Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Lidt musik til baren.

Oprettet af AL 48 d. 28-09-2012 01:16
#9

Før mine udfoldelser som elektromekaniker og skipper på rejetrawler/laksekutter i Grønland, havde jeg 5½ dejlige år i "Det Kongelige Ildsprudende Søværn". Jeg var derinde fra -66 og til næsten -72, og har sikkert utallige gange sejlet med vores gode ven "gammelfar-sank",- uden dog at vide hvem den "stratenrøver" var, det var jo ham vi skulle med over ved "Hønsebroen". Jeg sejlede i 3år på det gode skib "Peder Skram", vi var første faste besætning, og kom til mange mærkelige steder og til mange forskellige lande. Flaget skulle jo vises.-Og vi var jo også en del af Nato´s atlantflåde.
Vi fik ca. hvert år ny værnepligtig besætning, og den ene gang var vi heldige. Under bagerste dobbelte 5tommer kanon havde vi et mønstringsrum. Der stod besætningens klaver.-Og en af de gutter vi fik ombord var proff. klaverbokser,- ved gud han kunne spille så englene sang,- og "de fine", dem med "blæretang" og striber og vinkler, også kom og lyttede. Nogle kunne endog danse((7)) Det klaver husker jeg tydeligt, en morgen vi skulle mønstre hvem lå så og omklamrede klaveret i sin brandert?((8(( Det gjorde vores dæksmatros, vi lå i Kiel og nogle andre havde bildt ham ind at tyskerne ville stjæle det((125(( Samme dæksmatros, kaldet "Lillebror", en stor kleppert med viltert fulskæg, fra handelsflåden, havde også i Amsterdam "lånt" en ged. Den parkerede han på agterdækket, bundet til en opstander.-Han ville være sikker på frisk mælk((7)) Vagtchefen blev lidt småknotten, så da han havde sovet den værste brandert ud blev han sendt i land for at aflevere geden.-Han nåede at blive skidefuld inden han igen kom ombord((8(( - Fine fyr, alletiders kammerat og god at gå i byen med.- Man fik aldrig tæsk når han var med.((66t54((
Men tilbage til vores "pianist". Han var i det civile ansat ved et krydstogts-selskab som pianist.
Efter 4 bajere kunne han give den nøjagtigt som Jerry Lee Lewis,- dog var hans sang ikke helt så god. Spille med fødder og alt muligt gik som en leg for ham, men han var også vokset op med musik. Hans forældre havde en musikforretning. Mange gange når vi gik i land (på værtshus) og der var et ramponeret uhyre af et klaver eller piano, så gik han tit op og gav nogle numre for at sætte liv i kludene.-Det blev der scoret adskillige bajere på;)

Her er så hans læremester: