Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: - Jeg kan ikke mere, jeg dør her

Oprettet af yindee d. 22-01-2013 11:55
#66

hentet her http://www.pelars...sager.html


Skal medierne være mere fremme i skoene omkring gidselsager?
21/01/20131

Med udgang i de seneste dages massive danske mediedækning af den tragiske gidselsag der er sket i den Algeriske ørken, har jeg kigget tilbage på hvordan medierne har forholdt sig til den, efter min mening, ligeså tragiske danske gidselsag med de seks søfolk fra skibet LOPARD.

Allerede nu vil mange nok sige, at man ikke kan sammenligne de to gidselsager, uden at være meget kynisk.
Dertil vil jeg kun sige. Selvfølgelig er der betydelige og markante forskelle på de to tragiske sager. Men der er absolut også nogle meget markante paralleller, man ikke bør se bort fra!

Efter min mening er alle gidselsager lige tragiske og forfærdelige. Selvfølgelig er der forskel på om der bliver dræbt mange mennesker, som tilfældet er i Algier, eller om det drejer sig om gidsler fra kaprede skibe, som, set i lyset af den anden sag, er”forholdsvis fredelige”

Selvfølgelig er det mediernes opgave at formidle nyhederne, mens de er nyheder. Begge de her omtalte dramatiske sager drejer sig om gidsler.
Gidsler, som i begge tilfælde er uskyldige mennesker der har passet deres arbejde, og helt uforskyldt bliver aktører i nogle fanatiske og uhyggelige forbryderes foragt for andre menneskers liv.
I det ene tilfælde betegnes forbryderne som terrorister, og disse er bedøvende ligeglade med at slå uskyldige mennesker ihjel, for at nå deres mål.
I det andet tilfælde betegnes forbryderne som pirater. Og disse er bedøvende ligeglade med at ødelægge uskyldige menneskers liv, for at opnå deres mål, som her drejer sig om penge.

Jeg ved snart ikke hvilken forbrydelse, der er værst. I begge tilfælde bruger man uskyldige mennesker som gidsler, for at opnå et mål.
Men et faktum er, at set med juridiske og politiske øjne, er der stor forskel, selv om begge parter berøver mennesker det mest dyrebare der findes, nemlig retten til at leve frit.
Og der er både når det sker ved drab, som i en terroraktion, eller det sker ved langsomt nedbrydning af et menneske, fysisk såvel som psykisk, ved brug af vold, nedværdigelse, og trusler, som der sker med piraternes gidsler.

Når der sker gidseltagninger, uanset under hvilke form det sker, så er medierne selvfølgelig helt oppe på de høje nagler. I begynderfasen er fakta ofte mangelfuldt.
Gisninger, rygter og formodninger svirrer som hvepse omkring et stykke wienerbrød, på en varm sommerdag.
De danske tv-medier hidkalder en sand hær af eksperter på alle områder, til at give deres bud på hvad, hvordan og hvorfor, noget sådant kunne ske.

I sagen med LEOPARD, var dette også tilfældet. De første meldinger i denne sag var forbundet med megen
usikkerhed.
Dagen efter, den 13. jan. 2011 kunne man oplyse, at der ifølge rederiet Shipcraft, var modtaget en melding om, at skibet kl. 14 den 12. jan. var under beskydning af pirater, men kort tid efter hørte man ikke mere fra
skibet. Var skibet kapret? Hvad var der sket med besætningen?

Politiken havde den 13. jan. en overskrift, med følgende tekst – Dansk våbenskib blev angrebet i ’sikkert’ farvand.
Senere samme dag blev det bekræftet, at skibet var fundet forladt, og besætningen tilsyneladende bortført af piraterne. Men våbenlasten var intakt!

Den algeirske gidselsag er en meningsløs og yderst brutal aktion, udført af en bande kyniske militante islamistiske terrorister, som tilsyneladende intet middel skyer for at opnå deres mål. Der er mange dræbte, både gidsler og terrorrister. Der er mange dræbte gidsler af forskellige vestlige nationaliteter.
Mennesker der blot har passet et arbejde på det angrebne fabriksanlæg.

Nu har vi selvfølgelig ikke set afslutningen af sagen fra Algier. Men allerede nu, få dage efter tragedien, er medierne betydelig mere afdæmpet i deres dækning af sagen. Den har ikke længere den samme nyhedseffekt.
Det samme skete med sagen om LEOPARD. Her skulle man dog lige bruge lidt tid til det faktum, at der var tale om et ”våbenskib”.
Det var lige før dette faktum overskyggede omtale af gidslernes skæbne.
Nyhedsinteressen havde måske aftaget betydelig hurtigere, hvis skibet havde været lastet med appelsiner – hvem ved!

LEOPARD’s besætning sidder nu på tredje år som gidsler hos de somaliske menneskehandlere. Denne gidselsag har, indtil nu, ikke medført drab, hverken på gidsler eller pirater.
Men de seks gidsler har nu tilbragt mere end to år i et sand helvede, hvor de dagligt bliver udsat for menneskelige ydmygelser, frataget alle menneskelige rettigheder, og må leve under forhold man i Danmark vil blive straffet for, hvis man bød sin hund dem!

Frataget alle muligheder for selv at have indflydelse på deres hverdag, samt ikke mindst, selv de mest basale daglige fornødenheder som, ordentlig forplejning, ordentlige sanitære forhold, til gengæld må de leve med en konstant overvågning af svært bevæbnede og utilregnelige pirater.
Forhold der har nedbrudt de seks stakkels mennesker, både fysisk og psykisk, så de i dag formodentlig er skadet for resten af deres liv.

Modsat gidselsagen i Algier, har medierne i over to år haft gidselsagen med LEOPARD, at arbejde med. Og, den har da også skabt en del røre omkring problemet med de somaliske piraters uhyggelige menneskehandel.
Det har som regel været i forbindelse med de to andre gidselsager, hvor der har været danske statsborgere involveret.
Sagen med sejlerfamilien, som blev kapret godt en måned efter LEOPARD, og frigivet i sept. 2011, efter mere end et halvt år som gidsler.
Og sagen med den danske nødhjælpsarbejder, der sammen med sin amerikanske kollega blev taget som gidsler i slutningen af okt. 2011, og blev befriet i jan. 2012.
Sammen med disse sager, og enkelte andre gange, men dog med lange mellemrum, dukkede beretningen om de seks søfolk fra LEOPARD op, både i de skrevne, og de elektroniske medier.

Det er nu ikke meget der er kommet frem, hverken om gidslerne, eller om Danmarks forhold til den menneskehandel, som jeg betragter det at være.
Kom medierne for tæt på gidslernes skæbne, forlød det straks fra eksperter, myndigheder og politikere, at man frarådede omtale af gidslerne, da det ville forstyrre de igangværende forhandlinger. Som regel fulgt op af en gisning om, at nu skete der noget afgørende i forhandlingen, noget som dog hidtil har vist sig ikke at have noget på sig. Og, dermed var sagen uddebatteret!

Sidst der var røre omkring de seks søfolk, var da nogle hundrede mennesker demonstrerede foran Christians Borg, og forlangte handling af politikerne.
Aldrig så snart det blev kendt, at der var en demonstration under opsejling, kom der formaninger fra myndighederne, og selv fra Søfartens Ledere om, at det vil være skadeligt de igangværende forhandlinger. Selv Tv2, som ellers kommenterede den påtænkte demonstration positivt i starten, stak piben ind og blev tavse!

Takket være Ekstra Bladet, og til dels også de fynske aviser, er gidslernes tragiske skæbne ikke blevet glemt i den danske befolkning.
Men alle læser ikke Ekstra Bladet, eller de fynske aviser.
Dog er det lykkedes i den senere tid, gennem de sociale medier som f.eks. Facebook m.fl., samt de omtalte aviser, at få mange hundrede danskere til at forholde sig til den tragiske gidselsag, og danne sig en mening som de giver udtryk for. Der er både for og imod i disse tilkendegivelser, men størsteparten har dog indset det uansvarlige i at holde uskyldige mennesker til fange, og bruge dem som en anden handelsvarer!

Jeg ser frem til den dag, hvor en journalist tør bryde denne tavshedsmur, der forhindrer offentligheden i at få indblik i den dybere mening med, at disse forbryderiske somaliske menneskehandlere forsat kan drive deres modbydelige ”forretning”, som nu snart har pågået i et årti.
Uden at det internationale samfund har været i stand til at gøre noget effektivt, for at stoppe det.
For selvfølgelig kan Danmark ikke gøre det alene, men man er tilsyneladende heller ikke alt for forhippet for at presse på internationalt!

Jeg har efterhånden den følelse, at de danske politikere frygter den dag, hvor de bliver nød til at give et fornuftigt svar på hvorfor man ikke er i stand til at gøre noget for gidslerne.
Jeg har fuld forståelse for at i en pågående gidselsag, er det ikke alt der kan komme til offentlighedens kendskab.

Men hvorfor pokker kan man ikke forklare, hvorfor man bare lader stå til, og lader uskyldige menneskers liv blive ødelagt, år efter år. Man påstår, at det er af hensyn til gidslernes sikkerhed!

De samme politikere har absolut ingen problemer, når de skal vise overfor omverdenen, hvor dygtige vi er til at fange pirater, og forhindre pirater i at komme på havet og kapre nye gidsler.

Her skider man højt og flot (undskyld ordvalget) på om det skader gidslerne, hvilket jeg absolut ikke er i tvivl om det gør.
Men her skal politikeren skamrose sig selv, og vise omverden, at Danmark sandelig har styr på det.

Så betyder det ikke noget, at man skal ofre seks søfolks liv og helbred. Denne dobbeltmoralske og usmagelige holdning er sgu i den grad uholdbar, og ikke et land som Danmark værdigt.

Eller man skulle måske gå et skridt videre, og undersøge, om det er den store og indbringende piratindustri, hvoraf piraterne kun udgør en lille promille, der har så meget magt over politikerne, at de ikke ønsker at få pirateriet og menneskehandlen stoppet?

For den rette journalist er der absolut nok at tage fat på!
http://www.pelars...sager.html