Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Dagbogen 04.11.2012 U-Thong, Kanchanaburi.

Oprettet af Pen d. 04-11-2012 03:40
#1

Dagbogen 04.11.2012 U-Thong, Kanchanaburi.

Godmorgen Dagbog.

www.thai-dk.dk/uploads/DSCF8247_2.jpg

Endnu en langtur & mit første dragebåds ræs.

For mange måneder siden, sad jeg i en bus på vej til Suphan Buri og kiggede som sædvanligt ud af vinduet for at se alt det nye jeg ikke havde set før, og fik pludselig øje på en lille sø der for mig var meget, endda meget fotogen. Den ville skøre jeg finde, og tage billeder af ((113((

Så efter papirudgaven af Bangkok Post var gnavet igennem, en cerut nydelsesfuldt var inhaleret under seancen til kaffekop nr 2 og klokken endelig nærmede sig 8.30, kørte jeg mig en tur for også at slippe væk fra tumulten her på stedet !!

Gutten i receptionen der set her fra terrassen var meget optaget af at enten modtage, eller give penge til en strøm af mennesker i tide og utide, valgte at stikke af da jorden begyndte at brænde under ham. Det viste sig at han havde været umådelig kreativ mht. til udlejning af værelser, der havde skaffet ham en slags buffer bestående af depositum fra turisterne, så han kunne finansiere søsterens nye bar, og sin egen spille lidenskab. Derfor stod ejeren (en hyggelig snaksaglig nordmand) pludselig med håret i postkassen, han havde intet overblik over guttens kreativitet der fik samtlige ansatte til at gå i selvsving ved at udspørge alt og alle. Så der gik totalt halløj på badehotellet i den, de ansatte der er knap så stive i engelsk for rundt og ruskede i samtlige døre for at høre hvad folk hver især havde betalt for værelset, og fortalte samtidig hele historien der fik de fleste af turisterne til at ryste på hovedet, mange af dem var nyankomne, og havde ikke den fjerneste ide om at gutten havde en søster, så jeg er sikker på at de opfattede det som sort snak og ikke fattede noget af det der foregik. Jeg gik jo heller ikke ram forbi og udleverede min kvittering mod lovning på at jeg ville få den tilbage igen (jeg havde allerede scannet den ind, men det fortalte jeg selvfølgelig intet om !!).

Det store overblik mangler kan jeg se uden at have den store ledvogtereksamen, men her og nu selv om undersøgelsen langt fra er færdig, er det tydeligt at han slap afsted med en masse penge, ifølge ejeren der tungt pustende kastede sig i en af mine stole ude på terrassen, tilbød mig en kølig ø((, og sukkede dybt og inderligt, han mangler han ‘nok’ omkring 50.000 bht i kassen var han kommet frem til her på førstedagen efter ragnarok. Han sad også og prøvede at regne ud hvor mange værelser gutten beholdt pengene fra på en daglig basis uden at nå videre i det forsøg, samtidig undrede han sig over misbruget idet gutten boede gratis hos dem i deres hus i godt 3 år, men nordmanden har boet her i 16 år og har set sin del af mentaliteten blandt Thaier, så han var egentlig ikke så overrasket når det kom til stykket. Men han var overrasket over at det var lykkes gutten at låne 200.000 Bht fra en ung engelsk fyr der boede her med sin Thai pige sammen med en knallert der nu var meldt savnet, så med den dag gået og med den tumult alt det her medfødte, og frygt for endnu en episode af halløj på badehotellet, var det næsten en befrielse at køre en tur igen.

Nu jeg efterhånden har kørt på de fleste veje her i omegnen, valgte jeg bevidst at fravælge vej 324 der er en 4 sporet meget trafikeret vej fra Kan til Suphan Buri, det eneste der sker på den vej er angrebet af småsten der bliver kastet rundt fra hjulene på de mange lastbiler der kører her der gør herre nas når de rammer de udsatte nøgne arme og ben. Så jeg valgte vej 3086 op til Bo Ploi hvor så vej 3342 ville føre mig ud omkring U-Thong der ligger på vejen til Suphan Buri, vel vidende at det var en stor omvej der nu ikke bekymrede mig særligt meget, startede jeg ud igen klokken morgen til en ny oplevelse der startede anderledes end forventet. For et sted her i byen hvor jeg tog en genvej over et stort område der bliver brugt til lejlighedsvise markeder og koncerter, fik jeg øje på noget interessant her mellem det græssende kvæg.

www.thai-dk.dk/uploads/DSCF8229.jpg


3 mand lå med enden i vejret og skruede på deres respektive modelfly jeg altid har synes om at se på, det måtte jeg selvfølgelig se på og slukkede knallerten for at følge med i deres gerninger der gik ud på at tanke og pudse de små fly inden take off. Jeg har selv leget lidt med modelfly hjemme uden den store succes og fulgte interesseret med, jeg faldt i staver og genoplevede den smukke søndag morgen for år tilbage, hvor mit sidste fly blev kastet op i den svage morgenvind og fik luft under vingerne. Mine fumlende fingre ved fjernkontrollen der langsomt fik fat i de rigtige håndtag og efterhånden fik kontrol over flyet der fløj graciøst og lydløst rundt højt oppe i den blå himmel, for derefter som nummer to fly i rækken, at forsvinde bag nogle høje træer for aldrig at blive fundet igen :ARGH

Ak ja det var tider, så jeg var selvfølgelig nysgerrig, om de gutter her havde mere styr på det end mig. Og selvfølgelig havde de det, maskinerne susede op mod de små hvide skyer under fuld kontrol og lavede en masse stunt der var smukt at se på, mens jeg bandede mig selv et varmt sted hen over mine tåbelige forsøg hjemme der som jeg husker det, kostede en del penge, måske var det grunden til at jeg hurtigt kørte videre for ikke at blive mindet om alt for meget :SAR

Det blev så starten på en meget lang og varm tur, sandalerne var for længst lagt op i kurven for at fjerne den hvide stribe der kommer efter at have gået meget rundt i sandaler, T-shirten blev erstattet af en bryder shirt i forsøget på at få lidt farve og afsted det gik.

www.thai-dk.dk/uploads/DSCF8231_2.jpg

Hurtigt gik det op for mig at det blev en af de sædvanlige dage med manglende skilte for at lede mig på rette vej, de manglede simpelthen som så mange gange før. Men det var jo tidligt på dagen og ikke det store problem, så jeg fortsatte ligeud selvom vejen førte mig længere væk fra målet, den lille sø jeg i virkeligheden ikke præcist vidste hvor lå. Så endnu en spændende og opdagelses rig dag på vejene ventede mig ((11((. De sædvanlige glimt af livet på landet der også her var fattigt, afløstes kun af enorme marker med sukkerrør og ris og noget andet interessant jeg desværre ikke måtte tage billeder af, nemlig et kæmpe solcelleanlæg der pludselig dukkede op bag palmerne. Det burde jo ligge lige til højre foden at udnytte solen her i Thailand der hvis udnyttet maksimalt, snildt kan forsyne landet med vedvarende energi der for mig er fremtiden, så jeg var nysgerrig samtidig med at jeg var rædselsslagen for at gå igennem krattet for at kunne se bedre, og tage billeder. Jeg valgte det sikre frem for det usikre, så jeg holdt mig ude på vejen hvor jeg mellem nogle palmer endelig kunne få ét billede af de mange paneler der stod på lige rækker pegende op mod solen, og det var vist meget godt at jeg blev ude på vejen, for det anlæg her er åbenbart så hemmeligt, at skumle vagter fik øje på mig, og jagede mig væk ((128((

Og på den videre vej, gik det pludselig op for mig at jeg havde været her før. Det startede alt sammen med et skilt der viste vej mod Saphire Golf Club hvor navnet sagde mig et eller andet, og efter lidt tid gik det op for mig at det jo var der hvor Jannik i vores jagt på safir minen, havde fået nok af dårlige forklaringer, og vendte om ((7))

Men denne gang manglede lyden af den defekte gearkasse og kofangeren der slæbte hen af jorden mens gnisterne truede med at sætte ild græsset i vejkanten, nu kunne jeg nyde freden mens jeg lalleglad trillede videre og genkaldte mig turen med Jannik der dengang blev meget lang og støvet. Vi fandt selvfølgelig aldrig det vi ledte efter kan jeg huske, men jeg husker endnu tydeligt de kilometerlange støvede jordveje han var en ørn til at finde, og hans evige klager over den uduelige GPS der også andre steder har jeg læst, altid giver problemer.

Var der ikke noget med en 200 kilometer omvej med Sank og Lillemanden for at finde en isbar ???

Nå, men jeg var på rette vej nu her på vej ud til U-Thong og den store vej til Suphan Buri. Vel ankommet der til krydset, kørte jeg mod Suphan Buri uden dog at vide præcist hvor søen lå. På begge sider af vejen lå så langt øjet rakte, store oversvømmede områder med huse halvt under vand, få steder slikkede vandet op mod vejbanen, og det så ikke så godt ud ((10((

www.thai-dk.dk/uploads/DSCF8240_2.jpgwww.thai-dk.dk/uploads/DSCF8238.jpg

Oversvømmet eller ej var det et flot syn med de grønne toppe af risplanter der stak op over vandet, palmerne der spejlede sig i det blikstille vand og de utallige storke der vraltede rundt på deres lange ben i jagten på et måltid, mens ringene i vandet afslørede ofrenes desperate forsøg på at komme væk, alt sammen et flot helhedsindtryk selv om det i virkeligheden er tragisk for de berørte der selvfølgelig gav stof til eftertanke !!

Jeg fik kærligheden at føle her på den hårdt trafikerede vej, det ene lastvognstog efter det andet fik endelig fart på køretøjet efter at have måtte holde stille i lyskrydset, og overhalede mig med en ren sandstorm til følge der var utroligt irriterende. Sand og grus i øjne, øre og mund og efterhånden overalt på kroppen i et fedtet grumset lag, gjorde det meget lidt sjovt at køre, men jeg ville jo finde søen og fortsatte ufortrødent i varmen. Men omkring 2 kilometer fra Suphan Buri, gik det op for mig da jeg genkendte nogle ting, at jeg var kørt for langt og skulle vende om :SAR

Så det gjorde jeg, efter at have siddet et stykke tid i skyggen hos en lille købmand, der havde det mest forrygende kolde vand både til ind og udvortes der fjernede noget af snavset og varmen fra efterhånden 4 timers kørsel. Startet op igen, og efter 17 kilometer, kunne jeg så passere den vej jeg var kommet fra og begynde at lede efter søen igen der dukkede op på min højre side efter et par kilometer ((8(( Ja ja, det kunne jeg nu kun more mig over, jeg kunne jo bare forsøge at huske bedre og undgå en masse unødvendige kilometer, men omvendt havde jeg jo så ikke set det pragtfulde syn af storkene eller oversvømmelserne vel ??

Knallerten blev parkeret i skyggen hvor jeg holdt en smøg pause mens jeg tænkte over projektet jeg var ude i !!

Hvem hulen er så skør som mig tænkte jeg, hvem i alverden sætter ud på en tur der efterhånden havde rundet mere end 200 kilometer med minimum 80 kilometer tilbage på de 5 timer jeg havde brugt i jagten på en lille sø for at tage billeder af noget jeg havde set et glimt af fra et bus vindue, og som jeg ikke var sikker på hvor lå ???

www.thai-dk.dk/uploads/DSCF8245_2.jpgwww.thai-dk.dk/uploads/DSCF8244_2.jpg


Det fandt jeg selvfølgelig aldrig ud af selv om jeg anstrengte mig ((4)), så jeg sjoskede lidt frem og tilbage for at tage de billeder jeg var kommet for at tage inden jeg efterhånden var nødt til at finde hjem inden det blev mørkt. Billederne blev som de blev, men for mig var det et smukt sted og noget jeg ville fotografere, men set ud fra et økonomisk synspunkt havde det nok været billigere at finde nogle billeder på nettet der lignede ;)

15 kilometer fra Kanchanaburi ligger Nong Kao Village, hvor jeg når jeg er på de kanter, altid holder et pitstop hos en lille købmand med udsigt til det lokale tempel, hvor hovedvejen som gennemskærer byen her samtidig er deres hovedgade. Ejerne er tusse gamle men søde mennesker, så jeg bruger hver gang tid på at sidde uden for deres gamle biks på en slidt træbænk og se på livet. Her gik det op for mig at jeg vist havde været for modig, en let kløen på armene og halsen jeg ikke forstod, viste mig da jeg kiggede i et gammelt rustent spejl der hang i butikken, at jeg var ude i noget der lignede en 3grads forbrænding. Værst var det dog med læberne der stak og sved på den lede måde selv om jeg altid har noget smørelse med til det, for jeg får store brandvabler hvis de får for meget sol der er smertefulde.

Så her på min anden hviledag efter turen hvor jeg har måtte købe salve og creme til de meget brændte og smertende steder på kroppen samt læber, har jeg kun mandet mig op til en tur i forsøget på at holde mig ude af solen. Nemlig Buddha dag i går d. 29 hvor der blev afholdt dragebåds ræs nede ved The Wa Sang Kha Ram templet der ligger på flodbredden. Det var min første oplevelse med sådan et ræs og skulle selvfølgelig ses, og i håbet på at solen ikke var så brændende her klokken 9 morgen, luskede jeg ned for at finde et godt sted at være tilskuer og få et par billeder i kassen ((113((

www.thai-dk.dk/uploads/DSCF8249.jpg

Det nybyggede men ikke færdigt indrettede tempel der ligner et kæmpe løg, var invaderet af skolebørn i mange forskelligt farvede uniformer der angiver hvilket klassetrin de går på. De sad, gik og stod alle vegne her på bredden af floden med en overvældende mumlen til følge der var overdøvende selv om jeg stod 100 meter væk, der blev grinet og lavet sjov mellem piger og drenge der også udvekslede telefonnumre, ja de var børn ((9((

Desværre var bådene eller roerne ikke pyntet som jeg et eller andet sted havde forventet, simple både hvor roerne i nogle af bådene, havde samme farvet T - shirt var toppen her. Så det var lidt skuffende selvom der blev forsøgt alt både via højtalere og orkester på at gøre det til en stor begivenhed med den infernalske musik man også hører ved Muai Thai boksning jeg endnu ikke har fundet formålet med, det lyder jo som om nogen trykker på de forkerte knapper eller slår på de forkerte instrumenter, hvad ved jeg ??

Men jeg holdt ud i halvanden time hvor jeg ventede på racet der begyndte næsten som jeg var ved at give op på grund af sol skaderne, flere hundrede meter oppe af floden lød en fløjten, og festen begyndte. Hæsblæsende kom de to konkurrerende både til syne hvor mandskabet på de respektive både, piskede vandet op med deres padler, stemningen blev yderligere pisket op af en kommentator, der skreg så højt ind i mikrofonen, at jeg overhovedet ikke kunne skelne nogle af de ord der kom ud af de utallige højtalere der var placeret alle vegne og skabte en slags rumklang, der gjorde det hele meget værre ((9((

www.thai-dk.dk/uploads/DSCF8296.jpgwww.thai-dk.dk/uploads/DSCF8310.jpg

Et af holdene vandt selvfølgelig der gav et brus af tilråb fra alle skolebørnene, og de ældre der havde fundet skygge i opstillede telte på den modsatte side af floden brød ud i jubelskrig der morede mange tilskuere. Det i sig selv var en pragtfuld oplevelse, for som turist der blot ser de to både som konkurrenter og ikke aner hvor de kommer fra, var det en overraskelse at opdage at den vindende båd åbenbart var lokal, så der kom liv i kludene her i slaraffenland for sultne Thaier der brugte næsten al deres tid på at spise det de købte i de parkerede salgsvogne der har det med at dukke op ud af det blå :TUP

www.thai-dk.dk/uploads/DSCF8308.jpgwww.thai-dk.dk/uploads/DSCF8277.jpg

Så der er nogle forskellige billeder af forskellige oplevelser denne gang jeg skal have set på næste gang jeg kører ud og ser til huset, min lille rejse Pc kan ikke klare den opgave på grund af den lave opløsning desværre. Og det bliver nok den sidste oplevelse indtil huden og vablerne har fortaget sig, men fortvivl ikke, for Dalton og jeg har planer om at køre en lidt længere tur når han kommer om ikke så længe, den tid den glæde ø((

Her er billeder fra bådene : http://s657.beta....nchanaburi

Og billederne fra U-Thong :http://s657.beta....nchanaburi

Jeg vil så bruge tiden på at fintænke, finde et permanent sted at bo når jeg kan, og så tænke over hvordan jeg kan hjælpe Kat. For jeg aner ikke mine levende råd om hvordan jeg kan forklare hende hvad hun skal gøre, Thai logikken slår hårdt ned på hendes forståelse når jeg stadig tålmodigt prøver at hjælpe hende !!

Drengen skulle til kontrol og have den obligatoriske Polio sprøjte som vi på forhånd havde fået at vide, kostede 1.700 Bht. Kat tog derud med Pi Nad der passer børn til daglig, ringede til mig en halv time senere, og fortalte at hun ingen penge havde, jeg havde samme morgen givet hende 4.000 Bht og gik sgu lidt i selvsving over at de var væk. Har du tabt dem spurgte jeg nervøst, nej fik hun endelig forklaret mig, medicinen er så dyr ?? Efter lidt snakken frem og tilbage, indrømmede hun at hun havde glemt at knægten kun skulle have den ene sprøjte, men havde sagt up to you til lægen, der selvfølgelig straks så en god forretning i hende og gav den stakkels dreng 3 sprøjter til knap 4.000 Bht :VI

På denne måde har hun på 2 uger nu brugt lidt over 7.000 bht på ting hun ikke helt ved hvad er, køleskab og fryser er tomt og heller ingen grøntsager er der i huset. Men der har været penge til en bæresele knægten kan bruge om nogle måneder samt nyt tøj til hende og den lille, udover det kan hun ikke gøre rede for pengene jeg gav hende !! Hun kan stadig ikke finde ind til markedet, og får leveret en pose mad (25 Bht) om morgenen som hun betaler 20 Bht for at få leveret, den deler hun så op i 3 portioner og rækker altså til 3 måltider. Den smule mad gør så samtidig at hun ikke kan amme knægten der også er gået lidt ned i vægt, så han er startet tidligt på bananmos han bliver madet med liggende på ryggen på sofaen :VI

Jeg har det skidt over at hun fjerner sig mere og mere der gør det sværere at hjælpe hende, og ikke mindst er blevet sindssyg dårlig til engelsk (eller har glemt det hun lærte !!), der gør at vi ikke forstår hinanden mere, hun glider hurtigt ind i en verden hvor jeg ikke kan hjælpe hende fordi jeg ikke forstår hvorfor hun gør som hun gør, og hun ikke kan forklare mig baggrunden for hvorfor hun gør som hun gør, kunne jeg dog bare finde en der kunne tage hende under hendes vinger og rådgive hende.

Men det er åbenbart en umulig opgave, så jeg kan kun bede Buddha om at passe på dem og håbe det hjælper. Men jeg er sikker på han allerede er på opgaven, for det går jo som det går uden uheld, tak for det Buddha. Måske kunne jeg også bede Buddha om at lukke munden på Svend alias Fluen, Advokaten og Abekatten der er jeg sikker på, med stor skadefryd nu fortæller hyænen Annie om mit og Kat’s liv. Datteren var meget ked af at høre fra Svend at jeg var flyttet fra hendes mor, men hun var mere ked af at alle danse instruktørerne i Nonthaburi nu kunne sole sig i deres forbandede som na na over for Kat.

Det er meget lavt det du gør Svend, at du ikke kan lide mig er fair nok (selv om jeg aldrig har gjort dig noget !!), men lad det blive ved det. Bland ikke familie, og slet ikke børn ind i din selverklærede krig imod mig, lad det blive på et voksent stadie. Mangler du penge til dine daglige øl for at tage rystelserne der får dig til at gå hen til hyænen, vil jeg med glæde overføre nogle til dig, så du ikke behøver gå derhen og tigge gratis øl, der kræver at du fortæller nyt om mig og Kat, tænk lidt over det tilbud !!

Jeg kunne sagtens have sendt dig en mail og bede dig om at stoppe det du har gang i, men så kom jeg til at tænke på at andre ikke skulle snydes for de afslørende detaljer om dig, og det gælder dem alle, også dem om dine evner som handelsmand ud i ikke helt lovligt medicin.

Fortsæt du bare Svend, jeg har mere oppe i ærmet så længe du ikke lader mig og min familie i fred……

www.thai-dk.dk/uploads/DSCF8324.jpg

Redigeret af ADM d. 01-01-2014 05:35