Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: ’’Vores personale taler: Dansk, Engelsk’’

Oprettet af Bent d. 02-06-2009 07:09
#1

’’Vores personale taler: Dansk, Engelsk’’

Sådan står der på websitet http://www.nelso....lace/8639/
som handler om den thailandske ambassade i Danmark:

Adresse:
Norgesmindevej 18
Hellerup 2900
Danmark

Da ambassadens hovedopgave er at varetage thailandske statsborgeres interesser i Danmark, og nogle af disse ikke kan tale hverken dansk eller engelsk, ville det være en fordel, om man på ambassaden også kunne tale thai.

Endvidere har ambassaden vel til opgave at give oplysning om regler og love i Thailand af betydning for danskere., der overvejer at engagere sig i Thailand. Kan man som dansk statsborger købe en ejerlejlighed i Thailand? Kan man åbne en bankkonto i en thailandsk bank? Kan man arbejde som redaktør for et trykt skrift? Kan man fungere som rejseleder for danske turister? Svar på disse spørgsmål kan man finde i den thailandske lovgivning, som imidlertid er skrevet på thai. Da ambassadepersonalet ikke kan læse thai, kan ambassaden ikke udføre denne opgave.

Påstanden om at ambassadepersonalet taler engelsk burde nok ændres til, at man på ambassaden forsøger at tale engelsk, for når jeg kigger på ambassadens website
http://www.thaiem...e_visa.htm
finder jeg en del fejl i den engelske retskrivning.

Det ville også være en fordel for thailænderne, om der var en thaisproget udgave af websitet, hvor thailændere kunne hente elementære oplysninger om Danmark.

Mvh
Bent