Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Dagbogen 05.06.2012 Kanchanaburi / Ban Pong

Oprettet af Pen d. 05-06-2012 07:52
#1

Dagbogen 06.06.2012 Kanchanaburi/ Ban Pong.

Godmorgen Dagbog.

www.thai-dk.dk/penfoto/1/DSCF7655_fhdr.jpg

Puha, en tempeltur, en tur til slaraffenland, og Kat der er overbevist om at lægen har taget fejl !!

Så der har været tryk på siden sidst, de sidste ting til den lille samt et skab blev også købt så der nu totalt er røget 10.000 Bht på den konto, bliver stolt vist frem af Kat til interesserede. Hun er stolt som en pave fordi hun nu kan give barnet tøj på som hun siger, da hun fik Ohm (datteren) fandtes der ikke sådan nogle ting i nærheden af hvor hun boede. Der blev viklet en sarong eller en stump tøj rundt om barnet der heller ikke havde sin egen seng, bleer fandtes heller ikke, og det var forklaringen på hendes uvidenhed da vi begyndte at købe ind til den lille, hun anede simpelthen ikke at de fandtes, så vi var begge meget glade for den hjælp vi fik i forretningen ((6))

Vi fik også hjælp da vi kiggede på bleer ude i Makro, jeg kan jo ikke læse Thai som varerne jo er påtrykt. Så da vi stod lidt fortabte og prøvede at gennemskue hvilken størrelse vi skulle købe, kom en ung pige helt af sig selv hen til os og begyndte at forklare Kat en hel masse der så udmundede i at vi fandt den rigtige størrelse, pragtfuld hjælp fra søde mennesker. Nu mangler vi så kun kampen om Kat’s forståelse omkring bleer, hun har aldrig prøvet at bruge sådan noget og er modstander af dem, men nok mere på grund af uvidenhed, så den skal lige på plads ((love3((

Og det blev for øvrigt Kat’s sidste tur ud til Makro på knallert, hendes lille krop lider nu under størrelsen på barnet som i nu snart 3 dage, har plaget hende og giver hende store smerter der får hende til at lægge sig. Jeg var på kanten af et nervesammenbrud fordi hun ikke forstår hvad jeg siger til hende, og hende der som Thai, ikke vil vise eller fortælle når det gør ondt. Du tror bare det er løgn siger hun når jeg prøver at forklare hende at jeg er falang, og at hun kan fortælle mig alt. Telefonnummeret til ambulancen lå klar, og det var ikke så morsomt, og slet ikke morsomt da Gun Ba tilfældigt såede et frø om mistillid til lægen der som hun mente, havde taget fejl af månederne. Ja selv en mistro omkring kønnet blev luftet der fik mig lidt op i gear, tålmodigt hentede jeg den lille bog der følger Kat når hun er til kontrol, og viste hende billederne lægen havde taget med ultralyd, jeg viste hende datoerne der kun har bevæget sig et par dage til begge sider og gjorde mit bedste for at slå den tanke ud af hovedet. Men lige meget hjalp det, de er Thai og har ikke den tiltro til udstyret på hospitalerne fordi de ikke aner hvad de skal gøre godt for, og begynder så at snakke fanden et øre af ((7))

Og snakke fanden et øre af var der også rig mulighed for da Gun Ba inviterede os på holiday, vi skulle ud til et tempel hvor man ville støbe en stor Buddha figur. Sønnen der har en pick up havde fået penge til brændstof af Gun Ba, og var villig til at køre. Så forrige søndag (inden Kat fik ondt !) fik vi møvet os ind i bilen med mig på forsædet nu de ved at ryggen driller, og afsted det gik. Kat sad bag ved mig og nussede mig på hovedet og spurgte efter noget tid, keder du dig slet ikke når vi snakker så meget. Næh sagde jeg ærligt, jeg hygger mig med at kigge på alt det der er at kigge på under turen, og er langt væk i mine egne tanker, så snak du bare videre. En af de ting jeg simulerede over på turen var den store glæde jeg har ved at Gun Ba og Kat er så gode venner, Gun Ba kalder hende luk lige som hendes egne børn, og kan forklare og hjælpe Kat når der opstår problemer. Tit sidder de inde i haven og snakker, Kat lufter nogle ting hun ikke kan finde ud af kan jeg høre, og Gun Ba enten forklarer, eller fortæller hende hvad hun skal gøre. Så det er meget bevidst at jeg tager mig godt af Gun Ba, den tryghed hun giver Kat (og mig der erkender at Kat ikke har installeret det nyeste styresystem, og har brug for hjælp jeg ikke kan give hende) kan ikke købes for penge. Udsagnet om at vi er familie og også bliver behandlet som sådan er også ubetaleligt og er en kæmpe støtte for Kat, så jeg ‘snyder’ lidt for at hjælpe Kat ((134((

Nå, videre mod templet inden kaffen bliver kold )tid)

Templet som vi ikke kan huske navnet på og ligger i Nakhon Pathom distriktet, langt ude på bøhlandet, var ikke lige min kop te. Store telte med opstillede stole omringede starten på støbningen, de sædvanlige stadepladser med plastik og andet uundværligt, store overstyrede højtalere der buldrende fortalte om muligheden for at købe et ark bladguld, skrive sit navn på det, og være en del af den nye Buddha statue. Der var en leben af folk klædt i hvidt alle vegne der selvfølgelig kiggede noget nysgerrig på det her blegansigt der selvfølgelig som ene falang her, gik rundt og tog billeder. Men der var en pragtfuld stemning, alle havde travlt med blive en del af den nye statue, ja selv Kat og jeg er en del af den med vores navne skrevet af svigerdatteren til Gun Ba, der helt naturligt sagde til Kat at vi jo var en del af familien. Gun Ba der er godt og grundigt slidt efter et hårdt arbejdsliv og har en mand som Go Lung (der ikke var med på turen), ville hurtigt sidde ned. Så hun fandt nogle pladser til os alle og ventede på at ceremonien ville begynde, over hver stol, hang der en hvid snor med en lille Buddha for enden af snoren. Den sad folk så med mellem hænderne, eller havde viklet den omkring hovedet som her under ceremonien og kunne når den var overstået, konfiskere den.

www.thai-dk.dk/penfoto/1/DSCF7688.jpg


Jeg blev nu hurtig træt af at sidde der med den messende mumlen fra folk jeg ikke fatter en dyt af, så jeg listede af for at se om der var nogle gode motiver i stedet. Men jeg blev hurtigt headhuntet af Kat der ville tage sig af mig hvis jeg havde brug for et eller andet, og selv om jeg sagde at hun skulle gå tilbage, og at jeg kunne klare mig selv, blev hun hængende. Vi slentrede lidt rundt nysgerrige begge to, og endte med at sætte os på en bænk under nogle skyggefulde buske hvor lange rødder hang ned. Det var herligt at sidde der mens folk langsomt gik rundt og snakkede, vi blev selvfølgelig studeret af de forbipasserende men uden de fordømmende blikke vi er vant til, tværtimod smilede folk til os og flere spurgte Kat hvor mange måneder hun var henne. Så det var lidt den omvendte verden for os begge, og det positive fortsatte da jeg endelig overgav mig efter lidt pres fra Kat, der som det første hun hørte da vi kom, kunne spise og drikke alt det vi ville, helt gratis. Hvis det ikke var fordi jeg vidste at det var af venlighed, kunne man godt snydes til at tro af et scam var i gang. Smilende kvinder og mænd, hev i mig for at jeg skulle smage netop deres mad, små piger klædt i hvidt, gik rundt og tilbød gratis vand, det var simpelthen en overraskelse for mig at ikke blive afkrævet, eller påduttet noget som helst i den tid var var der. Den tid trak lidt ud nu det var gratis som Kat sagde, og benyttede sig af de mange forskellige slags mad og frugter der var en overflod af der selvfølgelig blev hamstret af, inden jeg fik trukket hende væk og fik hende tilbage i stolen for at negle Buddhaerne som også lykkedes ((7))

www.thai-dk.dk/penfoto/1/DSCF7672.jpg

Det blev så afslutningen på den tur, hvad vil du se spurgte Gun Ba mig da vi kørte hjemad, det må du bestemme sagde jeg til hende nu jeg har set det meste i Kanchanaburi og egentlig hellere ville hjem og slappe af oven på nogle møg dage med ryggen. Jeg var i gang med at sprøjte for myrer, og havde lige fyldt flasken og var på vej tilbage mod vores lille have da jeg gled på fliserne, og landede lige ret på ryggen. Jeg er hunderæd lige præcist for det, og lå nu og kiggede op i loftet og tænkte som det første på om noget var gået galt. Kat kom ud og hjalp mig op i stolen hvor jeg fik ordre til at blive siddende resten af dagen, Kat der var gået ind igen, kom nu ud med mere tøj på, startede knallerten op, og kørte. Hun var kørt til købmand fandt jeg ud af da hun kom tilbage med en kølig sammen med en pille serveret med strenge ordrer om ikke at rejse mig, men gudskelov skete der ikke noget ud over et par meget smertefulde dage efter uheldet ((114((

Nå, jeg blev forskånet for flere templer den dag fandt jeg ud af da vi kørte ind i et villakvarter, den nytilflyttede søster skulle besøges. Jeg hilste på Medhi jeg ikke havde snakket med i lang tid, der sad klatøjet i en stol og så ikke så tilfreds ud. De var flyttet hertil om fredagen fra Krabi, hvor det nu var søndag, hele familien skulle besøges der så betød at ingen af deres ting var pakket ud, og det var nemt at gennemskue at han ikke var tilfreds. Ud over det var han ked af at de var flyttet, han lejer jo værelser ud i sit hus dernede, og har ingen der kan tage hånd om gæsterne, eller han kan stole på, så han havde modvilligt lukket huset ned og vil prøve at sælge det. Jeg spurgte ham også hvad han ville foretage sig heroppe nu han ikke havde noget at lave, jeg ved det ikke sagde han modløst, måske gøre som dig sagde han. Alt det på grund af konen der kommer her fra byen og ville hjem igen som hun sagde, hun arbejder som skatteinspektør og har sit på det tørre med hensyn til arbejde. Huset er også stillet til rådighed frit og kvit, så for hende er det nemt ! Vi blev der et par timer hvor det som vanligt lykkedes Kat at negle nogle planter vi ikke har, Manaro blev der også pakket i plastikposen inden vi kørte hjem og fik sat dem i potter så det nu er endnu sværere at bevæge sig :VI


I mellemtiden var det endelig (nu jeg alligevel havde en stående ordre om ikke at bevæge mig ((134((), lykkedes mig at komme i tale med en engelsk kyndig medarbejder i 3bb, jeg havde et brændende ønske om at få dedikeret en port så jeg kan dele mere på de Internetsider hvor jeg henter mine koncerter, og var bagud med over 60 Gb. Og dælme om det ikke lykkedes efter selvfølgelig lidt sprogforvirring jeg tog med ro, (mit ønske om at få en hurtigere uploade var mere vigtig en et anfald). Selv det udeblevne opkald jeg ellers var blevet lovet, tog jeg med ophøjet ro der blev belønnet efter 2 dages snak med fyren der nu ringede og fortalte mig at, nu virker det :TUP Jeg ventede selvfølgelig spændt på at maskinen fandt ud af at der nu var hul igennem som skete i løbet af natten, i løbet af 3 dage uploadede jeg 10 Gb og hygger mig gevaldigt over at det kan lade sig gøre, selv om jeg har fået det modsatte at vide, det sparker så meget røv at jeg nu igen har fået lov at downloade koncerter ((11((

Men ellers foretager vi os ikke så meget, jeg tager hensyn til Kat der er meget besværet for tiden, og får i stedet gnavet mig langsomt igennem bunken med DVD’er der skal lægges på harddisk. Kat ruller rundt som en søelefant for at finde en stilling der gør mindre ondt på hende, sofaen, gulvet og sengen bliver brugt flittigt i forsøget, og jeg lider med hende, men der er intet jeg kan gøre for at hjælpe hende desværre ((10((

www.thai-dk.dk/penfoto/1/DSCF7693.jpg www.thai-dk.dk/penfoto/1/DSCF7699.jpg
www.thai-dk.dk/penfoto/1/DSCF7696.jpg www.thai-dk.dk/penfoto/1/DSCF7713.jpg

Men hendes forsøg på at mindske smerterne lykkedes til dels da Gun Ba’s søn i går søndag, tilbød at køre os til Ban Pong for at kigge på fisk jeg længe havde ønsket mig, jo det kan jeg godt sagde hun og kravlede ind i bilen. Desværre regnede det der umuliggjorde den lovede film, meget mørke gange hvor jeg selvfølgelig fik taget nogle billeder og et par små videoer, var bestemt ikke optimalt. Men vi fik da kigget på fisk, Kat og jeg gik alene på kryds og tværs af de mørke gange i jagten på flere Discus der desværre kun var en forretning der solgte, de er for svære at holde fik vi at vide alle vegne hvor vi spurgte. Gun Ba der også var med på turen og ellers elsker at kigge på fisk, røg dog i fælden ved en madbod hvor hun brugte en times tid, og fik ikke set så meget ((8((

www.thai-dk.dk/penfoto/1/DSCF7709.jpg


Det lykkedes mig at finde endnu en stor rod til 100 Bht, der nu er i karantæne hvor jeg skifter vand hver dag for at fjerne alt det brune der siver ud af træet, 100 Bht måtte jeg bøde for den. 50 neon fisk til 250 Bht, og 6 discus til 540 Bht, 2 hvide, 2 røde, og 2 mørkeblå, næsten sorte. Samtidig benyttede jeg mig af at vi var i bil, så jeg handlede stort ind af filt til filtrene til 150 Bht, en stor pose foder blev det også til ligeledes til 150 Bht, ja selv et lille 20 liters akvarium til ynglen blev også handlet til 180 Bht. Jeg er nødt til at fjerne de lidt større der lystigt æder de nye små der kommer hver gang jeg rengør akvariet, så nu kan jeg styre størrelsen lidt bedre. Og jeg har for øvrigt fundet ud af at ynglen i glasset, vokser hurtigere end dem der går i den hvide plastik spand, hvorfor ved jeg ikke :VI

Nå, jeg vil kigge på billederne der skal i denne Dagbog, klokken er blevet 10.26 hvor varmen har sneget sig op på 31.6 grader, og hvor jeg som sædvanligt sidder ude i carporten, Kat prøver endnu en gang at gøre livet lidt nemmere inde på sengen hvor hun studere ordbogen. Regntiden der desværre ikke har givet så meget vand indtil nu, har dog vækket fuglene til live, og har givet dem lyst til at bygge rede nu der er mere føde, så her er en herlig pippen fra de mange forskellige arter der tumler rundt, se det er livet ((11((((11((

Tak Buddha fordi du passede på mig i mit uheld, og tak fordi du passer på Kat og den lille….. XXXX

www.thai-dk.dk/penfoto/1/DSCF8116.jpgDSCF7644.jpg

Redigeret af ADM d. 17-07-2017 11:20