---

Dagbogen 16.02.2012 Nakhon Pathom

Godmorgen Dagbog.



Så er der lidt at skrive om igen.

Der er langt imellem Dagbøgerne for tiden, det skyldes helt og alene, at Kat ikke er så mobil i takt med at hun bliver større og større. Så der er meget tid der bliver brugt hjemme, og det er jeg sikker på i ikke gider høre om, der er trods alt grænser som jeg er bevidst om, hvor mange fortællinger om vores inaktive liv enten i huset eller i haven der er interesse i, så jeg skriver kun når vi oplever noget anderledes som vores tur til Nakhon Pathom i mandags.
Men én ting vil jeg fortælle jer om !!

Min stædige kamp mod algerne i akvariet der virker lidt håbløs, fik mig til at tage et par planter ud for rengøring, og nu jeg bruger så meget tid på det, lod jeg dem ligge i en spand i et par dage inden jeg tog mig sammen. Men den plan blev forpurret fordi der svømmede omkring 40 små Zebrafisk rundt, jeg gik på nettet for at læse om deres vaner, og læste mig frem til at de lægger deres æg på bladende der gjorde mig ked af det, for hvor mange gange har jeg ikke taget planterne op og rengjort dem med en tandbørste ??

Så nu har jeg startet det lille akvarium op hvor de så skal gå, sætter jeg dem ud i det store bliver de ædt omgående, så jeg må betale det lidt det koster i strøm at have to akvarier kørende, og måske kan jeg købe et par små flotte fisk jeg har fået øje på ((11((

Nå, hurtigt væk fra det trivielle liv i det lille hus…. ((7))

Det gør ondt på Kat når vi kører på knallert som jeg ikke er så glad for, så selv om afstanden til Nakhon Pathom hurtigt kan overstås på knallert, tog vi bussen der i et rasende tempo (2 ½ time) fik gnavet sig igennem de små 70 kilometer hen til Thailands højeste jedi på 120 meter jeg længe, endda meget længe gerne ville se. Allerede første gang jeg tog til Kanchanaburi på ferie, vakte den min interesse fordi man kan se den fra stationen når man kommer i tog. Der er måske 500 meter fra toget til jedien gennem et virvar af butikker af alle slags, selvfølgelig med falangpriser nu der er en seværdighed i byen. Men den vej kom vi slet ikke fordi vi tog bussen, men det er hvad i vil opleve, hvis i ankommer med toget.

Næh, vi blev skam kastet ud i endnu en Thai ting. Den flinke kvindelige billet dame der kunne huske os fra tidligere ture, anbefalede os at tage bussen til Bangkok, sig i vil af ved Big C hvor der er masser af songthaew og tuk tuk, så meget nemt lød det til. Så vi hoppede op i den forbandede møg kolde bus hvor jeg ærgrede mig gevaldigt over at jeg havde sagt nej til Kat da hun spurgte om vi skulle tage den lille rygsæk med hvor hun ville lægge t shirt og andet kvindeligt jeg ikke har styr på (men der mangler aldrig noget !!) i hvis jeg har brug for et eller andet, så hun er kommet meget langt i forhold til vores første tur hvor der manglede alt ((134((

Nå, vi kom frem og blev sat af ved Big C som damen havde sagt vi skulle. En 8 sporet ekstrem trafikeret vej med tilhørende larm og ingen songthaew eller tuk tuk der blev mere og mere klart efter vi havde ventet en halv time i en bagende hede, ud over støjen fra trafikken der var en belastning, stank der helt ærligt :(

Affald lå i store dynger overalt, stanken af urin og andet lækkert sev op fra ristene til kloakken, så det var en meget kedeligt velkomst vi fik der ikke blev mere positiv af de hundredvis af duer der aggressivt voldtog det lille offer tempel uden for Big C. Duernes indbyrdes slåskampe for at æde den mad folk gav Buddha der fik det til at ligne en mindre sunami med alt væltet eller liggende på jorden slået i stykker, og den manglende angst for dem som ville snakke med Buddha der næsten blev jaget væk, og det enorme svineri der var omkring stedet, fik os til at snakke om at vi ikke kunne lide byen. Men nu var vi jo kommet og ville videre i teksten, så efter den halve time hvor der ikke var sket en skid ud over Kat’s vrede over damen der havde fortalt hvor nemt det var at komme videre, besluttede vi at gå en tur. Jeg fik Kat til at spørge en mand om hvor langt der var til jedien, 3 kilometer var svaret som ikke er nogen herregård, så derfor begyndte vi at gå uden nogen form for skygge som efter et par kilometer begyndte at straffe os ((10((

Kat den klovn der selv havde sagt at hun var frisk på at gå, havde nu store problemer. Jeg holder selvfølgelig øje med hende nu hun ikke fortæller mig når det er for meget, så jeg blev sgu gal på hende fordi hun ikke sagde fra i tide. Så vi holdt en lang pause mens jeg spejdede efter noget der kunne køre os videre, men det var sgu svært med den trafik der var der. Lastbiler tungtlæssede tonsede derudaf på den store ’motorvej’. Så selv om vi stod der et kvarter, så vi ikke en eneste taxi eller tuk tuk, så vi var desværre nødt til at gå videre nu ned af en vej med lidt skygge der gav lidt fred. Her var der kun 6 spor men en lille smule mindre trafik der gjorde det lidt mere udholdeligt, og Buddha den dejlige fyr havde garanteret set os kæmpe som vi helt ærligt gjorde, for måske efter endnu en kilometer, spottede vi en tuk tuk der hurtigt blev beslaglagt :TUP

Og manden der høfligt svarede Kat på hendes spørgsmål om hvor langt der var til vores mål, havde ’glemt’ at indregne de sidste 7 kilometer så der i alt var 10 kilometer at gå. Men hul i det, nu var vi på vej og blev kølet lidt ned på turen ind til jedien som vi betalte 100 Bht for der måske var lidt dyrt, men hellere betale 100 Bht end at skulle gå i den stegende hede. Og hvor var det pragtfuldt at kunne sætte sig under et stort træ i skyggen og puste ud, humøret som ikke fejlede noget selv om vi havde været uheldige, smittede langsomt af på Kat der skummede af raseri over de forkerte oplysninger vi havde fået. Men som jeg sagde til hende, var vi ikke blevet sat af på lars tynds marker ville vi jo ikke vide at byen ikke var noget for os, det hjalp lidt og så nok også udsigten til jedien, så vi var begge glade da vi maste os op af trapperne ((9((



Den skyhøje kuppel der rækker 120 meter op i luften og som er ’guld’ bemalet, er et flot syn når man kigger op inden man begynder at gå op, utrolige dimensioner der også gør sig gældende på området som er enormt. Byggeriet startede engang i 1700 tallet (omkring Sanks fødsel ((5))) i en mindre udgave, men den voksede hurtigt fordi Thaierne tror at Buddhismen i Thailand tog sine første spæde skridt lige netop her, og sådan noget skal jo fejres. Så alt er meget flot og bliver konstant vedligeholdt alle vegne på området, omkring selve jedien er der en slags ringmur med et hav af Buddha statuetter og en masse døre flot dekoreret i ’guld’ som fører en ind til nogle trapper så man kan komme lidt højere op for at gå rundt 3 gange som skulle betyde held. Men vi skulle lige snakke med Buddha først og betalte de 20 Bht for hver og fik overstået det mens flere busfulde af Russere ødelagde stemningen lidt, beklædningen var den samme som hvis de var blevet set i Erewan Waterfalls, så ikke så hyggeligt !!





Nå tilbage til snakken der kostede penge, det kostede også penge at købe en pind til at stikke en seddel i, og det kostede også penge at ryste en pind ud med et nummer på, det nummer husker man og går så hen og tager en lille seddel der fortæller om din nutid og fremtid, til tider på Engelsk men sjældent der hvor jeg kommer. Så det var sgu en ren pengemaskine det her som i kan se på billedet jeg fik sneget mig til senere da vi gik rundt, bevares alt koster, men med de indtægter er jeg sikker på der har holdt en Ferrari i indkørslen ((5))

For der var sort af mennesker overalt på området, ikke kun turister der bliver fragtet hertil fra Bangkok, men også en strøm af Thaier der alle som en betalte som jeg, så ingen røde tal på bundlinjen ((6))





Vi skulle selvfølgelig se mere og begyndte at gå væk fra Buddhaen, og nåede kun at gå 20 meter før Kat sagde hun havde en god ide. Og den gik ud på at vi skulle skrive vores navne på et orange klæde der så senere bliver viklet rundt om jedien højt oppe, så er vi her forever som hun sagde og fik skrevet vores navne + noget om den lille. Hver gang hun glæder sig over en så lille ting, om det koster noget eller ej er underordnet, bliver jeg sgu så glad, så det var igen en god oplevelse. De næste par timer gik vi så langsomt rundt og kiggede på det forskellige der var at se på, de mange smukke Buddha figurer og de mange små detaljer der var. Den liggende Buddha blev selvfølgelig også beundret (der også kostede mig 20 Bht :VI) fordi Kat igen ville ha en snak, og her var det at jeg fik øje på en vagt, en munk, og en dame.

Vagten havde jeg lagt mærke til før da han tømte en donations boks, og blev nu vidne til hvor pengene blev talt op af dem alle tre, en stor bunke 20 Bht sedler blev tømt ud på det lille bord der får mig til at skrive som jeg gør, for det er sgu en pengemaskine !!






Nå men sulten lammede den tykke, så det var på tide at komme videre for at afhjælpe det problem, så vi gik ret mod stationen vi kunne se for enden af vejen. Og det var tydeligt at der kommer mange turister her med de vanvittige priser på alt fra mad til tøj, så der blev ikke handlet noget udover et måltid mad i en stor overdækket hal selvfølgelig. Man kan ikke undgå at se de overdækkede haller som der er 2 af hvis man kigger ned af de små soi, der kan man købe alt mellem himmel og jord, og der ligger utroligt mange spisesteder i et dejligt tempereret miljø. Men alt var som sagt dyrene end hjemme, så Kat nægtede kategorisk at købe noget som helst, og vi gik mod stationen for at tage toget hjem i stedet for bussen. Jeg havde glemt hvad tid toget gik men var ikke bekymret over det i modsætning til Kat der ikke magter sådan noget, så hun var nervøs og ville hurtigt derned. Men nu vi havde sponsoreret Buddha, holdt han hånden over os fandt vi ud af, der var en time til afgang ((131((




















Så vi gik ud på gaden og fik øje på en forretning med akvarier og fisk, det skulle undersøges for at se om der var noget andet end det sædvanlige. Men det var nøjagtigt som hjemme, akvarierne var utroligt beskidte og gjorde det svært at se fiskene, men jeg havde nu heller ikke planer om at købe nogle på grund af den lange transport tid. Så jeg var såmænd bare nysgerrig og gik rundt og kiggede på sagerne, og så var det at jeg fik øje på en skønhed og blev forelsket ((134((((134((

Et second hand STORT akvarium der ville klæde mine fisk, stod gemt af vejen ude i bagbutikken jeg selvfølgelig også fik set, Kat der surmulende stod ude på vejen fordi jeg skal spare siger hun, blev aktiveret.. Hvad koster det fik jeg endnu engang forklaret hende hun skulle spørge om, og prøvede selv at regne mig frem til en pris for et akvarium i den størrelse, jeg nåede frem til 8.000 Bht eller der omkring. Men det var damen ikke enig i, hun ville ’kun’ have 4.500 Bht for akvarium inklusive stander ((9((:TUP Men desværre kunne de ikke transportere det for mig der umuliggjorde købet, men jeg fik da et telefonnummer hvis jeg selv skulle finde ud af noget. Kat prøvede på vejen tilbage til stationen at lukke varm luft ud, damen siger hun ikke kan garantere at det er tæt og kom med nogle andre forsøg der helt klart ikke var sande i sit forsøg på at jeg skal spare, så jeg morede mig lidt over hende som bestemt ikke gjorde hende mere glad.

Men så var det da godt at vi kom forbi den her lille bod der solgte frugter, i første omgang ville hun købe en Som O med hjem, men da hun hørte prisen som var 100 Bht, slap hun den som det var glødende kul, hjemme kan vi købe 3 for 100 Bht, så ingen handler her. Men lige ved siden af var der en anden bod der solgte de her frugter jeg varmt kan anbefale, de smager præcist som brombær og kostede 50 Bht for en bakke med 300 Gram. Jeg tog et par billeder for at vise jer hvordan de ser ud hvis i er til sådan noget, de smager pragtfuldt ((6))



Nu vi havde hamstret lidt føde og Kat var sikker på at hun købe i toget hvis blodsukkeret skulle dale under strømpe kanten, gik vi tilbage til stationen og satte os ned og ventede på at vi kunne købe billet, som Kat havde forsøgt én gang uden held. Manden havde gloet åndssvagt på hende og havde sagt at man altså ikke kunne købe billet så lang tid før afgang :VI, så vi måtte pænt vente på at manden kunne overskue det og sælge mig en falang billet til 100 Bht, Kat kører jo gratis og morer sig over det. Jeg morer mig ikke over at prisen er den samme som en billet fra Kanchanaburi til Bangkok der også koster 100 Bht, hvorfor det skal koste det samme for den halve afstand ved jeg ikke, men gennemtænkt virker det ikke. Nå, endelig kunne vi sætte os op i det sædvanlige ’luksus’ tog og begynde den 2 timer lange tur hjem gennem det smukke landskab til en nedgående sol nu klokken nærmede sig 17. Kat som nu er hærdet hvad tog angår, blev slet ikke køresyg denne gang og nød kunne jeg se, at sidde og kigge ud af vinduet. Som en afskedssalut blev vi nu givet synet af et utroligt svineri i de små huse der langs med sporene, det er altså en beskidt og meget misligholdt by med undtagelse af centrum hvor jedien ligger, men så har vi set det også :VI

Det tager lang tid at rejse med tog i Thailand, men det langt at foretrække i forhold til busserne hvis man vil se og opleve noget, de lokale busser er okay selv om de er gamle og støjende og koster næsten ingenting. Så vi nød begge turen hjem i det ophugnings truede gamle prustende tog godt trætte begge to efter dagens oplevelser, Kat sagde for en gang skyld hvad hun ville, og ville spise inde i byen så hun ikke behøvede lave mad, så det gjorde vi selvfølgelig inden vi kørte det sidste stykke hjem og nærmest faldt omkuld efter mere end 9 timer på farten ((11((

Breaking News

Og det ser ud til at jeg kan få transporteret akvariet hjem alligevel, Go Lung har lånt sønnens pickup og vil gladelig køre os, selvfølgelig mod at jeg betaler for brændstoffet. Det bliver en af dagene når han er færdig i haven de kalder det stykke jord de har i Sai Yok, puha jeg er en travl mand ((114((

Så nu vil jeg skynde mig og afslutte denne Dagbog og komme videre ((131((

Dagens billeder kan ses her: http://s657.photo...%20Pathom/

Jeg glemmer ikke at takke Buddha for hans hjælp på mange områder, tak fordi du passer på os…. ((6))((6))