Sådan bliver man afhængig af alkohol
Hvis man drikker meget alkohol i lang tid, udvikler man varige skader i hjernen. Skaderne bevirker at man efterhånden ikke er i stand til at kontrollere sit misbrug. Man får kontroltab, som viser sig ved at man fortsætter med at drikke, når man først har drukket nogle få genstande. Også selv om man på forhånd havde besluttet sig for kun at drikke en genstand eller to.
Ved hjælp af EEG, dvs. måling af hjernens elektricitet i hovedbunden og ved hjælp af PET skanning hvor man måler hjernens blodgennemstrømning, har forskere konstateret at der sker ændringer i hjernen hos alkoholikere. Hjernen blive hypereksitabel, dvs. overfølsom. Det kan være forklaringen på at man, når man én gang har udviklet et afhængighedssyndrom, må indstille sig på at man meget let igen kommer ud i et misbrug. Også selv om man har holdt pause med at drikke i flere år.
Når man drikker så meget at man bliver afhængig, sker det gradvist. Lidt efter lidt ændrer man sit drikkemønster, sine interesser og sin måde at være på. Man:

Bliver mere og mere optaget af at drikke
Drikker mere alkohol end før, og man drikker det hurtigere.
Drikker alkohol på en stereotyp og unuanceret måde, dvs. at man indfører vaner, hvor man drikker på faste tidspunkter
Gang på gang drikker mere end man havde tænkt sig, fordi man ikke længere har kontrol over sit forbrug.
Oftere og oftere får kontroltab, dvs. at man ikke er i stand til at holde op med at drikke igen så snart man har drukket nogle få genstande.
Får større og større trang til at drikke.
Skubber andre aktiviteter til side for at drikke
Går på druk i flere dage uden pauser
Udvikler tolerans over for alkohol, dvs. at man ikke længere bliver så beruset som tidligere og kan tåle stadigt større mængder, fordi hjernen har vænnet sig til alkoholen. Det kaldes neuroadaptation.
Får abstinenser når man holder op med at drikke. Abstinenserne viser sig ved at man bliver urolig og rastløs, man ryster over hele kroppen, man sveder, har hjertebanken og får en lille smule feber. Abstinenserne er værst om morgenen, og de forsvinder hvis man begynder at drikke igen.
Får fysiske sygdomme. Bl.a. får man skrumpelever, betændelse i bugspytkirtelen og nervebetændelse.
Får stadig flere problemer i forhold til familien, arbejdet og vennerne. Man kommer ud i en social deroute, hvor man mister sit job, bliver skilt og til sidst kun omgås andre alkoholikere.

Det spørger lægen om
Lægen spørger om hvor meget man drikker og hvor længe man har drukket.

Drikker man hver dag uden pauser? Eller drikker man i perioder?
Får man tilstrækkeligt med sund mad eller har man mistet appetitten?
Drikker man fra morgenstunden?
Påvirker alkoholforbruget arbejdet og forholdet til familie og venner?
Har man symptomer på psykiske sygdomme, f.eks. angst eller depression?
Har man haft blackouts, dvs. at man bagefter ikke kan huske hvad man har foretaget sig, når man har drukket?
Bliver man ubehagelig eller aggressiv overfor andre når man drikker?
Har man drukket tidligere, og har man tidligere fået behandling mod misbrug?
Lægen undersøger også om man har abstinenser, og han eller hun tager blodprøver som kan vise om ens organer har taget skade.