---

Dagbogen 19.04.2012 Kanchanaburi

Godmorgen Dagbog.




Fredag den 13 kom og gik, desværre ikke så godt sidst på dagen !!

For min nye lille ven ovre på den anden side af vejen, blev nakket af naboens hund der kun har en ting i hovedet når porten bliver åbnet, nemlig at slå enten en kat, en hund, eller gående på vores soi ihjel.

Cirka ved 5 tiden hvor Gun Ba fik besøg af hele familien og porten selvfølgelig stod åben, åbnede Pi Noo porten til sit hus, og den satan til hund, strøg i en helvedes fart ud og ind hos Gun Ba hvor den lille hund opholdt sig. Hunden gik efter struben som på de to katte den har slået ihjel mens vi har boet her, der selvfølgelig fik den lille til at hyle i vilden sky, mens den blev rystet godt og grundigt med skarpe tænder boret dybt ind til knoglerne. Men alle de mennesker og uroen angrebet medførte, fik den til at slippe sit skrigende bytte og spurtede tilbage til sit hus hvor svigerdatteren først, siden sønnen og til sidst Pi Noo vist godt var klar over at det ikke var så godt, gik hen for at se hvad der var sket.

Men som sædvanligt nu vi er i Thailand, blev spørgsmålene fra de 3 om hvad der var sket, besvaret med et Mai pen rai selv om den stakkels hund lå skrigende lå på fliserne for fødderne af dem med dybe blødende sår i halsen og i skulderen. Hold kæft jeg blev gal, denne her tåbelige tabe ansigt ting der regerer her i landet og øjensynligt ikke kan overvindes, gjorde at de 3 kunne gå tilbage uden at der var delt skældsord ud, og alle lod udadtil som om ingenting var sket. Det gør mig så hamrende gal fordi det er så tåbeligt og også er en stor del af min hverdag, hvor Kat selvfølgelig benægter at have gjort noget som helst galt, og det selv om hun står eksempelvis med et redskab i hånden der lige har molesteret en blomst der ellers havde det fint, men nu var så godt som død. Jeg prøver meget langsomt at få hende til at forstå at der ingen problemer er i at indrømme, at man vist har gjort noget galt som vi falanger godt kan uden de store konsekvenser det har for en Thai, nemlig at tabe ansigt. I virkeligheden kan jeg ikke sige til hende at det hun lige har gjort (uanset hvad det måtte være) er forkert, og prøver at vise hende hvordan det skal gøres, nej så snakker jeg dårligt om Thailand og hende, og hun bruger tid på at være sur ((7))

Men tilbage til hunden der her nogle dage efter halter og ikke kan klare trapperne som før, og nu ikke tør gå uden for porten som nok er en klog beslutning, for angriberen fræser lige hen til porten ind til Gun Ba så snart der er en mulighed for det, og håber vel på at kunne slå hunden helt ihjel. Og det er en af grundende til at jeg er gal som en tysker, for det viser mig at de er komplet ligeglade med hvad deres hund gør. Gun Ba er selvfølgelig ked af det og forsøger at tage sig af den lille der hyler når Indo forsigtigt forsøger at lege med den, der så får macho figuren (Go Lung) til at sparke til den fordi det larmer, og alt er ved det gamle bortset fra den nu 4 måneder gamle handicappede hund, for hulen det gør mig ked at opleve sådan nogle ting der i mine øjne kunne have været undgået ((125((

Og nej, hunden blev ikke kørt til dyrehospitalet der ellers ikke ligger så langt herfra, Go Lung der havde sniffet Lao Kao og var halvvissen, proklamerede at hunden jo ikke var død og ikke skulle nogen vegne. Jeg havde gladelig betalt for det hvis jeg var blevet spurgt, men det blev jeg så ikke, havde jeg foreslået det, havde Go Lung tabt ansigt, og kan kunne i princippet gå efter mig, så hunden halter og har det ikke særligt godt kan jeg se, This is Thailand :VI

Fredagen startede ellers fint med godt vejr og det kommende besøg af Jos_38 og hans kone der havde meldt ankomst omkring frokosttid, det sædvanlige morgen arbejde med at vande blomster og rydde op efter frøenes natlige hærgen i potterne, og et vandskifte i det store akvarium, kostede godt nok noget energi i den tunge varme vi har i øjeblikket. 40 grader er ikke unormalt og en brændende sol fra morgenstunden er varmt, så varmt at det er umuligt at bade efter klokken 9 morgen hvor solen hurtigt får vandet op over 50 grader, så vi venter tålmodigt hver dag på at solen skal gå ned så vi kan bade ved 8 tiden, stadig i varmt vand, men nu ‘kun’ omkring de 30 grader. Vi er ellers blevet lovet regn den sidste uge uden at vejrguderne dog har hørt det (eller læser de samme websider), så her er også meget tørt. Men vi nåede da at blive færdige gudskelov, jeg havde mast så meget med de store plastik tønder hvor vi hælder vandet fra akvarierne i på grund af al den yngel der er hver gang, at jeg meget modvilligt var nødt til at nyde en kølig ved 12 tiden da vi satte os ned for at spise noget mad Jos_38 havde købt på vejen. Og mange gange undskyld at jeg glemte at tilbyde et økonomisk tilskud, jeg skal gøre hvad jeg kan næste gang for at rette op på fejlen ((6))



Den unge mand er gudskelov ikke til øl som sin far, så jeg havde mine 2 kølige for mig selv der langsomt sivede ned, mens vi igen fik løst verdenssituationen siddende ude i carporten. Pigerne skvadrede vist godt nok så vidt jeg kunne høre, så det var fint nok og ikke anstrengt på nogen måde selv om det var første gang de så hinanden. Så det blev igen en hyggelig eftermiddag hvor der blev snakket herlig Dansk med lejlighedsvis Engelske afbrydelser, men alting har jo en ende, og de stak kursen ud mod Bangkok igen og efterlod os i en så glohed varme, at vi var nødt til at snuppe en morfar med air inde i soveværelset, der var så varmt at Jos_38’s bil, at der var 45 grader indeni da de kørte ((114((

Så nu venter vi på det sidste besøg her i Songkran tiden fra søster og familie i Bangkok, der er ikke givet nogen dato eller tidspunkt nu vi er i Thailand, så vi kan ikke gøre andet end at vente. Ikke fordi vi skal noget, men de dage hvor vi ikke har været uden for en dør, kræver snart en køretur for at se og opleve noget andet end tragedierne på vejen der giver mig et større og større indblik i kulturen herude, både den positive side, men så sandelig også den negative del af den der får mig til at holde lidt afstand :(


Den negative del gør at jeg IKKE kan forklare Pi Noo at hun bør skaffe sig af med hunden der er frygtet af alle, og grunden til at jeg mener hun burde skaffe sig af med den, er at jeg snart får en lille der velsagtens skal luftes ude på vejen. Men det kan ikke lade sig gøre som det er nu med det killer instinkt hunden har og som irriterer mig, arrig når jeg bliver gal over den udsigt ,og står og kigger på hunden når den er ude, og truer med både det ene og andet, siger Kat bare, no good ((1((

Hvis i andre har samme, eller andre erfaringer med den kultur, ville jeg blive glad hvis i vil dele den med mig for måske at komme frem til noget andet end det jeg tænker på, no good som Kat udtrykker sig……



Men der sker selvfølgelig også positive ting, som min nye status til at få hele 30 piller af gangen ude på hospitalet, og ikke som før 20 ((11(( Den tur var Kat glad for, fordi jeg først stoppede nede i skrigegaden hos de to søde mennesker hvor vi har spist mange gange, Pai Kan hedder stedet og ligger næsten ude ved broen, et virkeligt rart (og billigt) sted at komme :TUP

Faderen kommer altid hen og giver min arm et klem og spørger hvordan det går med et stort smil, datteren der laver maden smiler lige så voldsomt og pladrer løs med Kat, så der har vi det fantastisk hver gang og nyder det. Kat nyder det nok mest fordi hun kan spise lige hvad hun vil, og her udnytter det på grund af den gode mad hun får, men hun får sgu altid dårlig samvittighed når hun betaler, hvis regningen er på over 200 Bht selv om jeg igen og igen siger at det ikke betyder noget, og at hun tager sig godt af den lille ((5))

Denne gang blev vi spurgt om vi ville se på et hus faderen er ved at bygge som ligger tæt ved floden, så det skal vi ned og se på i næste uge engang, selvom vi har en 3 års kontrakt her, skader det jo ikke at være lidt om sig vel !!

Nå, søster aflyste fordi hun lå på hospitalet igen, som sædvanligt har den madglade madamme ædt et eller andet der ikke var helt godt. Så for jeg ved ikke hvilken gang, spenderede hun Songkran på langs til Kat’s store fortrydelse, hun savner søster og Nan som datteren hedder, men vil ikke tage ind til hende i Bangkok, så vi ser dem nok ikke før Kat skal føde tror jeg. Så det var en fredelig Songkran hvor vi blev hjemme for ikke at deltage i den kedelige statistik hvert år der nu siger 320 trafikdræbte, og fik nusset lidt udenfor efter Kat havde vasket Buddhaerne, inden de herligt våde skyer gav regn et par timer omkring spisetid og igen fyldte tanken der nu desværre er begyndt at lække. Jeg tumler lidt med en plan om at kikke på problemet når tanken er tom og tør, for at stoppe lækagerne, og jeg tror den er foret med glasfiber indvendigt som er forholdsvis nemt at arbejde med så de mindst tusind liter vand kan holde lidt længere og spare os for nogle penge som Kat siger ((134((


Det må være det for denne gang, for en gangs skyld har jeg denne gang fået taget mig sammen til at tage et par billeder der som i kan se, mest er fra Songkran og det årlige bad for munkene som jeg også har lavet en lille film om. Og et par blomster og endnu flere blomster der vælter op af jorden efter lidt gødning og den længe ventede regn ((9((

Tak for regnen Buddha, og tak fordi du passer på os i hverdagen…….((6))