---

Som overskriften lyder, 1. Maj, arbejdernes kampdag, røde faner, taler, sammenhold osv.. - Er alt dette ikke ved at blive noget udvandet? Fagforeningerne kæmper for at forbedre arbejdslivet for den enkelte arbejder, men er arbejderen parat til at støtte op omkring sin fagforening?
Jeg har selv eksempel på at en der er ansat indenfor en bestemt arbejdsgruppe er parat til totalt at smadre alt hvad fagforeningen har kæmpet for,- og fortsat kæmper for.
Nemlig de danske taxachauffører.
Mange danske taxachauffører, der jo ikke er for godt lønnet i forvejen, kører på 2-mands skift. Dvs. at de kører hver 12 timer i døgnet, ugens 6 dage. Når de får deres lønseddelstår der: Ugentlig arbejdstid 37timer. IKKE 72timer som de reelt har været på arbejde. Deres aflønning er typisk fordeling af det indkørte med 51/49%. Dvs. at på en nattevagt med et indkørt beløb på kr. 1000, er der 510kr. til chaufføren. Det sker tit at det indkørte ikke er højere. Det betyder en timeløn på brutto kr. 42,50. - Hvem talte om kassedamer og folk på socialhjælp? - Hvem talte om mindsteløn?
Fagforeningen har kæmpet for en tålelig mindsteløn,- men hvad nytter det når den enkelte chauffør accepterer denne aflønningsform?
At der står arbejdstid 37timer ugentlig skyldes, at hvis man bliver fyret skal der jo ikke stå noget overskydende arbejdstid til afspadsering før man kan opnå understøttelse (dagpenge). At man så ikke kan opnå max dagpenge er en anden sag.
- Men smadrer chaufførerne selv deres overenskomst?? - JA
Og hvad skal der så egentlig kæmpes for??