Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Dagbogen 12.09.2012 Kanchanaburi.

Oprettet af Pen d. 13-09-2012 03:29
#4

Det er uhyggelig læsning, men værre at være involveret i. Jeg overvejede længe om jeg skulle fortælle om det, og kom frem til at om ikke andet, ville det være godt for mig selv at komme af med det !!

Jeg takker for rådene som jeg selv har gang i konstant, bøger og Internet bliver brugt dagligt for at Kat kan lære noget, men det altoverskyggende problem er, at hun ikke tager noget til sig. Meget pædagogisk prøver jeg at forklare hende hvad jeg ved om børn, men jeg er bestemt ikke verdensmester i rollinger, så det er begrænset hvad jeg kan lære hende. Så for at prøve en anden metode hvor jeg brugte drengens helbred som argument, fortalte jeg hende at de begge aldrig ville slippe af med den trøske han har, du skal koge flasker og alt hver dag, det er ikke nok at skylle dem under vandhanen forklarede jeg hende, der er bakterier i der er farlige for drengen som bøgerne også fortæller. Men selv om jeg bruger drengen som gidsel, skyller hun såmænd flaskerne i det vand vi ikke selv kan drikke, så det er som at slå i en dyne.

Hospitalet gav hende 3 bøger med hjem som hun har læst i, hun siger der står hvordan man passer et barn, hvad man skal gøre, og hvordan barnet udvikler sig. Men til trods for alt det alle prøver at lære hende, gør hun nogle mærkelige ting der ikke er nogen fornuftig forklaring på, og bestemt ikke er noget hun har læst sig til.

Og som Dalton sagde til mig forleden da han ringede, er det underligt at hendes moderinstinkter ikke bliver vækket når der sker noget så dramatisk, lige så underligt er det at hun ikke prøver at afværge en gentagelse. Men den står helt stille når der sker noget uventet, og med hendes uvidenhed omkring børn der er total, tror jeg hun går i chok fordi hun er klar over at hun ikke ved hvad hun skal gøre !!
Min tanke om at sende hende ind til søster, er nu definitivt udelukket. Søster er sygeligt interesseret i drengen og tror det er hendes, hun vil have at jeg sender billeder til hende hver dag, hun ringer til Kat og siger hun skal give telefonen til drengen så hun kan snakke med ham, den er helt gal.

Og hendes bemærkning om at jeg aldrig ville se drengen igen hvis Kat og drengen var derinde, og jeg var gal på Kat, gør at både Kat og jeg aldrig vil lade søster passe ham. Kat sad forskrækket efter at have talt med søster, og fortalte hvad hun havde sagt, søster er meget stærkere end mig sagde hun, så jeg vil ikke derind, for så tager hun barnet fra mig.

Så der vel ikke andet at gøre end at holde ud et par måneder endnu så jeg kan stikke af på ferie, for det trænger jeg virkelig til, men som tingene er nu, tør jeg simpelthen ikke !!

Jeg husker jeg læste om en landevejs-ridder for nogle år siden, han drak sin egen urin hver morgen i den tro at det var helbredende, men en læge dementerede at morgen sjussen var helbredende. Urin er steril og indeholder intet udtalte han, og sagde samtidig at det heller ikke var farligt at drikke nu det var steril, men han kunne nu ikke se nogen god grund til det !!

Så nej tak, bare tanken får det til at vende sig i mig.