Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Udsolgt af leje-kærester

Oprettet af Kent d. 18-01-2013 12:53
#1

Selvom der stadig er lidt mere end en måned til valentinsdag (Wikipedia), så er det nu du skal finde ud af, om du gider bøvlet med at finde en date eller en kæreste inden.

Hvis ikke du orker - og heller ikke gider sjove spørgsmål fra familie og venner om, "hvorfor du stadig ikke har fået dig en sød kæreste", ja så er svaret at finde på nettet.

Lej en kæreste på Facebook

For 5 - 40 dollars kan du nemlig let få dig en kæreste i en længere eller kortere periode. Du lejer simpelthen en kvinde til at være din kæreste på nettet i 3, 7 eller 30 dage.

Det er den brasilianske hjemmeside Namorofake som står bag udlejningen.
Hvis du lejer en kæreste i 10 dage, følger der f.eks. 10 kommentarer med fra kvinden, og du kommer til at være "i forhold" med hende på Facebook.

Kvinderne, som lejer deres profiler på Facebook ud, får halvdelene af beløbet, som kunderne betaler. Til gengæld kræver siden, at du ser godt ud.

Namorofake gør opmærksom på, at de ikke formidler rigtige forhold og sex - men kun et kort forhold på Facebook.

Udsolgt af leje-kærester

Hjemmesiden er de seneste dage gået verden rundt på nettet. Den store succes har betydet, at siden lige nu ikke kan følge med efterspørgslen.

Derfor søger de nye kvinder, som vil leje deres Facebook-forhold ud til fremmede.
Siden overvejer også at udbyde samme service med mænd, så kvinder kan leje sig en kæreste på Facebook.

http://www.dr.dk/...090118.htm