Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Phuket

Oprettet af Dalton d. 17-02-2012 23:35
#9

Jeg synes I er noget hårde ved Phuket ((1((

Har selv været der et par gange og haft nogle fantastiske ferier der.

Min første tur til Thailand var til Phuket og det var uden sammenligning min bedste ferie overhovedet.... På det tidspunkt.

Jeg forstår, til en vis grad, godt de mennesker der vender tilbage dertil gang på gang.

Vi er jo heldigvis alle forskellige og har hver vores opfattelse af hvordan en ferie skal være, og Phuket har da alt hvad hjertet kan begære

Det er jo som regel først når man har oplevet andre sider af Thailand at glansbilledet Phuket begynder at krakelere.

For en førstegangs Thailands turist vil priserne på Phuket virke billige og indtrykkene og de smilende thaier være helt overvældende.

Hvad angår nattelivet, er jeg egentlig ligeglad med om der er 1000 barer eller "kun" 300... Jeg finder et sted jeg kan lide at komme og holder så mest til der.
Gerne et sted med live musik og det findes der flere steder. ((11((

Jeg vil til enhver tid foretrække 2 uger i Patong frem for PTY hvis det var den form for ferie jeg skulle på. ;)

Nu er det godt nok et par år siden jeg sidst var på Phuket
og har pt. ingen aktuelle planer om at vende tilbage,
jeg synes dog stadig at der også er gode sider ved Phuket, men det er ligesom blevet en trend for de "ægte" Thailandsfarere,
at Phuket med vold og magt bare skal rakkes ned.

Det er blevet for "turistet"((125((

Men er vi ikke alle turister og hvad er det der gør at nogle turister føler sig hævede over andre turister?

Dalton

Redigeret af Dalton d. 17-02-2012 23:40