Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: - Jeg kan ikke mere, jeg dør her

Oprettet af yindee d. 03-02-2013 00:20
#88

750 dage i fangenskab hos piraterne
01/02/20130

kilde http://www.pelars...terne.html

1. februar 2013, har de seks gidsler fra det danske skib LEOPARD været i piraternes vold i Somalia i 750
dage.
750 dage, hvor gidslerne hver dag må se i øjnene, at det blev heller ikke i dag, der skete noget.

Hvor længe mon et menneske kan udholde det, under omstændigheder, hvor hver dag, ja hver time, må være et sand mareridt af menneskelig fornedrelse?

Tilsyneladende har hverken rederiet Shipcraft, som er dem der står med hovedansvaret, eller den danske regering, som sandelig ikke er uden ansvar for gidslernes skæbne, særlig travlt med at få gidslerne fri.

Så man må formode, at de ansvarlige tilsyneladende mener at der ikke er nogen problemer med forsat, at lade dette mareridt køre uforstyrret videre?

Og selvfølgelig i lammende tavshed, så offentligheder er afskåret fra at se hvilket beskidt og nederdrægtigt spil der foregår, hvor indsatsen er seks uskyldige mennesker liv og helbred.

De ansvarlige kan ikke blive enige om hvem der er ansvarlig, og så længe det står på, så kan gidslerne for den sags skyld rådne op.
Og offentligheden må da kunne forstå, at så længe man ikke kan blive enig om denne del af sagen, kan man sgu da ikke forlange at gidslerne kan blive frigivet – eller hvad?

Er det fordi Danmark, og dansk søfart er et fattigt foretagende, som ikke kan udrede prisen for gidslernes frigivelse?

Hvis vi først ser på rederiet Shipcraft, så er rederikassen tom, og her er ikke noget for piraterne at hente. At det så er et spil for galleriet, behøver man ikke at være den store økonom for at gennemskue. Det er helt klarlagt, at der i kredsen omkring rederiet ikke er mangel på klingende mønt, men derimod på vilje og ansvarlighed.

Ser man på søfarten som helhed, så er der heller ikke mangel på klingende mønt. Jeg har netop i dag læst en artikel i bladet SØFART, hvor Danmarks Rederiforening udbreder sig om dansk skibsfart uovertruffen succes som helt klart Danmarks største enkeltstående eksporterhverv, og en betydelig bidrager til den danske nationaløkonomi.
Når Danmark udvikler og formulerer søfartspolitik, følger de andre interesserede med og vores adfærd og holdninger danner præcedens.
Når Danmark sender krigsskibe til Somalia, kan andre lande ikke længere vende det blinde øje til!

Vi er næsten ikke til at hamle op med, når vi taler kvalitet skibsfart, og, for ikke at glemme overskriften på artiklen - at være en stormagt forpligter??

Man får næsten tårer i øjnene af at læse om den store søfartsnations herligheder – men det er sgu vredestårer –for værre gang øregas og selvforherligelse, skal man sgu grave dybt og længe efter!

Hvad med om denne store og mægtige søfartsenhed udviste en smule solidaritet med de seks søfolk, og lagde pres på de ansvarlige, og fik gidslerne fri.
Så ville jeg tage hatten af, og endda bukke dybt.

Men som gidselsagen står nu, vil jeg sige som Advokat Knud Foldschack, sagde i forbindelse med kapringen af Danica White i 2007.

- Vi har nogle sølove i Danmark som mere hører til Chr. IV’s tid, hvor skibsrederen er enevældig, og hvor der rent faktisk ikke er nogen der varetager besætningens interesser!

Det er forbandet, at et forbryderisk spil om magt og penge helt formår at sætte al menneskelig respekt og retssikkerhed til side, og det gælder både for regering og rederiet.
Her tilsidestilles al sund fornuft, og man underlægger sig en flok utilregnelige forbryderes uhyggelige dagsorden.

Så giver jeg ikke meget for den store søfartsnations store bedrifter. Og slet ikke en handlingslammet regerings uansvarlighed overfor landets borgere. Det er en skændsel og uden nogen form for fornuft, at behandle søfolk på den måde!

http://www.pelars...terne.html

Redigeret af yindee d. 03-02-2013 00:21