Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: - Jeg kan ikke mere, jeg dør her

Oprettet af yindee d. 16-03-2013 14:04
#123

Kilde: http://www.pelars...g-dem.html


Er danske politikere naive, godtroende eller bare uvidende om hvad der sker omkring dem?
15/03/2013




Det kan ikke undgås, at man kan få den tanke når man er vidne til danske politikeres handlemåde i forbindelse med bekæmpelse af pirateriet ved Somalia.

Når det gælder politikernes holdning til gidslernes forfærdelige situation, kan man kun undre sig. Her mener jeg ikke der kan være tale om hverken uvidenhed, naivitet eller godtroenhed. Her kan kun være tale om uansvarlighed og direkte hån mod mennesker, i yderste nød.

Her nægter politikerne simpelthen at se virkeligheden i øjnene, og frasiger sig deres ansvar for at hjælpe disse mennesker. Og det gøres ud fra et princip om, at man ikke forhandler med pirater!

Det er utroligt at være vidne til, at et lands ledere vægter principper højere, end menneskeliv. Nej, det er ikke bare utroligt, det er sgu uanstændigt og umoralsk udover alle grænser.

At ansvaret for søfolks sikkerhed i første omgang ligger hos det rederi der beskæftiger dem, er ganske
korrekt.
I tilfældet med de seks søfolk fra LEOPARD, er det således rederiet Shipcraft, der har dette ansvar. Nu har rederiet i mere end to år ikke kunne leve op til dette. Men har derimod forkludret forhandlingerne i en grad der med alt tydlighed viser, at rederiet ikke er i stand til at håndtere denne opgave.

Skal den danske stat så bare vende det blinde øje til, og sige – det er desværre ikke vores bord?

Siden 2007 har Danmark skulle forholde sig til de somaliske piraters gidseltagning. Det har man gjort på den måde, at man har frasagt sig ethvert indblanding i en gidselsag.
Det har man ”anerkendte og professionelle forhandlere” til. Det gik også rimeligt godt, da man som stat stiltiende accepterede denne modbydelige menneskehandel, uden at man greb ind overfor disse forbryderiske menneskehandlere.

De gidselsager, som Danmark hidtil har været involveret i, er blevet afviklet efter de gældende normer, fastsat af de somaliske menneskehandlere.
Det gik jo ”stille og roligt” for sig, så der var absolut ingen grund til at danske politikere skulle spilde deres kostbare tid på den slags bagateller!

De ”anerkendte og professionelle forhandlere” tog sig jo af det. Og tjente styrtende med penge på de stakkels gidslers tragiske skæbne. Og, ikke mindst, med den danske stats velsignelse.

Siden 12. januar 2011, har denne ellers så ”fredelige” forretningsmodel, desværre taget en noget mere markaber drejning.
Nu er seks mennesker, der har tjent dansk skibsfart, havnet i en situation der må betegnes som absolut kritisk. De er syge, nedbrudte såvel psykisk, som fysisk, i deres uhyggelige fangenskab.

Rederiet kan/vil ikke sørge for de kommer fri, men forsætter med at forsøge at bilde omverdenen ind, at de forhandler for deres frigivelse, og forholder sig total tavse på tredje år om gidslernes skæbne.

Her vil enhver retsbevist dansk statsborger sige, det her gælder liv og død for seks arme mennesker, så må staten træde til og hjælpe disse mennesker til friheden, og så ellers give fanden i principper fra Christian IV tid.

Men nej, sådan virket vores gode danske statsapparat desværre ikke. Her er man principfast, om det så skal
koste seks søfolk livet.

Det er sørgeligt, men desværre sådan det danske statsapparat virker i år 2013 – og det er sgu sørgeligt, og i den grad en falliterklæring!