---

Kilde Engang sømand- altid sømand


Pirat og gidselstatus 2013
17/02/20130 Comments

Året 2012 blev året hvor pirateriet i Det Indiske Ocean dykkede markant. Antallet af piratoverfald var det laveste i fem år, og tendensen ventes at forsætte ifølge en fælles rapport fra IMB (International Maritime Bureau), og ICS (International Chamber of Shipping).

Rapporten viser at antallet af piratoverfald på skibe i 2012 er opgjort til 297, mod 439 i 2011 på verdensplan. Antallet af kaprede søfarende faldt fra 802 i 2011, til 585 i 2012.
For de somaliske pirater i Adenbugten og Det Indiske Ocean, viser rapporten, at der i 2012 ”kun” blev forsøgt angreb på 75 skibe, mod 237 angreb i 2011. Af de 28 kaprede skibe i 2012, blev ”kun” 14 kapret af somaliske pirater.

De somaliske pirater havde ved årsskiftet ca. 100 gidsler i deres varetægt, her iblandt 6 gidsler fra det danske skib Leopard, som den 12. januar havde været gidsler i to år. Antallet af gidsler varierer lidt, alt efter hvilken rapport man læser.

Hvor der er nedgang i angreb på Østafrika, går det den modsatte vej for Vestafrikas vedkommende.

I Guineabugten ved Vestafrika blev der i 2012 rapporteret om rekordhøje 58 angreb på skibe, heraf blev 10 kapret og 207 besætningsmedlemmer taget som gidsler.

Selv om der i rapporterne kan vises nedgang i de somaliske piraters aktivitet, så er det langtfra ensbetydende med at piraterne er nedkæmpet. Jeg vil snarere sige tvært imod.
Hvor bekæmpelsen af piraterne på søen beviselig er gået betydeligt ned, så har piraterne på land, og dermed deres bagmænd, stadig førertrøjen på.
Her er der stadig ”varer på hylderne”, og så længe der er det, så står det internationale samfund tilsyneladende magtesløse overfor disse modbydelige menneskehandlere, der forsat kan drive deres ”forretning” uden nogen griber ind – det er fuldstændig uforståeligt, men desværre fakta.

En af Somalias formentlige mest berygtede piratledere kendt under navnet ”Big Mouth”, men som hedder Mohamed Abdi Hassan, annoncerede kort efter nytår, at han indstillede sin otteårige karriere, og ikke længere vil være involveret i bandeaktivitet.
Manden blev i en FN-rapport i 2011 betegnet som, en af de mest notoriske indflydelsesrige ledere af Somalias piratnetværk. Hans piratgrupper har hærget den internationale skibsfart i Det Indiske Ocean, med en lang række spektakulære kapringer og tjent millioner af dollars i løsesum.

Nu skulle man tro, at det internationale samfunds retsudøvere tog vare på denne herre, og fik ham stillet for en domstol for sine forbrydelser.

Men nej. De somaliske myndigheder udstyrede forbryderen med et diplomatpas, som han ifølge FN har brugt til at besøge sin familie i udlandet!


Danmarks Rederiforening ser ”Big Moths” tilbagetrækning som godt nyt, og måske udtryk for en tendens, da piratlederen har opfordret andre til, at følge hans eksempel om at stoppe karrieren som pirat.

Så er det man spørger sig selv – hvor fanden er retfærdigheden i dette cirkus?

Tilsyneladende er det kun USA der tager hårdt fat på piraterne der bliver fanget i deres regi. I august 2012 blev en anden højtrangerende piratleder idømt 12 gange livstid ved en amerikansk forbundsdomstol. Her skal dog understreges, at under en af de kapringer piraten blev dømt for at stå bag, blev fire amerikanske statsborgere dræbt ombord på deres lystbåd. Det kan måske betragtes som den forskel der skal berettige straf – eller diplomatpas?

Danmark bidrager med et militært opbud til bekæmpelsen af piraterne til søs. Det har helt sikkert haft en virkning, selv om det også har skabt grobund for megen kritik. En, efter min mening uberettiget kritik, som i stedet burde været rettet mod vores politikeres manglende evne til, at give den militære indsats de rette betingelser at arbejde under.

Danmark bidrager med et betydeligt ekstra økonomisk støtte i udviklingsbistand til, at Somalia bl.a. selv skal blive i stand til at bidrage til bekæmpelse af pirateriet.

Så sent som forleden, hørte jeg en radioudsendelse som omhandlede korruption og sikkerhed for, hvad ulandshjælp gik til. Her blev landets udviklingsminister spurgt om bl.a. hvilken sikkerhed vi forlangte for at yde bidrag til lande som Somalia. Efter en længere udredning om kendskab til korruption og andre uheldige indvirkninger på den form for bistand, samt brug af en hel del andre velkendte floskler, kunne jeg kun konstatere, det spørgsmål kunne udviklingsministeren ikke besvare fyldestgørende.

Jeg kan ligeledes konstatere, at Danmark bruger milliarder af kroner i kampen mod pirateriet, uden der er en væsentlig synlig effekt, overfor de forbrydere der står bag pirateriet.
Ganske vist har vi bidraget til en betydelig nedgang i piratangrebene til søs. Danske krigsskibe har fanget mange pirater, og bidraget til løsladelse af en del gidsler, som har befundet sig på piratmoderskibe som man har opbragt.
Desværre er mange pirater også blevet løsladt, da vores ellers gloværdige retssystem ikke er giret til at behandle pirater, da man forbavsende nok har konstateret, at der er forskel på pirater på det store ocean, og en cykeltyv, fanget ved hovedbanen.
Og nu, snart seks år efter den første danske kapring, er man desværre ikke kommet en meter videre i den del af piratbekæmpelsen.

Men selv med disse mangler, er vores ansvarshavende politikere sandelig ikke sene til at proklamere Danmarks kamp mod piraterne, som en stor succes. Og, sandelig en succes der tales om i det store udland, det må vi ikke glemme, og det gør politikerne absolut heller ikke når de skal rose sig selv!

Hvis nogen skulle have glemt det, så har Danmark seks gidsler gemt godt af vejen i den somaliske ørken. Seks søfolk, som nu på tredje år må leve med bevidstheden om at den store søfartsnation Danmark ikke formår at bevirke disse menneskers frigivelse.

Nu, mere end to efter disse uskyldige mennesker blev kidnappet af de somaliske menneskehandlere, påpeger udenrigsministeriet og deres hold af eksperter stadig, at det er meget vigtigt af hensyn til de igangværende forhandlinger, der forbliver tavshed omkring sagen! Medieomtale vil skade den formodentlige snarlige frigivelse!

Selv om der inden for det sidste halve år, hvor Ekstra Bladet og enkelte andre medier, som har haft modet til at modsætte sig dette, mere eller mindre udokumenteret påbud, ligger størstedelen af den danske medieverden desværre forsat under for det.

Eksperternes begrundelse er, at medieomtale giver de somaliske menneskehandlere grundlag for at forhøje løsesummen, samt at vanskeligøre forhandlingerne. Det er muligt, at dette er korrekt – men hvad med at fremlægge nogle konkrete beviser, således at det kan komme menigmand til kendskab – at sådan forholder det sig faktisk?

Det er tidligere forekommet i historien, at selv den mest overbevisende ekspert har taget så grueligt fejl. Og det er sikkert ikke sidste gang dette fænomen vil forekomme!

Politikerne forhandler ikke med pirater, det har også lydt under hele gidselsagen. Hvorfor præciserer politikerne ikke deres begrundelse på en måde, så menigmand kan se fornuften i denne holdning?

Hvis ovenstående begrundelser fra politikere og eksperter skulle vise sig at være realistiske, hvad jeg absolut ikke mener, er tilfældet. Hvordan vil disse sikkert velbegavede mennesker så forklare, at det er helt i orden, at de somaliske menneskehandlere i snart et årti har ødelagt hundrede af søfolks liv, ved deres beskidte ”forretning”, uden der er grebet ind fra det internationale samfunds side?

Heldigvis er der efterhånden mange mennesker der har fået øjnene op for den uanstændige og uforståelige, og ikke mindst total uansvarlige politik der føres i forhold til gidslernes retssikkerhed. Og de giver udtryk for deres meninger på forskellig vis, men læserbreve, facebook grupper m.m.

Men så længe medierne forsat ligger under for påbuddet om tavshed i gidselsager, og politikerne forsat dyrker deres strudsepolitik – ja, så kommer vi desværre ikke videre. Og gidslernes skæbne vil forsat være uvis – beklageligt, men er det hvad den store søfartsnation Danmark kan præstere?

Til sidst vil jeg referere en udtalelse som vicedirektøren i Danmarks Rederiforening, Jan Fritz Hansen, kom med i en artikel i bladet SØFART fornyeligt under overskriften – AT VÆRE EN STORMAGT FORPLIGTER.

Atiklen berettede om hvilken stor betydning dansk skibsfart har for landet, og ikke mindst vores store rollemodel for andre lande.
Om pirateriet sagde vicedirektøren – Når Danmark udvikler og formulere søfartspolitik, følger de andre interesseret med, og vores adfærd og holdninger danner præcedens. Når Danmark sender krigsskibe til Somalia, kan andre lande ikke længere vende det blinde øje til piratproblemerne.

Vicedirektøren slutte artiklen med ordene – vi er næsten ikke til at hamle op med, når vi taler om kvalitet.

Hvad om vi lod en del af denne kvalitet komme vores seks gidsler i Somalia tilgode?