Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Hvad laver du lige nu?

Oprettet af AL 48 d. 09-08-2012 22:48
#53

Sidder lige nu og drikker kaffe i spandevis for at falde lidt til ro og samle tankerne lidt. Håber jeg kan holde mig vågen til kl. 01 DK tid, så jeg kan Skype lidt med madammen nede i Thailand, før hun skal på arbejde i skolen.. Trænger sgu til at falde helt til ro efter de sidste ca. 13 dages oplevelser.
Der kan egentlig skrives en hel roman om det, for der er sket en hel del.
Her i DK er mit transportkøretøj en aldrende MC (Suzuki GS 45o fra 1984).
Den 26.-07. ville jeg lige kontrollere kædetræk og tandhjul for slidtage og evt . udskiftning. Jeg fandt ud af at den årgang kom med 2 forskellige længder af kæder, og ville så måle den op næste dag.- Næste formiddag bevæbnede jeg mig med havestol-notesblok og kuglepen for at tælle led på kæden. Da jeg kom om til MCén, lå der kun en gammel hundegnasket skruetrækker hvor MCén skulle holde i indkørslen. Jeg ringede selvfølgelig straks til "pot-jens" for at anmelde tyveriet, og blev omstillet til et kontor med HK-personale, der tager sig af den slags. Den venlige dame modtog samtlige oplysninger om dato-tidspunkt, specificationer på MCén samt stel -og registreringsnummer, og oplyste at nu blev den efterlyst alle relevante steder. Jeg takkede for fin behandling og ønskede fortsat god dag.
Der er så gået en del dage uden oplysninger om motorcyklen. - I mellemtiden har jeg været indlagt på Horsens sygehus for operation af dobbeltsidig lyskebrok, hvor de satte net ind i begge sider, men det var nu en hurtig tur. Møde kl. 08:00 og hjemme igen samme dag kl 14:30 med morfintabletter til den værste smerte (den kunne jeg dog holde nede med alm. kodymagnyl), og ellers forbud mod tunge løft i 3 dage.- Ellers ingen forbud, og stingene forsvinder af sig selv.(Det er sgu moderne). Det var en kikkertoperation med kun 3 små huller i navlehøjde.
For 3 dage siden var jeg så i den lokale brugsforening for at købe ind til aftensmad, der løb jeg ind i en bekendt som trak mig lidt til side for at spørge mig om noget. - Stor var min nysgerrighed!! - Han spurgte mig så diskret om jeg havde talt med politiet?? - Stor var min forbløffelse og jeg lignede op til flere spørgsmålstegn??????? - Jeg spurgte ham naturligvis hvorfor han stillede et sådan spørgsmål. Jo, svarede han,-politiet ringede til mig den anden aften kl. ca. 24:00 og spurgte til dig!!- Men jeg kunne jo ikke hjælpe dem.
Det fatter jeg ikke en lyd af, svarede jeg, for jeg har absolut intet udestående med dem, udover at jeg har anmeldet min MC for stjålet.- Men de har da fået mit tlf.nr., så de burde da ringe til mig, selvom der er et besynderligt tidspunkt på døgnet.
Da jeg så kom hjem ringede jeg selvfølgelig til vagthavende på stationen i Aarhus, men han kunne intet se og vidste intet. Jeg blev så omstillet til kontoret hvor jeg før havde anmeldt den som stjålet. Damen der kunne så ud fra papirerne se at motorcyklen var fundet, og ikke længere var efterlyst.-Hvordan det kunne lade sig gøre da jeg ikke havde modtaget motorcyklen og givet besked til dem, kunne hun ikke forklare. Jeg fik dog oplyst navn og tlf.nr. på ham der havde anmeldt fundet til politiet. Så kunne jeg jo selv ringe til ham. Det gjorde jeg så, og fik oplyst at MCén havde stået på parkeringspladsen et par dage og at han sidst havde set den om morgenen men om eftermiddagen var den væk, og derfor gik han ud fra, at jeg havde fået besked og havde afhentet den. - Den var for iøvrigt i mellemtiden blevet omlakeret fra sort til blå, og han havde hæftet sig ved den meget dårlige lakering.- Han var også dybt rystet over, at jeg intet havde hørt fra politiet.
--Jeg måtte så i går igen gå den tunge vej og anmelde MCén stjålet igen. DET KUNNE NÆSTEN IKKE LADE SIG GØRE !!!!!
Deres rubrikker i papirerne indeholdt IKKE plads til den slags.
Efter en del talen med STORE bogstaver lykkedes det mig dog at få en ny efterlysning sendt ud (påstod hun).
--Nu efter at have fået lidt indblik i politiets arbejdsmetoder i den retning (det takseres jo kun til brugstyveri), Har jeg nu i min indestængte vrede selv foretaget skridt som nok ikke er helt lovlige.
Jeg har i dag fået gode forbindelser til de lidt mere "lyssky" elementer i det lokalområde hvor MCén åbenbart forefindes. De blev lovet lidt godt kød til grillen samt koldt fadøl hvis de fandt synderen og min MC. --Så må vi jo se, hvem der er hurtigst.
Selvtægt? - Næh, beskyttelse af privat ejendom.