Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Dagbogen 17.06.2012 Kanchanaburi

Oprettet af jubj d. 17-06-2012 09:38
#2

Tror også at min kone har set mere af Thailand, siden hun mødte mig.
Jeg er lige kommet hjem fra Thailand. Har nu kendt konen i 3 år så nu skulle vi have papir på hinanden. Så det var jeg så i Thailand for at få ordnet, og så håber jeg at hun kan komme til Danmark bagefter.
Men det samme som du skriver starten, det oplevede jeg også.
Det er som om at jeg selv skal finde ud af det hele i Thailand til trods for, at hun kan sproget og læse hvad skiltene siger.
Hun er dog ikke sen til at spørge om vej, men når hun lige har fået at vide at vi skal gå lige frem og til venstre og så møder en person til inden vi er nået derhen, så spørger en gang til, og nu er så nået til at vi blot skal til venstre. Men det vidste jeg jo godt, det fik vi jo at vide lige før hehe.
Vi havde fra den Danske Ambassade fået fremgangsmåden at vide mht at blive gift og få legaliseret papir osv. Jeg fik det på engelsk og hun fik det på Thai. Men da vi ankommer til udenrigsministeriet for at få legaliseret papirene, sprang der lige en person hen imod os og sagde en masse til mon kone. Jeg afbryder, da jeg ligesom kan fornemme hvad manden har gang i og spørger konen om, hvad der sker. Hun vender sig om til mig og siger at manden kan hjælpe med alle papirene og gøre det hurtigere for kun 5000 baht...!
Jeg spørger hende(på engelsk): Hvem er manden?
Det ved jeg ikke siger hun. Så du vil altså betale 5000 baht til en mand du slet ikke aner hvem er, og hvor vi lige har fået at vide fra ambassaden, hvad vi skulle gøre og hvem vi skulle tale med..!
Jeg kommandere hende videre og fortæller hende, at vi IKKE skulle tale med en tilfældig fremmed mand på gaden, men til de mennesker som har med papirene at gøre. Og sørme om ikke at vi sagtens kunne klare det selv og så sparede vi lige 5000 baht :TUP
Det næste problem var, da vi skulle have papirene oversat.
Jeg havde lige spurgt dagen før, kvinden ved skranken i stueetagen om, hvor lang tid det tog. En halv time sagde hun. Dagen efter havde de pludselig SÅ travlt, at jeg først kunne hente papirene dagen efter igen..!!!:o
Jeg havde kun få dage tilbage inden jeg skulle tilbage til Danmark, så det havde jeg slet ikke tid til. Så var der igen de "hurtige" agenter i hallen som kunne klare det hele for samme beløb, 700 baht.
Han skulle så bare lige have mit pas, da der skal være en kopi af passet også. Nææ nej, sagde jeg. Hvor end mit pas skal hen, der skal jeg også hen. Mig og mit pas er tvillinger og hænger sammen ((4))
Så jeg gik med op på 1.sal hvor der så stod en medarbejder hele dagen og lavede kopier.
Men også i denne situation stillede min kone ikke spørgsmål. Hvis manden siger at han skal bruge passet, jamen så gør man bare det..!
Så måtte jeg lige forklare hvor vigtigt sådan et pas er. Manden er fremmede for mig, jeg ANER ikke hvem han er, og stikker han af op ad trappen og en anden vej ud, så kommer jeg ikke lige hjem som planlagt. Men alt det havde hun slet ikke tænkt på.
Og alt i Thailand går efter devisen "vi sår i dag og så høster vi når/hvis vi får tid.
Det tog 2 timer for at sidde og vente på at blot AFLEVERE papirene, så de kunne legaliseres. Efterfølgende måtte vi så komme dagen efter og hente papirene.
Jeg kunne se på de mænd som nu var en dag bagud med de samme papirer som skulle legaliseres, som jeg var dagen før, at de var lige ved at gå til af raseri. Den ene mand næsten smed papirene i hænderne på sin kone og så satte han sig hen på en stol og ventede.
Men man bliver også næsten smidt rundt i manegen for at få alle paprierne legaliseret diverse steder og skemaer der skal udfyldes osv.
Men det hele lykkedes sidste øjeblik og har nu modtaget de fra ambassaden legaliseret papirer og skal nu på kommunen med dem og så til København og ansøge om at få min kone til Danmark ((134((