Oprettet af Pen d. 06-08-2012 02:14
#1
Dagbogen 06.08.2012 Kanchanaburi
Overraskelsernes tid, og hårdt fysisk arbejde.
Det blev endelig torsdag, og vi kunne tage hjem med den lille og få lidt ro på. Kat var stadig mærket af snittet og havde det meget svært ved at holde den lille når der skulle forsøges at give mælk, så meget at hun måtte opgive tæt på at græde af smerter og ærgrelse. Og her fik vi en dårlig oplevelse med generalinden, jeg havde hevet i snoren så de kunne trille knægten ned til et måltid mad, givet af sygeplejerskerne nu Kat ikke havde noget mælk. Hun kom stormende ind af døren, og begyndte så ellers at skælde Kat ud, du skal prøve og prøve snerrede hun arrigt til en grædefærdig Kat der sad med bøjet hoved. Hun havde forsøgt i en time at få mælken til at løbe uden held, liggende på siden nu hun ikke kunne holde knægten, måtte hun til sidst opgive. Så jeg var tæt på at sparke kællingen ud fordi hun ikke tog sig tid til at spørge Kat hvor lang tid hun havde forsøgt, hold kaje jeg var gal der )klap)
Og man må ikke give flaske på stuen fortalte Kat mig, det er kun sygeplejerskerne der må det, og det hænger nok sammen med kroner og ører, så vi havde desværre ikke så meget tid sammen med ham den sidste dag. Og for at være på forkant med tingene i erkendelse af at jeg vist fik rigeligt at se til når hun kom hjem, fik jeg Kat til at spørge en sygeplejerske om navnet på det pulver knægten labber i sig. Jeg ville købe det på vejen hjem så vi var klar, men det ville de ikke fortælle os ringede en anden sygeplejerske og fortalte, vi ville få en dåse med hjem næste dag og skulle ikke tænke mere på det :(
Så det var rart endelig at kunne tjekke ud klokken 9 morgen, Kat blev kørt i kørestol af en portør mens jeg slæbte på alt det skrammel hospitalet havde givet os, + alt det Gun Ba’s søster der havde været på besøg aftenen før, havde givet os. Så der var læs på drengen på vejen ned til kassen hvor der jo ventede en regning jeg var spændt på, for Kat kunne ikke læse i brochuren hvad det kostede selv om der var samlede beløb ud for de forskellige tilbud. Lægen havde på et tidligt tidspunkt sagt 22.000 Bht inklusiv sterilisering, og for at forvirre mig endnu mere, fortalte hun mig nu, at lægen tog 2.000 Bht pr æggestok, så jeg var totalt rundt på gulvet, og håbede det bedste ((128((
Nå, jeg blev bænket i en af de forhadte såkaldte lænestole der er lige så bløde som vingummibamser, man synker helt ned så knæene peger ret op i luften, og man ligner en der er puttet ned i en pose. Så jeg skyndte mig at rejse mig igen under stor protest fra de ansatte der kun ville mig det godt, et stykke papir blev stukket i hovedet på mig samtidig med at hånden rakte ud efter visa kortet. 33.238 Bht lød den samlede regning på hvor der skulle trækkes 1.000 Bht fra for de 20 piller lægen havde udskrevet til mig, men som i et rigtig sønderjysk kræmmertelt, havde de givet mig 5.298 bht i rabat, så den totale regning kom ned på 27.940 Bht.
Så jeg gav villigt kortet fra mig og sad og tænkte på at det da ikke var galt mens jeg ventede tålmodigt på at pigen kom tilbage med kortet, det tog ikke så lang tid som jeg havde forventet da hun gav mig kortet tilbage, og sagde no Money :o
Det vidste jeg jo ikke passede og protesterede højlydt mens jeg blev mere og mere rød i hovedet, for det blev jo selvfølgelig ikke sagt bare nogenlunde normalt, nej det blev sagt så højt at de ansatte i apoteket der ligger ved siden af, var ved at miste hovedet på grund af det ryk de lavede for at se på den her fattige falang. Jeg fik gennem Kat sagt at de så skulle prøve at hæve pengene i to omgange der selvfølgelig lykkedes, Jannik fortalte mig senere, at der er et hæve loft på 20.000 Bht pr gang, det syntes jeg jo nok de burde have vist, men det gjorde de altså ikke :VI
Og så var det ellers bare at vente på Ohm (en af pigerne på den anden side af vejen), Kat havde aftalt klokken 10 med hende som hun havde sagt god for. Så da klokken nærmede sig halv elleve og Kat blev mere og mere gal, og nervøs over knægtens helbred nu der var så mange syge mennesker i dag, samt at bilernes udstødning var meget farligt, ringede hun og spurgte om Ohm havde glemt det, nej nej sagde hun, hun var i sin forretning lige nu, men ville køre hjem og hente bilen nu XX Men der var jo intet andet at gøre end at vente, så jeg tøffede rundt med den lille der selvfølgelig havde timet en ildelugtende udluftning af tarmsystemet og begyndte at blive urolig. Så det var herligt at se bilen da den endelig kom, Kat og den lille + alt skramlet, blev losset ind i bilen, og jeg skyndte mig hjem på knallerten for at tage imod dem.
Og det var så startskuddet til 2 mareridts dage, knægten skulle jo skiftes efter udslippet der blev udført af de to tøser, Kat havde så ondt at hun ikke kunne gøre det, og jeg blev slet ikke spurgt. Små vattamponer blev brugt under operationen der sgu så noget kikset ud, jeg har selv børn sagde den ældste af de to tøser, så jeg ved hvad jeg laver. Jeg tror de brugte en halv time på den detalje mens de snakkede som et vandfald, Ohm sad på gulvet og tog en masse billeder med sin Iphone og ævlede konstant om knægten, der ifølge hende(og mange flere senere), er en tro kopi af mig, alle som en siger de falang når de ser ham, herligt ø((
Nå, hende der havde erfaring med børn(påstod hun), sagde til Kat at hun ikke skulle pakke knægten ind som de havde gjort på hospitalet. Det medførte så at han i 3 timer var meget utilfreds med tingene, jeg forsøgte selvfølgelig at forklare Kat hvorfor de havde gjort det. Han kom jo til verden 2 uger før beregnet, og har brug for søvn og varme, så da jeg i arrigskab over den tossede Thai mentalitet der gør at alle er super kloge på alle områder(uden at ane en skid om det), pakkede ham ind i noget varmt, faldt han omgående i en fredfyldt søvn. Kat protesterer men kan godt se at knægten sover og er lige så rolig som før, så nu gør hun som jeg siger der får de besøgende til at spørge hvorfor han ikke græder og er urolig som Thaibørn. Han brokker sig kun når det er spisetid hvis vi ikke har opdaget at han drejer hovedet og åbner munden, ellers sover han bare som en sten selvom han sover ved siden af Tv’et eller de besøgende snakker.
Og det med spisetiderne blev noget af et problem, Kat kunne for første gang i aftes give mælk, så den stod på pulvermælk hver 4 time havde vi fået at vide af en ung sygeplejerske da vi blev udskrevet. Men der var et eller andet galt, for han var sulten konstant der gav noget uro. Kat overraskede mig allerede på førstedagen hjemme, ved at fortælle mig at hun ikke anede hvordan man gjorde med et barn. Hun havde ellers sagt at hun havde styr på, men indrømmede nu, at hun kun gav sin datter mælk, og intet andet. Barnet blev leveret af en bedstemor, og så ellers taget fra hende når det var overstået, så jeg var lige ved at måtte tage tælling over den nyhed hun burde have fortalt mig meget tidligere. Det fik hende til at ringe til hospitalet for at høre om vi havde hørt rigtigt, og tak for kaffe hendes højtaler i telefonen kan sige højt. Hvem i alverden har bildt jer det ind brølede en stemme, ungen skal have mad hver anden time, hvad er navnet på hende der har fortalt jer det, blev hun ved med, men Kat er Kat, og husker ikke en hylende fis, så der var ikke noget at hente der. Og jeg havde det lidt dårligt over at skulle udlevere den unge pige der havde givet os de forkerte oplysninger, for hun havde været en af de sødeste til at tage sig af Kat da de forstod at hun ikke var helt med på noderne, så jeg var glad for at Kat ikke kunne huske navnet ((6))
Men hun kan som sagt nu fodre knægten efter et par rædselsfulde døgn hvor hun i hysteri over ikke at kunne tage sig af sit barn som hun sagde, brød grædende sammen og ringede efter en af de gamle damer på vejen der hurtigt kom. Der blev æltet og æltet uden resultat, brystpumpen vi havde købt fik heller ikke mælken til at løbe, og her var det så at den gamle dame mente hun tænkte smart. Hun ville have mig til at lege barn, og drikke mælk jeg så skulle spytte ud igen, men her slog jeg bremserne i, alt deres hokus pokus kan de sgu holde for sig selv. At Kat ikke havde tålmodighed til at vente på at mælken ville komme af sig selv, som lægen også samstemmende med mig havde fortalt hende, er hendes problem. Knægten er vældig tilfreds med pulvermælken og dør ikke som jeg sagde til Kat, og hvis den gamle dame vil have nogen til at suge på dine mælkejunger, kan hun sgu gøre det selv.
Men her søndag formiddag, er vi nu endelig nået dertil, hvor jeg gerne vil have at vi bliver. Kat har efter ordre fra mig, læst i de bøger og brochurer vi fik med hjem, og forstår nu en anelse mere hvordan man behandler et barn og hvad man kan gøre hvis noget er galt. Så den lille sover trygt i sin køje efter at have hygget sig med et par enorme mælkejunger, der uden tvivl ville garantere selv et mindre mejeri en børsnotering. Kat sorterer vasketøj (som jeg har vasket), mens jeg efter en hård morgen med en masse sysler endelig har fået så meget ro, både i huset, men også på mig selv, at jeg igen har overskud til at skrive lidt, samtidig med at jeg vellystent dypper skeen i min hjemmelavede oksekøds suppe ((11((
Jeg vidste jo godt at det ikke ville blive nemt, og var afklaret med det, men oplysningen om at Kat ikke vidste noget som helst om at have barn, og hendes hysteri omkring amning, tog sgu kegler. Selv om jeg har børn og ved lidt om dem, er jeg jo ikke alvidende, så jeg er glad for at alle dagligt fortæller hende hvad hun skal gøre. Men en ting var hun ikke i tvivl om hvordan man gjorde, da pakken fra Sank og Lillemanden ifølge skarpe ordrer fra dem begge ikke måtte åbnes før barnet kom hjem, og pænt havde stået og ventet, var det noget af det første hun gjorde. Hun kiggede meget nysgerrigt på pakken og spurgte mig igen hvorfor folk er så flinke ved os mens hun flænsede pakken til atomer. Sådan er der nogen der er svarede jeg, i dyb taknemmelighed til jer begge to gamle tosser, en kølig venter Sank, og en skrubbe og gulvspand venter Lillemanden som tak. Tusind tak for hans første tøjdukke der selvfølgelig er monteret i køjen hvor den til knægtens store undren, også kan spille musik de få minutter han er vågen, den anden ting, en slags plastik bog, venter vi lidt med ((6))
Så den har stået på hjemmeliv, og udflugter for at købe alle de små ting man bør have til en lille ny. Jeg har jo stadig fisk og akvarier at passe samtidig med at jeg står for rengøring, vask, indkøb, blomster og planter. Så det var sgu nedslående at erfare at Gun Ba var taget på ferie, og overlade pasning og fodring af hundene til mig uden at tænke på at jeg måske havde travlt nok. Så jeg gjorde det eneste fornuftige, jeg gav dem ikke mad i to dage ((7))
De havde glemt at sætte foderet ud som de plejer, og jeg var for gal til at køre ud og købe noget, så de blev glade da det endelig passede mig at fodre dem. Jeg kan desværre ikke få Kat til at sige noget til dem som jeg ellers ville være glad for, for som en krølle på halen, fortalte hun til morgen at de tager på ferie til Phuket i morgen ((125((
Så det er hvad det er sket siden sidst, jeg har travlt med at være nybagt far til et fantastisk roligt barn, jeg har også travlt med at have pisse ondt i ryggen på grund af alle de her unødvendige arbejdsopgaver ryggen ikke er så god til at udføre. Så jeg vil slutte for denne gang og igen love jer ikke at kede jer med mit ‘kedelige’ liv, jeg befinder mig i i øjeblikket, men det er hvad der er at skrive om i øjeblikket, tak for jeres tålmodighed ((5))
Buddha som fik blomster og whisky da vi kom hjem som tak, skal have mere tak for at alting er gået op i en højere enhed. Han skal have tak for han beskyttelse af Kat og Namu, mange tak…… ((6)) ((6))
