---

Jo tak, knægten har det godt…..

Og indtil dit kendskab til mig og Kat, der er så synligt fraværende som dine indlæg tydeligt bærer præg af vanilje, gider jeg simpelthen ikke bruge tid på at svare dig. Læs du de små 100 Dagbøger jeg har skrevet siden jeg mødte Kat, og læs du om mine erfaringer med hende der burde give dig både indsigt i, og viden om det du kommenterer !!

Løber jeg fra ansvaret, både ja og nej !!!

For selv om jeg ikke kan bo sammen med Kat, kan jeg jo godt være i nærheden og holde øje med dem. Så det gør at jeg flere gange om ugen, tager ud og ser om de har det godt og ser om der er noget jeg kan hjælpe med. Jeg er ikke længere væk end at jeg i løbet af 10 minutter kan være i huset, og det vil jeg blive ved med. Det hus jeg finder, kommer ikke til at ligge længere væk end der hvor jeg er nu, gerne en kortere distance i tilfælde af en krise hun ikke selv kan løse.

Og jeg vil selvfølgelig blive ved med at se knægten, jeg kunne ikke drømme om at stikke af som en anden hund med halen mellem benene, han er jo mit kød og blod og en herlig dreng jeg ikke ville undvære for alt i verden. Så det må gå på den måde så godt det kan, og så længe det kan.

Men der er selvfølgelig allerede gang i kulturen ( læs sladderen ), Go Lung det flinke menneske der i et stykke tid nu har haft et horn i siden på mig, går rundt ude på vejen højt-snakkende som sædvanligt, og lader hele kvarteret vide at jeg er flyttet ud til min Mia Noi. Det går selvfølgelig Kat på der prøver alt i forsøget på at få mig hjem igen, for det er det værste der kan ske for hende. Glem alt om dødelige sygdomme og fattigdom i forsøget på at male en sort fremtid for Kat, disse ting er ubetydelige i forhold til sladderen og det at miste ansigt som er det eneste hun tænker på. At Go Lung ikke mere er så glad for mig, springer hun let og elegant op og ned på, det skyldes ene og alene, at Gun Ba i erkendelse af at han ikke kan finde ud af noget som helst, har spurgt om jeg vil hjælpe hende, og selvfølgelig ville jeg det.

Da de så købte akvarium gik det helt galt, fyren fyldte det med fisk ude fra de små bassiner i haven, lagde låget på, overhørte både sønnernes og mine protester da han fortalte at de her fisk ikke behøvede at have filter eller ilt, og sådan blev det. Men der gik jo kun 1 dag før de første fisk døde, og vandet stank som en kloak, det blev Gun Ba ked af nu hun elsker at sidde på en plastikskammel og kigge på fiskene, hun kunne ikke se ind i akvariet på grund af det grumsede vand. Så hun spurgte mig en dag jeg var hjemme og ordne mit eget akvarium, om jeg ikke ville hjælpe hende, jo sagde jeg, selvfølgelig vil jeg det hvis det ikke giver ballade med Go Lung der ikke var hjemme. Nej nej, ingen problemer fik jeg at vide, så jeg gik i gang med rengøringen af deres akvarium. De forskellige ting han havde taget ud af filteret, blev lagt i igen, ny filt blev også lagt i, og endelig kunne man begynde at se fiskene nu filteret kørte, og jeg næsten havde tømt det for kloakvand under rengøringen.

Gun Ba sad hele aftenen fortalte Kat mig, på sin lille skammel ude i carporten, hvor hun sad og beundrede fiskene og det rene vand, så noget positivt kom der da ud af det. Men det holdt kun til næste morgen hvor klovnen kom tilbage, strømmen blev taget og indholdet i filteret blev igen taget ud. Han råbte og skreg fortalte Kat mig, edderrasende over at jeg havde vist at han ikke vidste hvad han lavede, så nu er vi tilbage 50 år igen, Thai mænd ved bedst !!

Så jeg er stadig i nærheden og vil forblive der.