---

Du har misforstået mig 100% Pleasantville.

Det er ikke et spørgsmål om at jeg prøver at omvende hende til KUN at gøre tingene på min måde, aldrig i livet. Og det er heller ikke et spørgsmål om at jeg vil have fred til at sidde i sofaen og nyde livet, jeg har fra starten taget del i alt det jeg kan klare, så det er en hel gal opfattelse jeg ikke ved hvor du har fra !!

Det jeg kæmper imod er en ekstrem glemsomhed og en enorm stolthed der driver mig til vanvid og gjorde at jeg sendte hende væk. Alle forsøg på at hjælpe, forklare, vise og gøre for at hjælpe hende bliver pure afvist, hun gør måske det hun får vist, én gang, og vender så tilbage til det hun mener, er korrekt. Gun Ba har forstået at Kat ikke ønsker gode råd om noget som helst, og holder sig væk af samme grund. Alle de velmenende søde mennesker der blot ønsker at hjælpe hende, forsvinder langsomt ud af billedet desværre, og jeg forstår dem godt.

Siden hun kom hjem fra hospitalet har drengen været snotforkølet og raller og nyser konstant, jeg forklarede hende at det var på grund af trækket vi har, så jeg sagde at hun skulle lukke døren når hun badede ham, og lukke vinduerne når han lå på sofaen. Det gjorde hun selvfølgelig ikke, så jeg leger døråbner og lukker hver gang det er badetid. Og problemet er at når jeg er ude og handle eller bare går ud og ser til akvariet, for der åbner hun så igen alle døre og vinduer, altså kan jeg så begynde forfra når jeg kommer tilbage.

Nogen vil nok sige, så kør dog til læge som er det eneste rigtige at gøre, problemet er bare at Kat nægter og siger han ikke fejler noget, og at det kun er godt at han nyser, så kommer skidtet ud siger hun.

I halvandet år har jeg nu utroligt tålmodigt vist, forklaret og fortalt hende om de ting hun vil vide noget om, eller lære noget om, men lige meget hjælper det. Hun er totalt lost hvis jeg beder hende om at køre ud og handle, for når hun kommer ud fra vores lille soi, aner hun ikke hvor hun er, hun kan overhovedet ikke huske hvor de forskellige forretninger ligger, intet hænger fast. Hendes ATM kort kan hun her 18 måneder efter jeg gav hende det, kan hun stadig ikke finde ud af at bruge, hun kan heller ikke finde ud af at lægge en DVD i afspilleren og skifte kanaler på Tv'et, og hun kan heller ikke finde ud af lægge grøntsager og kød de rigtige steder i køleskabet og fryser, der ryger mange penge på den konto konstant når kødet så begynder at rådne i grøntsags skuffen. Hun glemmer de aftalte møder med hospitalet både for hende og den lille, jeg aner ikke i hvilken verden hun er i, men det er ikke i denne verden er jeg sikker på.

Sådan kunne jeg blive ved, for det er ALT hun gør på sin egen måde, jeg er næsten nødt til at låse min tandbørste inde så hun ikke bruger den i rengøringen som er sket !! Og det er alt det jeg er hamrende træt af, jeg er nødt til konstant at holde øje med hende så der ikke sker noget, som da den lille var ved at stille træskoene. Selv ikke den oplevelse gør at hun lader ham bøvse, nej hun har altid en god forklaring på alting der skal retfærdiggøre hendes handlinger jeg har fået nok af.

Men det værste for mig, er at hun lyver. Det ved jeg godt de gør, og det er også okay så længe det er uskyldige løgne. Så hun kom tilbage i fredags efter at have startet en offensiv fra morgenstunden hvor hun spurgte hvornår hun kunne komme hjem igen, jeg havde det af røven til og brugte tiden til skiftevis at sove og sidde på potten, så jeg sagde at hun måtte vente lidt til jeg havde det bedre. Det fik hende så til et par timer senere til at ringe igen, nu hed det sig at søster havde bedt hende om at forsvinde og lade drengen blive. Hun græd og hulkede og ævlede om at søster råbte og skreg af hende, det syntes jeg var lidt mærkeligt, for om morgenen ville de op og se til mig nu jeg var syg, så min mistanke blev straks vakt. For det handler kun ene og alene om Kat og alt det pis med at tabe ansigt, og intet andet.

Hun mente åbenbart at hun tabte ansigt fordi hun ikke kunne fortælle hvornår hun tog hjem igen, hun overhørte min bøn om at vente måske et par dage, hun overhørte også min bøn om at blive for at lære så meget som muligt. Så hun vendte tilbage om aftenen med en dreng der skreg som en gal, hvis i har kørt i taxi herude, ved i at der altid er pissekoldt på grund af aircon, knægten var næsten blå af kulde fordi han kun havde en tynd bluse på og selvfølgelig en ble. Kat ville ikke tage sin langærmede bluse af for at varme ham, for så kunne chaufføren se at hun havde store bryster !!

Og hun tænker ikke over det underlige i at hun hyggesludrer med søster konstant jeg syntes er lidt mærkeligt nu de lige havde været uvenner.

Det er den form for logik der gør at jeg er nødt til at komme lidt væk, jeg venter på at de sidste regninger kommer så jeg kan betale dem inden jeg holder en lille 'ferie'. Jeg er simpelthen nødt til at have lidt ro hvis jeg ikke skal blive sindssyg, og så kan det måske hjælpe hende. For hun er så selv nødt til at handle, hun er nødt til at komme videre i stedet for den tilstand hun befinder sig i hvor hun ikke kan noget som helst. Hun kunne før, så der skal hun hen igen.

Jeg undskylder for det lange svar, men det er den eneste måde jeg kan forklare mig ordentlig på.

P.S. Hun er selvfølgelig tilbage i det gamle spor igen, hun gør tingene som hun vil og har intet taget til sig af det søster måtte have lært hende :VI