---

Dagbogen 13.08.2012 Kanchanaburi.

Godmorgen Dagbog.



Krig, forsoning og Termitter….

Krigen jeg hentyder til er helt uforskyldt og uforståelig, og for min del noget jeg slet ikke har tænkt over. For i min nu stressede hverdag alene med indkøb, rengøring samt alt det andet, og nu Kat bruger døgnets 24 timer, til at enten amme den lille eller at sidde og stirre på ham, fik jeg en reprimande fra Web. Ikke noget med hej eller goddag, næh du, jeg fik et møgfald selv om jeg startede samtalen glad nu jeg genkendte nummeret, med et hej min ven ((9((

Er du syg råbte det halvdøve apparat i telefonen, hvad fanden har du gang i, øh hvad sker der lige her spurgte jeg totalt blank over det angreb her klokken 7 morgen mens jeg diskret tjekkede pulsen der dog virkede normal, og for en sikkerhedsskyld også tjekkede om min pung stadig lå på bordet. Du har nu i 3 dage slet ikke nævnt noget som helst om kølige råbte han, er du klar over hvad det betyder i klik, Dagbogen er gået næsten i stå, ingen gider læse om unger og lorte bleer hvis du ikke samtidig fortæller om alle de kølige du hælder ned, og hvis du ikke tager dig sammen og igen skriver om alle de kølige du ‘nyder’ (ironisk ment er jeg sikker på ??), kan du rende og skide i havet ((114((

Tak skal du have for en svada der på morgenstunden, jamen forsvarede jeg mig, det har jeg simpelthen glemt med alt det der sker i øjeblikket, jeg har hylende travlt med at passe det hele, samt at Indo (fisken), opgav midt i det hele og tog hårdt på mig. Så kan du ikke tilgive mig og give mig en chance til, for selvfølgelig ryger der nogle kølige ned dagligt i medicinsk øjemed forstås ø((

Så jeg må krybe til korset og indrømme at jeg ikke har glemt at nyde en kølig i ny og næ, af flere grunde!! Som jeg fortalte tidligere, var den her lille fætter en helt ny oplevelse for Kat, det var meget tydeligt i måden hun behandlede ham på når han skulle fodres, eller skiftes. Så jeg har været oppe på dupperne konstant for at holde øje med, og give gode råd når hun kom ud i noget hun ikke har prøvet før, så med de erfaringer jeg har fra mine 3 unger hjemme, har jeg været udsat for Thai mentalitet og det jeg opfatter som dumt, så det har ikke været nemt :VI

Men han tager mishandlingen pænt, han sover som en sten næsten alle 24 timer i døgnet til stor irritation for alle dem der vil se ham, hvorfor græder han ikke bliver de ved med at spørge mens de kommenterer hans lyse hud, han blå øjne og hans langsomt skiftende hårfarve til en blond mellemting?? Men han må have arvet mine gode egenskaber den dejlige unge ((134((, for han er fløjtende ligeglad hvad eller hvem der larmer, efter et nærende måltid, er vi tæt på at han snorker af velvære. Ikke et eneste vræl har der været i den tid vi har haft ham, det tætteste vi kommer på en begyndelse på en klage fra ham, er når hans afsøgen af området omkring munden med åben fiske mund, og ikke automatisk medfører en lind strøm af mælk, der begynder han at klage lidt, men han græder aldrig.

Men jeg er nødt til en gang imellem at tage en pause fra alt det her, Lillemand der har stillet sig til rådighed med gode råd skal have mange tak. Men som du selv skriver er vi meget forskellige, jeg kan kun komme igennem med mine erfaringer og gode råd når jeg bliver gal på Kat, og der tvivler hun på mig alligevel. Så hver dag er en kamp rent ud sagt, vi er tæt på skilsmisse og andet grimt før hun gør tingene på min måde jeg ved er rigtig, og godt for knægten. Men vi kommer igennem det er jeg sikker på, for ved at fortælle og vise hende at jeg rent faktisk har ret, gir hun sig langsomt dog uden at fortælle mig at jeg har ret, og der falder ro på igen.



Så jeg bruger mit skjulested nede ved floden hvor jeg finder så meget ro til at kunne kapere det jeg er selvforskyldt havnet i, jeg smider flip flopperne, åbner en kølig (fik du den Web ??), og forsvinder så fra jordens overflade et par timer,(hvor jeg godt kan finde på at købe endnu en kølig). Jeg kigger på fyren der på Thai style (meget langsomt), får bygget en ny båd op fra bunden mens de to gamle tøser der sidder i den gamle forfaldne sala, kævler løs om alt og alle ((11((

Floden som har meget vand på grund af regnen, får alt der ligger på vandet til at bevæge sig i en søvnig og dejligt afstressende evig og aldrig kedeligt rytme, og jeg bliver aldrig træt af at se på den monotone vuggen der ikke kan erstattes at nogen som helst medicin. Alt det her er for mig en fantastisk beroligende medicin der altid ender med et rent hjerte, og en god samvittighed når jeg kører hjem igen, at sidde der og se på floden med det liv der nu engang er der, får mig til at falde ned på jorden igen og fjerne mine negative tanker. Selv ikke den kedelige oplevelse jeg havde da jeg gav en gammel mand der ‘boede’ under et træ, en kvart kylling, kan ikke få mig til at tvivle.

Han havde bredt en bambus måtte ud som han skiftevis sad og lå på, hans jordiske ejendele der bestod af en rygsæk og en plasticpose, fungerede som hovedpude og havde set bedre dage sammen med hans sarong og t shirt. Så jeg gav ham den omtalte kylling for at hjælpe ham lidt i hans liv, jeg har gjort det før når jeg har set personer som ham, og for dig og mig er det peanuts i kroner og ører, så hvorfor ikke hjælpe hvis man kan !!

Men fætter Finn her gjorde det stik modsatte af hvad jeg forventede, han greb grådigt plastikposen som kyllingen selvfølgelig lå i, takkede ikke, men tiggede straks om 20 Bht. Altså en alkoholiker der var mere interesseret i at vedligeholde branderten end at få en bid brød, men jeg er jo i Thailand og kan ikke tillade mig at svine ham til som jeg egentlig havde lyst til, så jeg var meget mod min vilje nødt til blot at vende ham ryggen og gå min vej :(

En underlig oplevelse når jeg tænker på det vi oplevede en dag da Kat og jeg havde været i tempel og havnede nede ved floden igen, vi havde snakket med Buddha og var begge glade. Så vi sad der og sad som så ofte før, Kat med en sodavand, og mig med en kølig ø((

Den gang sad, lå der også en stakkel jeg med mit nylige rene hjerte efter besøget i templet, også ville hjælpe. Så jeg gav Kat 100 Bht nu jeg forventede at hun kunne snakke med fyren, giv ham dem her sagde jeg til hende. Hun gik hen til fyren der var oppe i årene og efter hvad Kat sagde, ikke var Thai. Han tog imod sedlen og førte den op til panden og sagde et eller andet Kat ikke forstod, og lagde så forsigtig sedlen ned i vandoverfladen :ARGH

Pyt med det sagde Kat da hun så hvad han gjorde, du gjorde det fordi du har et godt hjerte, men hvorfor gør han det sagde hun samtidigt, 100 Bht er jo mange penge ((134((

Nå, tilbage til nuet og virkeligheden, det er lørdag aften hvor dagligdagen er som sædvanlig. Kat sidder og stirrer på det her lille menneske med åbne øjne der forsøger at følge med i de skiftende billeder fra OL uden held, men det stopper ikke Kat, der når knægten snupper en lille lur fra alt det her nye, giver ham et lille klem hist og her så hun kan kigge ind i hans øjne igen. Kærligheden fra Kat til knægten er meget stor, og sådan skal det være, men jeg prøver at snige ‘vores’ mentalitet ind.

Det skal forstås på den måde, at jeg gør alt jeg kan for at knægten får en rolig barndom uden de konstante klap hist og her. Hvis han vil sove, skal han sgu have lov til det, hvis han ikke vil sove, skal han osse have lov til det. Men han skal ikke udsættes for de man kiao angreb fra gud og hver mand (eller kvinde). Man kiao siger de alle og rusker i ører, arme og ben mens ungen bliver mere og mere skræmt over de brutale overgreb når han er vågen. Kat har forstået, og er enig med mig i at det ikke må ske, jeg har set hende gøre præcist det samme når vi har set andre unger, men nu det er hendes egen og der er kommet nye boller i suppen. Så han bliver ikke taget op når der kommer nogen, næh, folk må pænt holde nallerne væk for en sikkerheds skyld )klap)

For Pi Nad der bor to huse fra os, passer en unge mod betaling forstås. Han får opmærksomhed fra sekundet han kommer, til han bliver hentet igen, og bliver også udsat for man kiao angreb konstant, han får ikke lov til at gå selv eller lege med noget som helst, og lige præcist det vil jeg undgå ((128((

For hverken du eller jeg, eller alle vores børn tilsammen, har taget skade af at få jord under neglene, plastre på albuerne eller knæene, men det er desværre ikke Thaiernes holdning. Knægten hun passer der nu er 8 måneder, kan ikke gå, han ligner en retarderet (undskyld udtrykket), og fatter ikke meget af det der foregår omkring ham, fordi han bliver båret fra morgen til aften og ikke får muligheden for selv at udforske den verden han ikke har set før. Selv Tv 3 har så sent som i sidste uge anbefalet at Thai mødre skal behandle deres børn som ‘vi’ gør, Thai børn bliver båret rundt til de er 4 - 5 år, og aner ikke en hylende fis om noget som helst når de for første gang sætter fødderne på fliserne, så det er et af mine store mål for den kommende diktator, han skal sgu have både gode og dårlige oplevelser der kan give ham et realistisk syn på virkeligheden :TUP

Nå, men ellers går jeg med planer om at enten betale for at få sat noget presenning op bag ved huset, eller selv gøre det. For nu knægten er kommet og hurtig bliver varm, skal der gøres et eller andet konstruktivt for at blænde for solen der varmer huset godt og grundigt op. Der er selvfølgelig ingen isolering på loftet der kan stoppe varmen, den har jeg regnet ud til at koste 15.000 Bht at købe ude i det nye Thai Watsadu byggemarked der er kommet til byen (langt udenfor !!), og selv lægge op, men det stopper jo ikke solen fra at varme murene. Så jeg bruger meget tid på at sidde omme bag ved (med en kølig ø((), og fintænke over den nemmeste og billigste måde at få det lavet på. Huset er jo ikke mit, så der er ingen grund til at bruge for mange penge på det, men noget skal der gøres.

Termitterne jeg skrev om i starten, har gudskelov ikke invaderet vores hus, men Gun Ba’s. De har allerede været der for længe uden at blive opdaget til trods for alt det fine puds de efterlader sig, men den gamle tøs ser ikke så godt, og har altså ikke opdaget angrebet. Så godt som alle dørkarmene i huset er væk uden at nogen har opdaget det, spor jeg opdagede da jeg blev kaldt over for at kigge, viser at de nu også er oppe på loftet. Og som rigtige Thaier, er huset fyldt med robuste træmøbler der vel også er i fare, så det ser ikke så godt ud :(

Men This Is Thailand, så Gun Ba’s nærighed vinder. Det ville koste hende et par hundrede at få et firma ud og kigge og måske stoppe angrebet der kan koste dem alle møblerne, og i yderste instans huset, men nul putte, det er for dyrt, og som Gun Ba sagde, nu er de jo væk igen :o

Nå, det må være nok om det for denne gang, jeg er nødt til at holde øje med Gun Ba og svigerdatter der hiver og slider i den stakkels unge, men han tar det nu meget pænt nu han kan se at jeg holder øje med dem. Den buttede pige var hende der mistede sit barn da vi fandt ud af at Kat var gravid, så det må være svært for hende ((10((

Buddha der ikke gav mig Euro Lottos store gevinst, skal have tak alligevel for at holde øje med os, tak……………. ((6)) ((6))