---

Tak for oplysningerne Freja, jeg vidste lidt om det og har prøvet at forklare Kat hvordan det fungerer, indtil nu uden større held.

Men mælken vælter ud af hende nu og behøver ingen hjælp for at løbe, men det ser ud som om at der ikke er så meget næring i det nogle gange, der får ham til at spise et par ekstra gange. Andre gange, behøver han kun et hurtigt måltid inden han skvatter i en dyb søvn, det har jeg ikke forstand på at gøre noget ved, men omvendt sker der jo heller ikke noget ved det :VI

Jeg tror at søster, der var her i går fik fortalt hende nogle ting. Jeg så i hver til fald at hun viste hende forskellige ting, men, og et stort men, det her er Thailand. Og her har hverken mine eller jeres velmenende råd, nogen som helst chance for at blive accepteret, jeg får konstant at vide at Thai børn ikke kan sammenlignes med børn fra vesten, og alt bliver gjort på Thai facon. Der er ikke den mindste plads til at gøre tingene på vores måde der irriterer mig grænseløst, for jeg kan se hvor tåbeligt mange af tingene bliver udført på, og som snildt kunne gøres meget nemmere ((125((

Og som du skriver Lillemand, er det ikke nogen sygdom at få barn, eller at få foretaget et kejsersnit. Derfor har jeg heller ikke, og som er helt bevidst, på noget som helst tidspunkt sagt at det er synd for hende. For hold kaje hun var alvorligt syg lige pludselig, allerede da vi ankom til hospitalet og hun blev gjort klar, kunne hun pludselig ikke komme op i sengen. Efterfølgende, gjorde hun intet for at komme i gang igen, hun havde så ondt af sig selv så det var pinligt. Så derfor lider hun stadig efter snittet, hun er nu piske nødt til at gøre de ting hun pludselig ikke kunne på hospitalet, så hun bliver sparket i gang på den hårde måde og kan jeg se, har mindre smerter selv om hun er døden nær, hvis hun opdager at jeg kigger på hende. Jeg klarer selvfølgelig de tunge opgaver, men lader hende selv klare det meste så hun kan blive stærk igen ((134(()nej)