Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: - Jeg kan ikke mere, jeg dør her

Oprettet af yindee d. 18-01-2013 10:49
#60

igen dejlige tanker fra http://havetsgids...m-dig.html

En sømand som dig!
Det må ha været en prøvelse fra starten. Havet.
Mennesket stod der og kiggede på det, så enormt, så frodigt, så utæmmeligt, så uindtageligt. Men mennesket kom i havet, og ikke kun til navlen. Vi fik saltvand på tanden, det var ikke nok at leve af det der var i havet. Sluttede det hele der ude et sted, eller var der en anden begyndelse til noget.

Det var modige folk der efterforskede havet, de var kloge på en måde - de kom jo i hvert fald frem i live indimellem. De fandt nye dyr, de fandt ny jord. Selv om de var kloge, begik de også mange dumheder, de var jo nok bare mennesker, i den verden de nu engang levede i. Der var vilde danske vikinger, og de gik til den, det var nok i virkeligheden dengang Danmark ligesom satte sig selv på kortet på planet kloden, og vi havde vel også noget at være stolte af, vi er - os der ved vi var vikinger og konger på de vilde have - stadig fyldt med saltvand i årene. Nu er der ikke længere så meget at opdage, i hvert fald kan det så opdages på google-maps.

I dag ser vi dårligt skyggen af et skib, eller en sømand, vi har glemt at de faktisk stadig findes. Og her snakker jeg ikke om en kaptaijn på sundbusserne - ikke at hans job er mindre vigtigt eller givende - men jeg snakker om de få sømænd der er tilbage i vores land, som stadig sejler langt væk hjemmefra, væk fra det de har kært og nært, for de har også havet og deres job i hjertet - ellers ville de jo ikke være der ude.
Hvad ved vi om dagens sømænd? Ærligt vi skænker dem ikke en tanke, vel?

I 2 år har det danske folk, mere eller mindre set - og nogen har slet ikke opdaget det endnu - passivt til, mens Eddy Lopez, Søren Lyngbjørn og de fire filippinere har siddet som gidsler i Somalia. De passede deres arbejde hos Shipcraft, blev taget som gidsler, og da skibet af en eller anden grund ikke kunne sejle videre, tog piraterne en skæbnebeslutning, de forlod skib, men tog de 6 sømænd med sig og ind på land.

Denne sag skiller sig ud fra de fleste andre, da det jo er skibet der er penge værd og ikke besætningen, for rederiet altså - for os der er mennesker af kød og blod, ja så har menneskeliv en værdi som ikke kan gøres op i penge.
Men Eddy Lopez, Søren Lyngbjørn og de fire filippinere, har i alt for lang tid været uden værdi for ret mange, ikke mindst for dem der har, penge eller magt til at foretage handling i denne sag, de vender fanden galeme det blinde øje til. De ønsker vi skal glemme dem, tie stille og sidde pænt.

Tie stille, sidde pænt og ikke gøre oprør, lyder næsten som om vi er rejst til det gamle USSR. Og alligevel så er det lille skønne, frie,velfungerende, kærlige, hyggelige og trygge Danmark. Måske skal vi også snart søge på google for, at finde disse gamle danske værdier frem, fra en tid hvor de altså var andet end tomme ord og bogstaver under handling.

Vi gør alt for at få de 6 sømænd hjem er der blevet sagt i 2 år, nu skal I være stille vi har en løsning lige om hjørnet, vi arbejder nærmest i døgndrift og på højtryk for at få dem hjem, men nu skal I altså være stille, og vade rundt i jeres normale døs, når "far" siger det Det er der folk der stadig tror på, nu 2 år efter. Hvordan kan nogen overhovedet have tillid til noget der har med denne sag at gøre?

Nu hvor jeg de sidste dage faktisk har set, flokken vokse - den flok som er blevet træt af tom snak og ønsker handling NU - er jeg blevet så glad, endnu flere danskere har vist sig som det folk jeg en gang så dem som, et folk der stod sammen og var der for hinanden.

Danmark dit hjerte slår endnu, hold fast!

http://havetsgids...m-dig.html