Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: - Jeg kan ikke mere, jeg dør her

Oprettet af yindee d. 10-02-2013 00:11
#92

kilde http://www.pelars...-selv.html

Piraterne skal hjælpes, mens gidslerne må klare sig selv!
09/02/2013

Siden 2007, hvor somaliske pirater kaprede det danske skib Danica White, har danske politikere skulle forholde sig til det pirateri, som har hærget i det Indiske Ocean.

Danmark har bidraget på eksemplarisk vis i kampen mod dette pirateri, med deltagelse af flådeenheder og anden militære tiltag. Den sømilitære indsats, sammen med andre lande, er en uvurderlig hjælp til at beskytte handelsskibene mod overfald og kapringer.
Og den værdsættes i høj grad af de søfolk, der har deres daglige arbejde i området. At der så har været meget vrøvl med at give flåden det nødvendige juridiske værktøj, således at de pirater der blev fanget af krigsskibene ikke skulle løslades igen, hvad der desværre er sket for størstepartens vedkommende, kan man kun klantre politikerne for.

Det var ikke flådens personel, der ikke gjorde deres arbejde ordentligt, men derimod vores altvidende politikere!
Flåden gjorde, og gør, hvad de fik besked på. At deres arbejde desværre langt hen af vejen ikke blev anerkendt i den danske befolkning, kan igen kun føres tilbage på politikerne – som end ikke havde mandsmod til at oplyse befolkningen om den rette sammenhæng, hvilket man kun have hovedrysten tilovers for!

Danmark har bidraget med et anseligt ekstra bidrag, i form af økonomisk støtte i forsøget på at bekæmpe pirateriet på land i Somalia.

Udviklingsbistanden, som i 2011 udgjorde 100 millioner, blev i 2012 fordoblet.

Yderlig blev der kort tid efter angrebet på LEOPARD, bevilget et større millionbeløb til bygning af nye fængsler i Puntland.

Alt sammen gode tiltag, eller er det?

Den økonomiske støtte til Somalia, med henblik på at bekæmpe pirateriet, vil jeg tillade mig at se lidt mere kritisk på.
Her mangler der i høj grad dokumentation, for den forventede effekt. Jeg mener ikke, at man ukritisk kan se på at der postes mange millioner i dette projekt, og man så samtidig kan læse udenlandske rapporter, der kan dokumentere, at en stor del af pengene forsvinder ud i den blå luft!

Alt mens disse gode intentioner, som har givet politikerne stor anseelse ude i den store verden. Og ikke mindst, har medvirket til at store dele af den danske befolkning har fået et helt forkert indtryk af, hvad pirateriet egentlig er for en størrelse.
Og det takket være politikernes selvforherligelse af deres store indsats, for der er sandelig ikke sparet på ”krudtet” i den retning, så skulle man tro at samme politikere havde styr på pirateriet!

Men det er desværre ikke tilfældet!

Ganske vist er det lykkedes at forhindre de somaliske pirater i at udøve ret mange kapringer gennem det sidste år. Men der sker stadig overfaldsforsøg, og piraterne er der stadig.
Og i andre dele af verden, er pirateriet stigende. F.eks. er pirateriet ved Vestafrika stærkt stigende, og her udviser piraterne en voldsom brutalitet, samtidig med at gidseltagninger er tiltagende. Så der er absolut ikke tale om, at der er styr på pirateriet – tvært imod.


Danmark har seks søfolk siddende på tredje år som gidsler hos de forbandede somaliske menneskehandlere.
Seks søfolk, der sammen med ca. 100 andre søfolk af forskellige nationaliteter, er hvad piraterne, og deres menneskehandlere har på ”lageret” lige for tiden.

Gennem de sidste 10 år har andre hundredevis af søfolk lidt den samme skæbne, i længere eller kortere tid.
Mange har fået deres tilværelse slået i stykker i al fremtid, og må kæmpe med de traumer og fysiske skader et ophold som gidsel har pådraget dem, resten af livet.

I samme tidsrum har det internationale samfund diskuteret om, hvad man kan gøre for at komme pirateriet til livs. Der er brugt uanede resurser og penge på at finde ”de vise sten”, og dog er det forbavsende lidt resultat der kan fremvises!

Samtidig har en helt ny ”industri”set dagens lys. Piratindustrien udgør en milliardforretning af betydelig størrelse, med udgangspunkt i pirateriet.
Desværre tror jeg ikke denne ”industri” har pokkers travl med at få stoppet pirateriet. Snarere tvært imod, da der efterhånden er blevet for mange penge at hente her for ”driftige forretningsfolk”.

Og, hvorfor ikke udnytte, at verdenssamfundets politikere tror på, at de kan stoppe pirateriet ved at prøve at bilde deres befolkninger ind, at bare man hjælper og bidrager med støtte til den fattige befolkning, som ikke har andre muligheder, end at blive pirater –så hjælper det nok!

Jeg vil her lade være op til læseren, selv at afgøre hvem de mener der er naive, og ikke!

Mens hele denne gang ”kejserens nye klæder” pågår. Sidder gidslerne tilbage med ”sorteper”

Det er dem, de uskyldige søfolk, der må bøde for andres dumheder. Det er dem, og deres familier der må stå tilbage med smerten, og se til at politikerne, de uansvarlige skibsredere, og de forbryderiske menneskehandlere, forsat, år efter år, kan lykkedes med at forpeste deres liv!

Hvor længe skal denne ulykkelige og uansvarlige forestilling vare ved?